Lukas 12
1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, så at de trådte på hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: "Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
To tiah kroek laek ai kaminawk nawnto amkhueng o moe, maeto hoi maeto ang et o naah, anih mah a hnukbang kaminawk khaeah, Hmaloe koekah, angsah thaih Farasinawk ih taeh thung hoiah acoe oh.
2 Men intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
Amtueng thaih han ai ah khuk ih hmuen tidoeh om ai; panoek thaih han ai ah, hawk ih hmuen tidoeh om mak ai.
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket på Tagene.
To pongah khoving ah na thuih o ih lok to khodai ah thaih o tih; imthung ah naa ah thuih duem ih lok to imphu nuiah taphong o tih.
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel og derefter ikke formå at gøre mere.
Ampuinawk kang thuih o, Takpum paduek pacoengah, tidoeh sah thai ai kaminawk to zii o hmah.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slået ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
Toe na zit o han koi to kang thuih o coek han: a hum pacoengah, hell thungah va thaih, Anih to zii oh; ue, kang thuih o, Anih to zii oh. (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
Parit tavaa pangato phoisa hnetto hoiah zawh o na ai maw? Toe hnetto thung ih maeto mataeng doeh Sithaw mah pahnet ai.
7 Ja, endog Hårene på eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
Na lu nui ih sam mataeng doeh kroek boih. To pongah zii o hmah: nangcae loe parit tavaa pongah atho na oh o kue.
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
Kang thuih o, Mi kawbaktih doeh kaminawk hmaa ah kai angdoe haih kami loe, Sithaw ih van kaminawk hmaa ah kami Capa mah anih to angdoe haih toeng tih:
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
toe kaminawk hmaa ah kai pahnawt kami loe, Sithaw ih van kaminawk hmaa ah anih to ka pahnawt toeng han.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades.
Mi kawbaktih doeh kami Capa kasae thui kami loe, tahmenhaih om tih: toe Kacai Muithla kasae thui kami loe tahmenhaih om mak ai.
11 Men når de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
Sineko ah lokcaek kaminawk hoi ukkungnawk hmaa ah ang hoih o naah, kawbangmaw lok ka pathim han, to tih ai boeh loe timaw ka pathim han, to tih ai boeh loe timaw ka thuih han, tito mawn o hmah:
12 Thi den Helligånd skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige."
to atue nathuem roe ah na thuih han ih lok to Kacai Muithla mah na patuk tih, tiah a naa.
13 Men en af Skaren sagde til ham: "Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig."
Amkhueng kaminawk thung ih maeto mah anih khaeah, Patukkung, kam nawk mah qawk ang pazet hanah na thui paeh, tiah a naa.
14 Men han sagde til ham: "Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?"
Toe Anih mah to kami khaeah, Kami, mi mah maw nanghnik salakah lokcaek han ih, to tih ai boeh loe qawk pazet hanah ang suek? tiah a naa.
15 Og han sagde til dem: "Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror på, hvad han ejer, selv om han har Overflod."
Jesu mah nihcae khaeah, Acoe oh, kamthlai hmoek koehhaih to ayae oh: kami hinghaih loe a tawnh ih hmuenmaenawk nuiah amha ai, tiah a naa.
16 Og han sagde en Lignelse til dem: "Der var en rig Mand, hvis Mark havde båret godt.
To pacoengah anih mah hae patahhaih lok hae nihcae khaeah thuih pae: angraeng maeto ih lawk loe thingthai qumpo paroeai tacawt:
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
to pongah anih mah palung thungah, Thingthai qumpo suekhaih ahmuen ka tawn ai boeh, timaw ka sak han? tiah a poek.
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
To pacoengah anih mah, Hae tiah ka sak han: tapupnawk to ka phraek moe, kalen kueah ka sak han; to ahmuen ah thingthai qumpo hoi hmuenmaenawk to ka suek boih han, tiah a thuih.
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange År; slå dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
Ka hinghaih pakhra khaeah, Kahing pakhra, saning kasawk ah patoh hanah hmuenmaenawk na patung mang boeh; kamongah om ah loe, caa ah, nae ah loe, kanawm ah khosah ah, tiah ka naa han, tiah a poek.
20 Men Gud sagde til ham: Du Dåre! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til. som du har beredt?
Toe Sithaw mah anih khaeah, Nang kamthu, vai qum ah na hinghaih pakhra to dueh tih boeh: duek pacoengah to hmuenmaenawk to mi mah maw toep tih, tiah a naa.
21 Således er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud."
Angmah taham ah hmuenmae patung kami loe to tiah oh, anih loe Sithaw ah angraeng kami na ai ni, tiah a naa.
22 Men han sagde til sine Disciple: "Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
Anih mah a hnukbang kaminawk khaeah, To pongah kang thuih o, Timaw ka caak han; takpum hanah, timaw kang khuk han, tiah na hing hanah mawn o hmah.
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
Hinghaih loe caaknaek pongah lokpui kue, takpum loe khukbuen pongah lokpui kue.
24 Giver Agt på Ravnene, at de hverken så eller høste og de have ikke Forrådskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
Pangaahnawk to poek o noek ah: nihcae loe cangti haeh o ai, cang doeh aat o ai; cang suekhaih im hoi tapup doeh tawn o ai; toe Sithaw mah nihcae to pacah: nangcae loe tavaanawk pongah atho na oh o kue na ai maw?
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
Nangcae thungah mi mah maw mawnh pongah a hinghaih dong maeto thap thaih?
26 Formå I altså ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
Hmuen tetta mataeng doeh na sah o thai ai to mah, tipongah kalah hmuennawk pongah mawnhaih na tawnh o loe?
27 Giver Agt på Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Lily pawknawk kawbangmaw qoeng o tahang, tito poek o noek ah: nihcae loe toksah o ai, pathlah doeh kae o ai; toe kang thuih o, Solomon mah a lensawkhaih boih hoi amthoep naah hae apawk thung ih apawk maeto mataeng doeh pha ai vop.
28 Klæder da Gud således det Græs på Marken, som i Dag står og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
Vaihni loe lawk ah oh, khawnbang ah loe hmai thungah vah han kaom, phroh mataeng doeh Sithaw mah to tih khoek to khukbuen hoiah pathoep nahaeloe; Aw tanghaih tamsi kaminawk, nangcae taoe cae loe kawkruk maw anih mah khukbuen hoiah pathoep tih?
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
Timaw ka caak moe, ka naek han, tiah pakrong o hmah, palunghaenghaih doeh tawn o hmah.
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
Long kaminawk mah ni to baktih hmuennawk to pakrong o: hae hmuennawk nang toeng o, tito nangcae Ampa mah panoek.
31 Men søger hans Rige, så skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
Toe nangcae loe Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae to pakrong oh; hae hmuennawk boih hae na thap pae tih.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
Tamsi tuucaanawk, zii o hmah; nangcae Ampa mah prae to nangcae khae paek han koeh.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
Na tawnh o ih hmuennawk to zaw oh loe, kamtang kaminawk khaeah paek oh; nangmacae hanah kaprawn thai ai phoisa bawm to sah oh, kamro thai ai, kamqu mah pha thai ai moe, karaa mah doeh caa thai ai, van prae ah tangka to patung oh.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være.
Na hmuenmae ohhaih ahmuen ah, na palungthin doeh om tih.
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
Kaengkaeh angzaeng oh loe, hmaiim pa-aang o coek ah;
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente på deres Herre, når han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, når han kommer og banker på, kunne lukke op for ham.
Anih angzoh moe, thok takhuek naah, nihcae mah anih han thok paong pae phrat hanah, zu paluemhaih poihkung hoiah kamlaem, angmacae ih angraeng kazing kaminawk baktiah om oh.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gå om og varte dem op,
Angraeng angzoh naah iip ai ah kazing tamnanawk loe tahamhoih o: loktang kang thuih o, anih loe kaengkaeh angzaeng ueloe, buhcaak hanah nihcae to anghnusak tih, anih loe angzo ueloe, nihcae to caaknaek paek tih.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det således, da ere disse Tjenere salige.
Atue hnetto naah maw, to tih ai boeh loe thumto naah maw, angraeng angzoh naah a mikhnuk ah amsakcoek tamnanawk loe tahamhoih o.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Toe hae hae panoek oh, im tawnkung mah natuek naah maw kamqu angzo tih, tiah panoek nahaeloe, a im amrosak han ai ah, anih mah toep tih.
40 Vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene."
To pongah nangcae doeh amsak o coek ah: Kami Capa loe na poek o ai ih atue ah angzo tih, tiah a naa.
41 Men Peter sagde til ham: "Herre! siger du denne Lignelse til os eller også til alle?"
Piter mah anih khaeah, Angraeng, na thuih ih patahhaih lok loe kaicae han ih maw, to tih ai boeh loe kaminawk boih han ih? tiah a naa.
42 Og Herren sagde: "Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
Angraeng mah, Atue mah phak naah kalah tamnanawk to buh pacah moe, angraeng mah imthung ukkung ah suek han ih oep kaom palungha im khenzawnkung loe mi maw?
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.
Angmah ih angraeng angzoh naah a mikhnuk ah toksah, tamna loe tahamhoih.
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Loktang kang thuih o, to kami loe angraeng mah tawnh ih hmuennawk boih nuiah ukkung ah suem tih.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: "Min Herre tøver med at komme" og så begynder at slå Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
Toe to tamna mah, Ka angraeng loe angzo hnai mak ai, tiah a palung thung hoiah poek moe, tamna nongpa hoi nongpatanawk to a boh, a naek moe, a caak pacoengah, mu paqui nahaeloe,
46 da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro:
to tamna ih angraeng loe anih mah poek ai ih ani, panoek ai ih niah angzo tih, anih to takroek pat ueloe, tanghaih tawn ai kaminawk hoi nawnto a hak han koi ahmuen to paek tih.
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
Angmah ih angraeng koehhaih to panoek, toe amsakcoek ai, angraeng koehhaih baktiah toksah ai tamna loe, bop pak palak tih.
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have få Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
Toe angraeng koehhaih sak han panoek ai pongah hmuen sah pazae tamna loe, kana parai ah bop mak ai. Mi kawbaktih doeh kapop ah paek ih kami khaeah, kapop ah hni tih: kapop ah ap ih kami khaeah, kapop kue ah hni o tih.
49 Ild er jeg kommen at kaste på Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
Long nuiah hmai pakhrak han ih ni kang zoh; hmai kangh boih ai ah loe ka koehhaih akoep ai.
50 Men en Dåb har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
Toe tuinuemhaih paek hanah ka tawn vop; to tiah akoep ai karoek to kawkrukmaw ka patang vop tih!
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred på Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid,
Long nuiah angdaehhaih ohsak hanah kang zoh, tiah na poek o maw? Kang thuih o, to tiah na ai ni; tapraek han ih ni kang zoh:
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
vaihi hoi kamtong pangato kaom imthung takoh to ampraek o tih, thumto hoi hnetto, hnetto hoi thumto misa ah angcoeng o tih.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder."
Ampa hoi a capa, amno hoi a canu, amni hoi langah, misa ah angcoeng o ueloe, ampraek o tih, tiah a naa.
54 Men han sagde også til Skarerne: "Når I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker således.
Anih mah kaminawk khaeah, Niduem bang hoi angthawk tahang tamai to na hnuk o naah, nangcae mah, Kho angzo tih, tiah na thuih o; na thuih o ih baktih toengah, kho angzoh.
55 Og når I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede: og det sker.
Aloih bang ih takhi song naah loe, nangcae mah, Bae tih, tiah na thuih o; na thuih o ih baktih toengah oh.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
Nangcae angsah thaih kaminawk! Van hoi long hma ah kaom hmuen kawng loe na panoek o; toe tikhoe vaihi thuem ah kaom atue loe na panoek o ai loe?
57 Og hvorfor dømme I ikke også fra eder selv, hvad der er det rette?
Ue, tipongah katoeng hmuen sak hanah na panoek o thai ai loe?
58 Thi medens du går hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid på Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
Na misa hoi nawnto lokcaekhaih im ah na caeh hoi naah, loklam ah anih hoi angdaehhaih to sah ah; to tih ai nahaeloe anih mah lokcaekkung khaeah na hoi tih, lokcaekkung mah angraeng khaeah na caeh haih ueloe, angraeng mah thongim thungah na va tih.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt endog den sidste Skærv."
Kang thuih o, rong han koi laiba na kii o ai karoek to na loih o mak ai, tiah a naa.
