Job 28
1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
“Klosalokuƒe li eye teƒe li si wololõa sika le.
2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
Wokua gayibɔ le tome eye wokpɔa akɔbli ne wololõ akɔblikpe.
3 På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
Amegbetɔ ɖo seƒe na viviti, etsana le didiƒewo kple viviti tsiɖitsiɖitɔ kekeake me hena tomenuwo.
4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
Eɖe do wògoglo yi eme ʋĩi hedidi tso amenɔƒe gbɔ, teƒe si amewo ƒe afɔ mede kpɔ o; teƒe goglo sia, si didi tso amewo gbɔ lae wonɔa ka me henɔa nyenyem le yame le.
5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
Anyigba si me wokpɔa nuɖuɖu tsonae lae wotrɔ le tome abe dzo me wòto ene.
6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
Woɖea safirkpe tso eƒe kpe siwo wogbã la me eye woɖea sika tso eƒe kewɔ me.
7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
Xe ƒonuwo menya toƒe ɣaɣla ma o eye aʋako aɖeke ƒe ŋku mekpɔe kpɔ o
8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
Gbemelã siwo dana la meka afɔ afi ma kpɔ o, eye dzata aɖeke hã mezɔ afi ma kpɔ o.
9 På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;
Ame ƒe asi gbã kpe sesẽawo eye wòna towo te dze go.
10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
Eɖea mɔ ɖe kpeawo tome eye eƒe ŋkuwo kpɔa eƒe nu xɔasi vovovowo katã.
11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
Etsana le tsidzɔƒewo eye wòhea nu ɣaɣlawo vaa kekeli nu.
12 Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
“Ke afi ka woakpɔ nunya le? Afi ka gɔmesese nɔna?
13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
Amegbetɔ mese eƒe nuvãnyenye gɔme o, womate ŋu akpɔe le agbagbeawo ƒe anyigba dzi o.
14 Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
Gogloƒe gblɔ be, ‘Menye tɔnyee o,’ Atsiaƒu gblɔ be, ‘Mele gbɔnye o,’
15 Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
Womate ŋu aƒlee kple sika nyuitɔ alo woada klosalo ɖe eƒe home nu o.
16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
Màte ŋu aƒlee kple sika adodoe si tso Ofir alo kple kpe xɔasiwo, oniks kple safir o.
17 Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,
Sika alo kristalkpe masɔ kplii o eye womatsɔ sikanuwo gɔ̃ hã aɖɔlii o.
18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
Womayɔ sui kple adzagba ƒe ŋkɔwo gɔ̃ hã ɖe eŋu o elabena nunya ƒe asixɔxɔ kɔ wu gbloti tɔ sãsãsã.
19 Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
Womatsɔ Kuskpe xɔasi, topaz, asɔ kplii o eye sika nyuitɔ mate ŋu aƒlee o.
20 Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
“Ekema afi ka nunya tso? Afi ka nye gɔmesese ƒe nɔƒe?
21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Eɣla ɖe nu gbagbe ɖe sia ɖe ƒe ŋkukpɔƒe eye woɣlae ɖe dziƒoxeviwo gɔ̃ hã.
22 Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."
Tsiẽƒe kple ku gblɔ be, ‘Nyasegblɔ tso eŋuti koe ɖo míaƒe towo me.’
23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Mawue nya egbɔmɔ eye eya koe nya afi si wòle.
24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
Elabena eyae tea ŋu kpɔa anyigba ƒe mlɔenu ke, eye wòkpɔa nu sia nu si le ɣea te.
25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,
Esi wòɖo ya ƒe ŋusẽ anyi, hedzidze tsiwo vɔ,
26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
esi wòwɔ se na tsidzadza, heta mɔ na dziɖegbe kple ahom vɔ la,
27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
enye kɔ kpɔ nunya, dzro eme kpɔ eye wòda asi ɖe edzi, hedoe kpɔ.
28 Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."
Tete wògblɔ na amegbetɔ be, ‘Kpɔ ɖa, Aƒetɔ la vɔvɔ̃e nye nunya eye nugbegbe le vɔ̃ gbɔe nye gɔmesese.’”
