< Job 16 >

1 Y respondió Job, y dijo:
Da svarede Job og sagde:
2 Muchas veces he oído cosas como estas: consoladores molestos sois todos vosotros.
Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
3 ¿Han de tener fin las palabras ventosas? ¿o qué te animará a responder?
Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
4 También yo hablaría como vosotros. Ojalá vuestra alma estuviera en lugar de la mía, que yo os tendría compañía en las palabras, y sobre vosotros movería mi cabeza.
Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
5 Esforzaríaos con mi boca, y la consolación de mis labios detendría el dolor.
Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
6 Mas si hablo, mi dolor no cesa; y si dejo de hablar, no se aparta de mí.
Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
7 Empero ahora me ha fatigado: ha asolado toda mi compañía.
Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
8 Háme arrugado: el testigo es mi magrez, que se levanta contra mí para testificar en mi rostro.
Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
9 Su furor me arrebató, y me ha sido contrario: crujió sus dientes contra mí; contra mí aguzó sus ojos mi enemigo.
Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
10 Abrieron contra mi su boca, hirieron mis mejillas con afrenta: contra mí se juntaron todos.
De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
11 Háme entregado Dios al mentiroso, y en las manos de los impíos me hizo temblar.
Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
12 Próspero estaba, y desmenuzóme; y arrebatóme por la cerviz, y despedazóme, y púsome a sí por hito.
Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
13 Cercáronme sus flecheros, partió mis riñones, y no perdonó: mi hiel derramó por tierra.
Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
14 Quebrantóme de quebrantamiento sobre quebrantamiento: corrió contra mí como un gigante.
Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
15 Yo cosí saco sobre mi piel, y cargué mi cabeza de polvo.
Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
16 Mi rostro está enlodado con lloro, y mis párpados entenebrecidos;
Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
17 Sobre no haber iniquidad en mis manos, y haber sido limpia mi oración.
skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
18 ¡Oh tierra no cubras mi sangre, y no haya lugar a mi clamor!
O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
19 Por cierto aun ahora en los cielos está mi testigo, y mi testigo en las alturas.
Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
20 Mis disputadores son mis amigos: mas mis ojos a Dios destilan.
Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
21 ¡ Ojalá pudiese disputar el hombre con Dios, como puede con su prójimo!
at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
22 Mas los años contados vendrán: y yo andaré el camino por donde no volveré.
Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.

< Job 16 >