Job 15

1 Y respondió Elifaz Temanita, y dijo:

Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

2 ¿Si responderá el sabio sabiduría ventosa, y henchirá su vientre de viento solano?

Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,

3 ¿Disputará con palabras inútiles, y con razones sin provecho?

idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!

4 Tú también disipas el temor, y disminuyes la oración delante de Dios.

Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.

5 Porque tu boca declaró tu iniquidad, pues has escogido el lenguaje de los astutos.

Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.

6 Tu boca te condenará, y no yo; y tus labios testificarán contra ti.

Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.

7 ¿Naciste tú primero que Adam? ¿y fuiste tú creado antes de los collados?

Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?

8 ¿Oíste tú el secreto de Dios, que detienes en ti solo la sabiduría?

Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?

9 ¿Qué sabes tú que no lo sabemos? ¿qué entiendes tú que no se halle en nosotros?

Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?

10 Entre nosotros también hay cano, también hay viejo, mayor en días que tu padre.

Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.

11 ¿En tampoco tienes las consolaciones de Dios; y tienes alguna cosa oculta acerca de ti?

Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?

12 ¿Por qué te toma tu corazón, y por qué guiñan tus ojos,

Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?

13 Que respondas a Dios con tu espíritu, y saques tales palabras de tu boca?

Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.

14 ¿Qué cosa es el hombre para que sea limpio, y que se justifique el nacido de mujer?

Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?

15 He aquí, que en sus santos no confía, y ni los cielos son limpios delante de sus ojos:

Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:

16 ¿Cuánto más el hombre abominable y vil, que bebe como agua la iniquidad?

Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?

17 Escúchame: mostrarte he, y contarte he lo que he visto:

Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:

18 Lo que los sabios nos contaron de sus padres; y no lo encubrieron:

Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,

19 A los cuales solos fue dada la tierra; y no pasó extraño por medio de ellos.

dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.

20 Todos los días del impío, él es atormentado de dolor, y el número de años es escondido al violento.

Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.

21 Estruendos espantosos tiene en sus oídos, en la paz le vendrá quien le asuele.

Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.

22 Él no creerá que ha de volver de las tinieblas, y siempre está mirando la espada.

Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.

23 Desasosegado viene a comer siempre, porque sabe que le está aparejado día de tinieblas.

Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.

24 Tribulación y angustia le asombrará, y se esforzará contra él, como un rey aparejado para la batalla.

Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;

25 Porque él extendió su mano contra Dios, y contra el Todopoderoso se esforzó.

thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;

26 El le encontrará en la cerviz, en lo grueso de los hombros de sus escudos.

han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;

27 Porque cubrió su rostro con su gordura: e hizo arrugas sobre los ijares.

thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,

28 Y habitó las ciudades asoladas, las casas inhabitadas, que estaban puestas en montones.

og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.

29 No enriquecerá, ni será firme su potencia, ni extenderá por la tierra su hermosura.

Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.

30 No se escapará de las tinieblas: la llama secará su renuevo, y con el aliento de su boca perecerá.

Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.

31 No será afirmado: en vanidad yerra: por lo cual en vanidad será trocado.

Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.

32 Él será cortado antes de su tiempo, y sus renuevos no reverdecerán.

Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.

33 El perderá su agraz, como la vid; y como la oliva derramará su flor.

Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.

34 Porque la compañía del hipócrita será asolada: y fuego consumirá las tiendas de cohecho.

Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.

35 Concibieron dolor, y parieron iniquidad: y las entrañas de ellos meditan engaño.

De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.