Lukas 11
1 Og det skete, da han var på et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! lær os at bede, som også Johannes lærte sine Disciple."
Anih loe ahmuen maeto ah caeh moe, lawkthuih pacoengah, a hnukbang maeto mah anih khaeah, Angraeng, Johan mah a hnukbang kaminawk hanah lawkthuih patuk baktih toengah, kaicae han doeh lawkthuihaih na patuk ah, tiah a naa.
2 Da sagde han til dem: "Når I bede, da siger: Fader, Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
Anih mah nihcae khaeah, Lawk na thuih o naah, Van ah kaom kaicae Ampa, na hmin saiqathaih om nasoe. Na prae angzo lai nasoe, van ih baktih toengah, na koehhaih long nuiah koep nasoe.
3 giv os hver dag vort daglige Brød;
Ni thokkruek kaicae han caaknaek na paek ah.
4 og forlad os vore Synder, thi også vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!"
Kaicae khae laiba tawn kaminawk ka tahmen o baktih toengah, ka sak o ih zaehaihnawk to tahmen ah. Pacuekhaih thungah na hoi hmah; kami zae ban thung hoi na loisak ah:
5 Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og går til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! lån mig tre Brød,
Anih mah nihcae khaeah, Nangcae thung ih kami maeto loe ampui maeto tawnh, anih loe ampui khaeah qum taning ah caeh moe, Ampui takaw kae thumto na coi raeh;
6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
kholong caeh kam pui kai khaeah angzoh, toe a hmaa ah patoem han tidoeh ka tawn ai, tiah a naa.
7 og hin så svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke stå op og give dig det:
To naah imthung ah kaom anih mah, Raihaih na paek hmah, thok ka takraeng boeh, vaihi ka caanawk hoi nawnto ka iih o boeh; hmuen paek han ih kang thawk thai mak ai, tiah a naa.
8 da, siger jeg eder, om han end ikke står op og giver ham det, fordi han er hans Ven, så står han dog op for hans Påtrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
Kang thuih o, Anih loe angmah ih ampui ah oh pongah takaw paek han ih angthawk mak ai, a hnik pae khruek pongah ni anih mah angthawk ueloe, a koeh zetto paek tih.
9 Og jeg siger eder: Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
To pongah kang thuih o, Hniah, paek tih; pakrong ah, hnu tih; takhuek ah, na paong pae tih.
10 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Hni kami loe hak; pakrong kami loe hnuk; takhuek kami loe paong pae tih.
11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, når han beder om Brød, eller når han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
Nangcae thungah ampa ah kaom kami, Na capa mah takaw na hni nahaeloe, anih han thlung na paek tih maw? To tih ai boeh loe tanga na hni nahaeloe, anih han pahui na paek tih maw?
12 Eller når han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
To tih ai boeh loe aadui na hni nahaeloe, anih han sataai na paek tih maw?
13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligånd til dem, som bede ham!"
Kasae nangcae mah mataeng doeh, na caanawk han kahoih hmuen paek na panoek o nahaeloe, van ah kaom nam pa mah cae loe hni kaminawk khaeah Kacai Muithla nazetto maw paek aep tih? tiah a naa.
14 Og han uddrev en ond Ånd, og den var stum; men det skete, da den onde Ånd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede sig.
Lokaa kami takoh thung ih taqawk sae maeto anih mah haek pae. Takoh thung hoi taqawk tacawt pacoengah loe, lokaa to lok apaeh; to pongah kaminawk loe dawnrai o.
15 Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste, uddriver han de onde Ånder."
Toe thoemto kaminawk mah, Anih loe kalen koek taqawk Beelzebub ih ahmin hoiah ni taqawknawk to haek, tiah thuih o.
16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
Kalah kaminawk mah loe van bang ih angmathaih maeto hnuksak hanah anih to tanoek o.
17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
Anih mah nihcae poekhaih to panoek pae naah, nihcae khaeah, maeto hoi maeto ampraek moe, angtuh nahaeloe, prae to amro tih; imthong doeh maeto hoi maeto ampraek moe, angtuh nahaeloe, amtim tih.
18 Men hvis også Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestå? Thi l sige, at jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul.
Setan doeh maeto hoi maeto ampraek moe, angmah hoi angmah angtuh nahaeloe, kawbangah maw a prae to angdoe thai tih? Toe nangcae mah loe Beelzebub ih ahmin hoiah ni taqawknawk to ka haek, tiah na thuih o.
19 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Beelzebub ih ahmin hoiah taqawknawk to ka haek nahaeloe, na caanawk mah loe mi ih ahmin hoiah maw taqawknawk to haek o? To pongah nihcae ni nangcae lokcaekkung ah ni om o tih.
20 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Toe taqawknawk to Sithaw ih banpazung hoiah ka haek nahaeloe, Sithaw mah siangpahrang ah uk ih prae loe nangcae nuiah phak boeh.
21 Når den stærke bevæbnet vogter sin Gård, bliver det, han ejer, i Fred.
Thacak kami mah a im to maiphaw hoiah toep naah ni, angmah ih hmuenmaenawk to cuem.
22 Men når en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig på, og uddeler hans Bytte.
Toe anih pong thacak kue kami anih khaeah angzoh moe, anih to pazawk naah loe, anih mah oep ih maiphaw to anih khae hoi lak pae ving moe, anih ih hmuennawk to haeh pae phaeng.
23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Kai hoi nawnto om ai kami loe kai ih misa ah oh: kai hoi nawnto amkhueng ai kami loe, ampraek phang.
24 Når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og når den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
To kami takoh thung hoiah kaciim ai muithla tacawt naah, muithla loe ahmuen kazaek ah caeh moe, anghakhaih ahmuen to pakrong; toe tidoeh hnu ai, to pongah anih mah, Ka caehtaak ih im ah kam laem let han, tiah a thuih.
25 Og når den kommer, finder den det fejet og prydet.
Anih amlaem let naah, kaciim bit ah pahuih moe, taprikcai ih im to a hnuk.
26 Da går den bort og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første."
To naah anih mah caeh moe, angmah pong kasae kue muithla sarihto a hoih, a thungah akun o moe, to ah oh o: hnukkhuem ah kaom to kami ih khosakhaih dan loe tangsuek ih pongah doeh nung kue, tiah a naa.
27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: "Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede."
Anih mah hae loknawk thuih naah, amkhueng kami thung ih nongpata maeto mah anih khaeah, Nang tapen zok hoi nang tahnu tui panae kami loe tahamhoih, tiah a naa.
28 Men han sagde: "Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det."
Anih mah, Sithaw lok to thaih moe, sah kaminawk loe to kaminawk pongah tahamhoih o kue, tiah a naa.
29 Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: "Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
Paroeai kaminawk nawnto amkhueng o naah, anih mah, Hae dung ih kaminawk loe kasae kaminawk ah ni oh o: nihcae loe angmathaih maeto pakrong o; tahmaa Jonah angmathaih khue ai ah loe, angmathaih paek mak ai boeh.
30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, således skal også Menneskesønnen være det for denne Slægt.
Jonah loe Nineveh kaminawk khaeah angmathaih maeto ah oh baktih toengah, kami Capa doeh hae dung kaminawk ih angmathaih ah om tih.
31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Lokcaek naah aloih bang ih siangpahrang nongpata loe hae dung kaminawk hoi nawnto angdoe ueloe, nihcae to zaehaih net tih: to nongpata loe Solomon palunghahaih lok to tahngaih hanah, kangtaeng koek long ahmuen hoiah angzoh; khenah, Solomon pong kalen kue haeah oh.
32 Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Lokcaek naah Nineveh kaminawk loe hae dung kaminawk hoi nawnto angdoe o ueloe, nihcae to zaehaih net o tih: nihcae loe Jonah mah lokthuih naah dawnpakhuem o; khenah, Jonah pong kalen kue haeah oh.
33 Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men på Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
Mi mah doeh, hmaithawk hmai paang naah, kamtueng ai ahmuen ah suem vai ai, takho hoiah doeh khuk vai ai, imthung ah angzo kaminawk mah aanghaih hnuk o thai hanah, hmai paanghaih ahmuen ah ni a suek o.
34 Dit Øje er Legemets Lys; når dit Øje er sundt, er også hele dit Legeme lyst, men dersom det er dårligt, er også dit Legeme mørkt.
Mik loe takpum aanghaih ah oh: na mik aang naah ni, na takpum boih to aang; toe na mik aang ai naah, na takpum to ving boih.
35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
To pongah na takpum ah kaom hmai to vingsak han ai ah acoe ah.
36 Dersom da hele dit Legeme et lyst, så at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som når Lyset bestråler dig med sin Glans."
Na takpum to aang boih moe, vinghaih tetta doeh om ai nahaeloe, ka aang hmaithawk hmai mah ang toeh ih baktih toengah, takpum to aang boih tih, tiah a naa.
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmåltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
Anih lokthuih pacoengah, Farasi kami maeto mah anih hoi nawnto buhcaak hanah kawk: buhcaak hanah anih loe caeh moe, buhkung ah anghnut.
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han så, at han ikke toede sig først før Måltidet.
Anih loe ban amsae hmaloe ai ah buh a caak, tiah Farasi kami mah hnuk naah dawnrai.
39 Men Herren sagde til ham: "I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
Angraeng mah anih khaeah, Nangcae Farasi kaminawk loe boengloeng hoi sabae to a nui bang kathoeng ah pasaeh o, toe na thung bangah loe amoehhaih hoi sethaih hoiah ni koi.
40 I Dårer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke også det indre?
Nangcae kamthunawk, a nui bang sah Kami mah na ai maw a thung bang doeh sak?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, så ere alle Ting eder rene.
Na tawnh o ih to baktih hmuennawk to kamtang kaminawk hanah paek oh; to tiah nahaeloe khenah, hmuennawk loe nangcae han ciim boih.
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Hånde Urter og forbigå Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Farasi kaminawk, khosak na bing o! Cungsim, cungpram hoi congca hmuihoih aannawk hato thungah maeto na paek o, toe toenghaih hoi Sithaw amlunghaih to na caeh o taak ving: kalah hmuennawk sak hanah caehtaak ai ah, hae hmuennawk hae na sak o boih han oh.
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne på Torvene.
Farasi kaminawk, khosak na bing o! Sineko ah anghnuthaih hmuensang to na koeh o moe, hmuenmae zawhhaih ahmuen ah saiqat paekhaih to na koeh o.
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gå over dem, vide det ikke."
Angsah thaih, Ca tarik kaminawk hoi Farasi kaminawk, khosak na bing o! Nangcae loe kamtueng ai, kaminawk mah a nuiah cawh o ih taprong hoiah ni nang hmong o, tiah a naa.
45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idet du siger dette, forhåner du også os,"
To naah daan kop kami maeto mah anih khaeah, Patukkung, hae hmuennawk hoiah kaicae kasae nang thuih, tiah a naa.
46 Men han sagde: "Ve også eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder på, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
Jesu mah, Daan kop kaminawk, Nangcae doeh khosak na bing o! Pazawk ai ih hmuenzit to kaminawk han na phawh o sak nganga, nangmacae mah loe banpazung maeto hoiah mataeng doeh na sui o ai.
47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
Khosak na bing o! Nam panawk mah tahmaanawk to hum o pongah, tahmaanawk ih taprong to na sak pae o.
48 Altså ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
Tangtang ni, nangcae loe nam panawk mah sak o ih hmuennawk hnukung ah na oh o: nam panawk mah tahmaanawk hum o pongah ni, nihcae ih taprong to na sak pae o.
49 Derfor har også Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slå ihjel og forfølge,
To pongah Sithaw palunghahaih mah loe, Tahmaa hoi patoeh ih kaminawk to nihcae khaeah ka patoeh han, toe nihcae thung ih thoemto kaminawk to nihcae mah hum o tih, thoemto kaminawk loe pacaekthlaek o tih, tiah thuih, tiah a naa.
50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
Long sak tangsuek na hoiah kaom, tahmaanawk boih athii palonghaih pongah lokcaekhaih loe hae dung kaminawk nuiah om tih;
51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
loktang kang thuih o, Tempul hoi hmaicam salakah hum o ih, Abel hoi kamtong Zekariah khoek to athii palonghaih pongah kaom lokcaekhaih loe, hae dung kaminawk nuiah om tih.
52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gåede ind, og dem, som vilde gå ind, have I forhindret."
Daan kop kaminawk, Khosak na bing o! Panoekhaih cabi to na lak o ving boeh: nangmacae doeh a thungah na kun o ai, a thungah akun kaminawk doeh na pakaa o, tiah a naa.
53 Og da han var gået ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind på ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
Hae hmuennawk nihcae khaeah a thuih pae pacoengah, anih palungphuisak moe, paroeai kalah loknawk thuisak hanah, ca tarik kaminawk hoi Farisinawk mah anih to lokdueng o:
54 thi de lurede på ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
A thuih ih lok pongah anih zae net o thai hanah, nihcae mah anih to zing o.
