< Markus 1 >

1 Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således,
Sithaw Capa, kahoih Jesu Kri tamthanglok AMTONGHAIH loe hae tiah oh;
2 som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
tahmaanawk mah hae tiah tarik ih oh, Khenah, na hma ah tamthanglok sinkung kang patoeh, anih mah na hma ah na loklam to tuh tih.
3 Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!"
Praezaek ah hang kami mah, Nangcae mah Angraeng ih loklam to paroep oh loe, a caehhaih loklamnawk to patoengh oh, tiah thuih.
4 Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse.
Johan mah praezaek ah tuinuemhaih to paek moe, zaehaihnawk tahmen hanah, dawnpakhuem tuinuemhaih lok to thuih.
5 Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder
Judea prae kaminawk boih hoi Jerusalem ih kaminawk loe anih khaeah caeh o moe, angmacae zaehaihnawk to taphong o pacoengah, anih mah Jordan vapui ah tuinuemhaih to paek boih.
6 Og Johannes var klædt i Kamelhår og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.
Johan loe kaengkuu hrang moihin to angkhuk moe, moihin kaengkaeh to kaengah angzaeng; pakhuh hoi khoitui to buh ah a caak;
7 Og han prædikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.
anih mah, Kai pongah kalen kue kami loe ka hnuk ah angzoh, kai loe takhum moe, anih ih khokpanai qui khram pae han mataeng doeh kam cuk ai.
8 Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligånd."
Kai mah loe tui hoiah ni tuinuemhaih kang paek o: toe anih mah loe Kacai Muithla hoiah tuinuemhaih na paek o tih, tiah a thuih.
9 Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
Jesu loe Kalili prae Nazareth vangpui hoiah angzoh moe, Jordan vapui ah Johan mah tuinuemhaih to paek.
10 Og straks da han steg op af Vandet, så han Himlene skilles ad og Ånden ligesom en Due dale ned over ham;
Jesu tui thung hoi angthawk tahang naah, vannawk to am-ongh moe, a nuiah anghum tathuk pahu baktih Muithla to a hnuk:
11 og der kom en Røst fra Himlene: "Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag."
to naah van hoiah, Nang loe ka palung duek ih Capa ah na oh, a nuiah kang hoe parai, tiah lok angzoh tathuk.
12 Og straks driver Ånden ham ud i Ørkenen.
Akra ai ah Muithla mah Anih to praezaek ah caeh haih.
13 Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
Anih loe ni quipalito thung praezaek ah oh moe, Setan pacuekhaih to a tongh; kasan moinawk hoi nawnto a oh; van kaminawk mah anih ih tok to sak pae o.
14 Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium
Johan thongim krak pacoengah, Jesu Kalili prae ah angzoh moe, Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae ih kahoih tamthanglok to taphong.
15 og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror på Evangeliet!"
Atue akoep boeh, Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae loe zoi boeh: dawnpakhuem oh loe, kahoih tamthanglok to tang oh, tiah taphong.
16 Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
Anih Kalili tuipui taengah caeh naah, tuipui thungah palok haeng Simon hoi amnawk Andru to a hnuk, nihnik loe tanga naeh kami ah oh hoi.
17 Og Jesus sagde til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere."
Jesu mah nihnik khaeah, Ka hnukah bang hoih, kami naehkung ah kang sak hoi han, tiah a naa.
18 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
Nihnik mah angmah hnik ih palok to a caeh hoi taak moe, Anih hnukah bang hoi.
19 Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;
To ahmuen hoi kangthla kue ah a caeh pacoengah, palong thungah angmah hnik ih palok pading, Zebedi ih caa Jakob hoi amnawk Johan to a hnuk.
20 og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
Nihnik to a kawk roep: nihnik loe ampa Zebedi hoi tamnanawk to caeh hoi taak moe, Anih hnukah caeh hoi.
21 Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
Nihcae loe Kapernuam vangpui ah caeh o; Sabbath niah loe Sineko thungah akun moe, kaminawk to patuk.
22 og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
Anih loe ca tarik kaminawk baktiah patuk ai, sakthaihaih tawn kami baktiah patuk pongah, anih patukhaih to nihcae mah dawrai o.
23 Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt
Nihcae ih Sineko thungah taqawk sae tawn kami maeto oh; anih loe hang moe,
24 og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."
nang Nazareth Jesu, kaimacae hmawk ah om o ue; kaicae hoi nang asaenghaih timaw oh? Kaicae amroksak han ih maw nang zoh? Nang loe mi maw, tito ka panoek, Ciimcai Sithaw Maeto, tiah a naa.
25 Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!"
Jesu mah, anghngai duem ah loe, anih takoh thung hoi tacawt ah, tiah zoeh.
26 Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham.
Taqawk sae mah anih to asoek naah, anih loe tha hoi hangh moe, anih takoh thung hoiah tacawt.
27 Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og sagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de urene Ånder byder han, og de lyde ham."
To naah nihcae boih dawnrai o, hae loe kawbaktih hmuen maw? Kawbaktih patukhaih kangtha maw? Anih mah sakthaihaih hoiah lok to thuih naah, kahoih ai taqawknawk mah mataeng doeh anih ih lok to tahngaih pae o, tiah angmacae hoi angmacae lok angdueng o.
28 Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.
Akra ai ah anih kawng to Kalili prae boih ah amthang.
29 Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
Sineko hoi tacawt o pacoengah, Jakob, Johan, Simon hoi nawnto Andru im ah a caeh o.
30 Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;
Toe Simon amsae nongpata loe ngannat moe, angsong sut, tiah nihcae mah Jesu khaeah thuih pae o.
31 og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
Anih loe angzoh moe, nongpata ih ban to patawnh pae pacoengah, pathawk tahang; to naah nongpata loe ngantui roep moe, nihcae khetzawnhaih tok to a sak pae.
32 Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de til ham alle de syge og besatte,
Duembang, ni akun naah loe nathaih congca tawn kaminawk hoi taqawk sae tawn kaminawk anih khaeah angzoh o haih.
33 og hele Byen var forsamlet foran Døren.
Vangpui kaminawk boih thok taengah amkhueng o.
34 Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og han uddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder at tale, fordi de kendte ham.
Anih mah nathaih congca tawn pop parai kaminawk to ngan a tuisak, pop parai kahoih ai taqawknawk to a haek; nihcae mah anih loe mi maw tito panoek o pongah, taqawknawk to lok apae sak ai.
35 Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han:
Anih loe akhawnbang khawnthaw, khodai ai naah angthawk moe, kamding rue ahmuen ah caeh pacoengah, to ah lawk a thuih.
36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
Simon hoi nawnto kaom kaminawk mah anih to pakrong o.
37 Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig."
Anih to hnuk o naah, kaminawk boih mah nang ang pakrong o, tiah a thuih pae o.
38 Og han siger til dem: "Lader os gå andetsteds hen til de nærmeste Småbyer, for at jeg kan prædike også der; thi dertil er jeg udgået."
Anih mah nihcae khaeah, A taengah kaom vangpui ah caeh o si, to ah tamthanglok ka thuih han, tiah a naa.
39 Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Ånder.
Anih loe Kalili prae thung ih Sineko boih ah tamthanglok to thuih moe, taqawknawk to a haek.
40 Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på Knæ for ham og siger til ham: "Om du vil, så kan du rense mig."
Ngansae man kami maeto anih khaeah angzoh moe, khokkhu cangkrawn pacoengah, anih khaeah, Na koeh nahaeloe, kai hae nang ciimsak thaih, tiah a naa.
41 Og han ynkedes inderligt og udrakte Hånden og rørte ved ham og siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!"
Jesu mah tahmen pongah, a ban payangh moe, anih to sui, anih khaeah, Ka koeh; ciim lai ah, tiah a naa.
42 Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
To tiah a thuih pacoeng akra ai ah, ngansae nathaih to hoih pae roep, anih loe kaciim ah oh.
43 Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt
Anih mah kahoihah lokthuih pae moe, to kami to patoeh ving;
44 og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"
to kami khaeah, Mi khaeah doeh thui hmah; toe caeh ah loe qaima khaeah ngan na tuihaih to patuek ah, nihcae khaeah hnukung ah oh hanah, Mosi mah paek ih kaalok baktih toengah hmuenpaekhaih to sah ah, tiah a naa.
45 Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By; men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.
Toe anih loe tasa bangah caeh moe, to kawng to thuih thai tawk a thuih pongah, ahmuen kruekah amthang, to pongah Jesu loe vangpui thungah kamtueng ah akun thai ai boeh, toe anih loe vangpui tasa bang ih kamding rue ahmuen ah oh: ahmuen kruek ih kaminawk anih khaeah angzoh o.

< Markus 1 >