Salmenes 120

1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

Ɔsoroforo dwom. Misu frɛ Awurade wɔ mʼahohiahia mu, na ogye me so.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

Awurade, gye me fi atoro ano, ne nnaadaa tɛkrɛma nsam.

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

Dɛn na ɔbɛyɛ wo, na dɛn na ɛka ho bio, wo nnaadaa tɛkrɛma?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.

Ɔde asraafo bɛmma a ano yɛ nnam ne nnyansramma bɛtwe wʼaso.

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!

Nnome nka me sɛ metena Mesek, na mete Kedar ntamadan mu!

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

Matena wɔn a wokyi asomdwoe mu akyɛ dodo.

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

Meyɛ asomdwoe nipa; nanso sɛ mekasa a, wɔde yɛ ɔko.