Lukas 13
1 Men på den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.
To naah thoemto kaminawk mah anih khaeah, Pilat mah Sithaw bokhaih moi hoiah thoemto Kalili kaminawk ih athii to abaeh, tiah thuih pae o.
2 Og han svarede og sagde til dem: "Mene I, at disse Galilæere vare Syndere frem for alle Galilæere, fordi de have lidt dette?
Jesu mah nihcae khaeah, To tiah raihaih a tongh o pongah, hae Kalili kaminawk loe kalah Kalili kaminawk boih pongah kanung kue zaehaih sah kami ah oh o, tiah na poek o maw?
3 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså.
Kang thuih o, to tiah na ai ni; na dawnpakhuem o ai nahaeloe, to tiah nam ro o boih tih.
4 Eller hine atten, som Tårnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?
To tih ai boeh loe Siloam imsang amtimh naah taeh maat ih kami hatlai tazetto oh o, nihcae loe Jerusalem ah kaom kaminawk boih pongah kanung kue zaehaih sah kami ah oh o, tiah na poek o maw?
5 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså."
Kang thuih o, to tiah na ai ni; na dawnpakhuem o ai nahaeloe, to tiah nam ro o boih tih, tiah a naa.
6 Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingård; og han kom og ledte efter Frugt derpå og fandt ingen.
Anih mah hae patahhaih lok doeh a thuih pae: Kami maeto mah takha thungah thaiduet kung maeto tling; anih loe thaiduet thaih pakhrik hanah caeh, toe athaih tidoeh hnu ai.
7 Men han sagde til Vingårdsmanden: Se, i tre År er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt på dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?
To naah angmah ih takhatoep kami khaeah, Khenah, saning thumto thung hae thaiduet kung pong ih athaih pakhrik hanah kang zoh, toe athaih tidoeh ka hnu ai: pakhru ving halat ah; long amrosak han ih khue ni a oh, tiah a naa.
8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det stå endnu dette År, indtil jeg får gravet om det og gødet det;
Takhatoep kami mah anih khaeah, Angraeng, vaining saning loe to tiah om na rae soe, akung taeng boih to ka takaeh moe, long kahoih ka paek noek han:
9 måske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!"
athaih athai nahaeloe hoih: toe athai ai nahaeloe, to naah na pakruk han hmang, tiah a naa, tiah a thuih pae.
10 Men han lærte i en af Synagogerne på Sabbaten.
Anih loe Sabbath niah Sineko maeto thungah patuk.
11 Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Ånd i atten År, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.
Khenah, to ah muithla sae mah saning hatlai tazetto angoisak ih nongpata maeto oh, nongpata loe kaengkuu moe, katoengah angdoe thai ai.
12 Men da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde til hende: "Kvinde! du er løst fra din Svaghed."
Jesu mah to nongpata to hnuk naah, angmah khaeah a kawk moe, anih khaeah, Nongpata, na ngoihaih loe hoih boeh, tiah a naa.
13 Og han lagde Hænderne på hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.
Jesu mah a nuiah bankoeng pae; to naah nongpata loe katoengah angdoet thai roep, to pacoengah Sithaw to pakoeh.
14 Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte på Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: "Der er seks Dage, på hvilke man bør arbejde; kommer derfor på dem og lader eder helbrede, og ikke på Sabbatsdagen!"
Jesu mah Sabbath niah ngantuisak pongah, Sineko ukkung loe palungphui moe, kaminawk khaeah, Toksak hanah ni tarukto oh: to na atue ah angzo o ah loe ngantui o sak ah, Sabbath niah na ai, tiah a naa.
15 Men Herren svarede ham og sagde: "I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben på Sabbaten og fører dem til Vands?
Angraeng mah to kami khaeah, Nangcae angsah thaih kaminawk! Sabbath niah maitaw maw, to tih ai boeh loe laa hrang maw tui naeksak hanah na hoi o ai maw?
16 Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten År, burde hun ikke løses fra dette Bånd på Sabbatsdagen?"
Khenah, Abraham ih canu ah kaom, hae nongpata loe muithla sae mah saning hatlai tazetto thung taoengh boeh, anih to Sabbath niah khramh pae hanah hoih ai maw? tiah a naa.
17 Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.
Anih mah hae loknawk thuih naah, anih ih misanawk boih azathaih tongh o: anih mah sak ih kalen hmuennawk nuiah kaminawk boih anghoe o.
18 Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?
Anih mah, Sithaw prae loe tih hoiah maw anghmong? Tih hoiah maw ka patah han? tiah a naa.
19 Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene."
Sithaw prae loe kami maeto mah, antam mu to lak moe, angmah ih takha thungah haeh ih hoiah anghmong; to antam mu loe amprawk moe, kalen pui thingkung ah angcoeng; van ih tavaanawk loe tanghang nuiah acuk o, tiah a naa.
20 Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
Anih mah, Sithaw prae loe tih hoiah maw ka patah han?
21 Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."
Van prae loe nongpata maeto mah taeh to lak moe, tui noekhaih boengloeng thumto kaom takaw thungah taeh phuih naah, taeh mah uengh ih takaw hoiah anghmong, tiah a thui pae.
22 Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.
Anih Jerusalem ah caeh naah, vangpui hoi vangtanawk ah, kaminawk to patuk.
23 Men en sagde til ham: "Herre mon de ere få, som blive frelste?" Da sagde han til dem:
Kami maeto mah anih khaeah, Angraeng, kami zetta mah maw pahlonghaih hnu tih, tiah a naa. Anih mah nichae khaeah,
24 "Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formå det.
loklam tamcaek khongkha thungah akun hanah tha pathok oh: kang thuih o, a thungah akun hanah pop parai kaminawk loe azom o tih, toe akun o thai mak ai.
25 Fra den Stund Husbonden er stået op og har lukket Døren, og I begynde at stå udenfor og banke på Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere;
Im tawnkung mah angthawk moe, thok khah naah loe, tasa bangah nang doe o sut ueloe, thok to na takhuek o tih, Angraeng, Angraeng, thok na paong pae raeh, tiah na thui o tih; anih mah nangcae khaeah, Naa hoiah maw nang zoh o, kang panoek o ai, tiah na naa o tih:
26 da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte på vore Gader,
to naah nangcae mah, Kaicae loe Na hmaa ah buh ka caak o moe, ka naek o boeh, Nang mah kaicae hae patuk vai boeh, tiah na thui o tih.
27 og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!
Toe anih mah, Naa hoiah maw nang zoh o, kang panoek o ai; nangcae zaehaih sah kaminawk boih, kai khae hoi tacawt oh, tiah naa tih.
28 Der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel, når I må se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.
Sithaw mah siangpahrang ah uk ih prae ah Abraham, Isak, Jakob hoi tahmaanawk boih na hnuk o naah, nangcae loe tasa bangah va o tih, to ah qahhaih hoi haakaekhaih to om tih.
29 Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige.
To naah ni angzae, niduem, aluek, aloih bang hoiah kaminawk angzo o ueloe, Sithaw mah siangpahrang ah uk ih prae thungah anghnu o tih.
30 Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste."
Khenah, hnukkhuem kaminawk hmahmaan o ueloe, hmahmaan kaminawk hnukkhuem o tih, tiah a naa.
31 I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: "Gå bort, og drag herfra; thi Herodes vil slå dig ihjel."
To na niah thoemto Farasinawk angzoh o moe, anih khaeah, Hae ahmuen hoiah tacawt ah loe, caeh lai ah: Herod mah na hum tih boeh, tiah a thuih pae o.
32 Og han sagde til dem: "Går hen og siger til denne Ræv: Se, jeg uddriver onde Ånder og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og på den tredje dag fuldendes jeg.
Anih mah nihcae khaeah, Caeh oh loe, to tasui khaeah thui pae oh, Khenah, vaihni hoi khawnbangah taqawknawk to ka haek moe, nganna kaminawk ngan ka tuisak han, thumto niah loe akoep ah ka oh han boeh, tiah a thuih, tiah thui pae oh.
33 Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.
Kawbangah doeh vaihni, khawnbang, omvaih khoek to kholong ka caeh han vop: tahmaa maeto loe Jerusalem tasa bangah dueh thai ai.
34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
Aw Jerusalem, Jerusalem, tahmaanawk humkung, nang khaeah patoeh ih kaminawk thlung hoiah vakung; aapui mah a caanawk pakhraeh tlim ah taboksak baktih toengah, vai nazetto maw na caanawk nawnto pakhueng hanah koehhaih ka tawnh, toe na koeh ai!
35 Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige: Velsigtnet være den, som kommer, i Herrens Navn!"
Khenah, na im to caeh o taak ving boeh pongah, angqai krang boeh: loktang kang thuih o, Angraeng ih ahmin hoi angzo kami loe tahamhoih, tiah na thui o ai karoek to, kai nang hnu o mak ai boeh, tiah a naa.
