Job 12

1 Så tog Job til Orde og svarede:

Tete Hiob ɖo eŋu nɛ be,

2 "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!

“Mewɔ nuku be miawo koe nye amewo eye ne mieku la nunya aku kpli mi o!

3 Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?

Gake susu le asinye abe miawo ke ene. Mienyo wum o. Ame ka menya nu siawo katã o?

4 Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.

“Togbɔ be meyɔ Mawu eye wòtɔ nam hã la, mezu nu ɖikokoe na xɔ̃nyewo. Togbɔ be mele dzɔdzɔe eye fɔɖiɖi mele ŋunye o hã la, mezu alɔmeɖenu na wo!

5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.

Ŋutsu siwo li le dziɖeɖi me la do vlo dzɔgbevɔ̃etɔ eye nenema ke woawɔ na ame siwo ƒe afɔ ɖiɖi.

6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.

Adzohawo ƒe agbadɔwo li le ŋutifafa me eye ame siwo do dziku na Mawu la li le dedinɔnɔ me. Nenema kee nye ame siwo tsɔa woƒe mawu ɖe woƒe asi me.

7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,

“Ke bia gbemelãwo, ne woafia nu wò alo dziƒoxeviwo, ne woagblɔe na wò.

8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!

Alo ƒo nu na anyigba, ne wòafia nu wò alo na atsiaƒumelã ne wòaka eta na wò.

9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;

Nu siawo katã dometɔ kae menyae be, Yehowa ƒe asie wɔ esiawo katã o?

10 han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!

Nuwɔwɔ ɖe sia ɖe ƒe agbe le eƒe asi me eye amegbetɔwo katã ƒe gbɔgbɔ hã le eƒe asi me.

11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?

Ɖe to medoa nyawo kpɔ abe ale si aɖe ɖɔa nuɖuɖu kpɔe ene oa?

12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?

Ɖe menye amegãɖeɖiwo gbɔe nunya tso aƒe ɖo oa? Ɖe agbe didi mehea gɔmesese vɛ oa?

13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.

“Mawu tɔe nye nunya kple ŋusẽ; aɖaŋudede kple gɔmesese hã nye etɔ.

14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;

Nu si wògbã kɔ ɖi la, womagate ŋu agbugbɔ atui o. Ame si wòde gaxɔ me la, womate ŋu aɖe asi le eŋu o.

15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.

Ne eɖo asi tsidzadza dzi la, ku ɖina, ne egaɖe asi le eŋu fũu hã la, eɖea anyigba

16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.

Etɔe nye ŋusẽ kple dziɖuɖu, ame si woble kple ameblela katã wonye etɔ.

17 Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;

Ekplɔa dumegãwo dzonae amama eye wònana Ʋɔnudrɔ̃lawo zua bometsilawo.

18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;

Eɖea atsyɔ̃ɖonu siwo fiawo dona la ɖa eye wòtsɔa avɔ kakɛ sana ɖe ali na wo.

19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;

Ekplɔa nunɔlawo dzonae amama eye ame siwo li ke tso gbe aɖe gbe ke la emua wo ƒua anyi.

20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;

Edea ga nu na aɖaŋuɖola siwo ŋu woɖoa dzi ɖo eye wòɖea dumegãwo ƒe sidzedze ɖa.

21 han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;

Edoa ŋunyɔ bubumewo eye wòxɔa lãnu le kalẽtɔwo si.

22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,

Eɖea nu goglo siwo le viviti me la ɖe go eye wòhea blukɔ tsiɖitsiɖi vaa kekeli me.

23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;

Eyae naa dukɔwo xɔa ŋkɔ eye eya kee tsrɔ̃a wo. Eyae dzia dukɔwo ɖe edzi eye eya kee kakaa wo.

24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;

Exɔa susu le anyigbadzifiawo si eye wònana wonɔa tsaglalã tsam le gbegbe.

25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.

Wotsaa asi blukɔ me afi si akaɖi mele o eye wònana wonɔa ya mum abe ame siwo mu aha ene.”