Lukas 14
1 Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus på en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.
Sabbath niah loe kalen koek Farasi im ah buhcaak hanah a caeh, nihcae mah anih kawbangmaw buhcaak, tito khet o.
2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.
Khenah, anih hmaa ah tui mah caak ih nathaih tawn kami maeto oh.
3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"
Jesu mah ca tarik kaminawk hoi Farasinawk khaeah, Sabbath niah ngantuisak thaih maw? tiah lokdueng o.
4 Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.
Nihcae mah pathim pae o ai. Anih mah, nganna kami to ngantuisak moe, a caehsak;
5 Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op på Sabbatsdagen?"
nihcae khaeah, Nangcae thung ih kami maeto mah laa hrang maw, to tih ai boeh loe maitaw tae maw Sabbath niah tangqom thungah krah nahaeloe, na la o mak ai maw? tiah a naa.
6 Og de kunde ikke give Svar derpå.
Anih mah hae tiah dueng ih loknawk to nihcae mah pathim pae o thai ai.
7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:
Anghnuthaih hmuensang kaqoi, buh pangh han kawk ih kaminawk to anih mah hnuk; to naah nihcae khaeah hae patahhaih lok hae a thuih pae.
8 "Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte være buden af ham,
Kami maeto mah zu paluemhaih poihkung ah buhcaak han ang kawk o naah, anghnuthaih hmuensang to qoi o hmah; nangcae pong kalen kue kami buhcaak kung ah kawk o moeng nahaeloe;
9 og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.
imkung mah nang khaeah angzo ueloe, Nang hnuthaih ahmuen to hae kami hanah paek ah, tiah na naa tih. To naah azat hoiah ni anghnuthaih ahmuen kahnaem ah nang hnu tih.
10 Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.
To pongah minawk mah buhcaak han ang kawk o naah, caeh oh loe, anghnuthaih ahmuen kahnaem koek ah anghnu oh; to naah ni buhcaak han na kawkkung to angzo ueloe, nang khaeah, Ampui anghnuthaih hmuensang ah anghnu ah, tiah na naa tih: to tiah ni buhcaak han angzo kami boih hmaa ah pakoehhaih na hnu tih.
11 Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
Mi kawbaktih doeh angmah hoi angmah amkoeh kami loe krah tathuk tih; mi tlim ah kaom kami loe pakoehhaih hnu tih, tiah a naa.
12 Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gør Middags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.
Jesu mah anih buhcaak han kawk kami khaeah, duembuh maw, to tih ai boeh loe duembuh caakhaih poih maw na sak naah, nam puinawk, nam nawkamyanawk, na caanawk hoi imtaeng ih angraengnawk to kawk hmah; na kawk nahaeloe nihcae mah nang to na kawk o toeng tih, na sak ih baktih toengah na pathok o roep tih.
13 Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!
To pongah buhcaakhaih poih na sak naah, kamtang kami, khokkhaem kami, takpum koep ai kaminawk hoi mikmaengnawk to kawk oh:
14 Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."
to tiah na sak o nahaeloe tahamhoihaih na hnu o tih; nihcae loe nang hanah pathok o let thai ai, toe katoeng kaminawk angthawk lethaih niah na pathok let tih, tiah a naa.
15 Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."
To loknawk to angmah hoi nawnto anghnu kami maeto mah thaih naah, Anih khaeah, Sithaw ukhaih prae ah buh caa kami loe tahamhoih, tiah a naa.
16 Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbød mange.
Anih mah to kami khaeah, Kami maeto loe kalen parai buhraenghaih poih to sak moe, pop parai kaminawk to kawk:
17 Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.
duembuh caakhaih atue phak naah buhcaak han kawkkung mah a kawk ih kaminawk khaeah a tamna to patoeh moe, Hmuennawk boih loe sakcoek boeh, angzo oh, tiah a kawksak.
18 Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
Toe nihcae loe loihhaih loklam to pakrong o. Hmaloe koek kami mah anih khaeah, Long ahmuen to ka qanh, ka caeh moe, khet han angai vop: tahmenhaih hoiah na prawt raeh, tiah a naa.
19 Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
Kalah maeto mah, Maitaw pangato ka qanh, ka caeh moe, tanoek han angai vop: tahmenhaih hoiah na prawt raeh, tiah a naa.
20 Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.
Kalah maeto mah, Kai loe zu ka lak, kang zo thai mak ai, tiah a naa.
21 Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!
To tamna loe angzoh moe, to tiah kaom hmuen kawng to angmah ih angraeng khaeah thuih pae boih. To naah im tawnkung loe palungphui, a tamna khaeah, Vangpui thung ih kalen loklam hoi tamcaek loklamnawk ah karangah caeh ah loe, amtang kami, khokkhaem kami hoi mikmaengnawk to haeah na hoiah, tiah a naa.
22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.
Tamna mah, Angraeng, nang thuih ih baktih toengah ka sak boeh, toe ahmuen loe kong vop, tiah a naa.
23 Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.
Angraeng mah a tamna khaeah, Lampui hoi takha taengah caeh ah loe, ka im ah kami koi thai hanah, nihcae to pacae nganga ah.
24 Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."
Kang thuih o, Ka kawk ih kawbaktih to kaminawk mah kai ih duembuh to pataengh o mak ai, tiah a naa.
25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
Pop parai kaminawk loe anih hoi nawnto caeh o: to naah anih mah angqoi moe, nihcae khaeah,
26 "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.
mi kawbaktih doeh ampa, amno, a zu, a caanawk, nawkamyanawk hoi tanuhnawk, ue, a hinghaih to hnuma ai ah, kai khaeah angzo kami loe, ka hnukbang kami ah om thai mak ai.
27 Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.
Mi kawbaktih doeh angmah ih thinglam apu ai ah, ka hnukah bang kami loe, ka hnukbang kami ah om thai mak ai.
28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,
Nangcae thung ih kami maeto mah, imsang maeto sak han atim nahaeloe, anih mah anghnu ueloe, im sak hanah tangka khawt maw khawt ai, tito pakoep hmaloe mak ai maw?
29 for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:
Poek het ai ah anih mah im to sah amtong moe, pacoeng thai ai nahaeloe, hnu kaminawk mah anih to pahnui o thui tih,
30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.
hae kami loe im sak amtong, toe pacoeng thai ai, tiah thui o tih.
31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
To tih ai boeh loe kami sang pumphae to hoi nawnto angzo kalah siangpahrang to tuk hanah, anih mah kami sang hato hoiah tuk pazawk tih maw pazawk mak ai, tito panoek hanah, anghnut moe, pakoep hmaloe ai ah misatuk han amsak siangpahrang om tih maw?
32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.
To tih ai boeh loe anih mah tuk pazawk han koiah om ai nahaeloe, misanawk loklam ah angzoh o li naah, laicaeh to patoeh ueloe, angdaehhaih to sah tih.
33 Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.
To baktih toengah mi kawbaktih doeh a tawnh ih hmuennawk to caehtaak ai kami loe, ka hnukbang kami ah om thai mak ai.
34 Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen?
Paloi loe hoih: toe a khrumhaih to anghmaa nahaeloe, kawbangmaw khrumsak let thai tih?
35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!"
Kahoih long baktiah patoh han ih hoih ai, maitaw aek ah patoh han ih doeh hoih ai; kaminawk mah vah sut han ih ni oh boeh. Thaih hanah naa tawn kami loe, thaih nasoe, tiah a naa.
