< Romans 5 >

1 Having, therefore, been declared righteous by faith, let us have, peace, towards God, through our Lord Jesus Christ, —
Altså retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Krist,
2 Through whom also we have had, our introduction, [by our faith] into this favour wherein we stand; and let us boast in hope of the glory of God.
ved hvem vi også have fået Adgang ved Troen til denne Nåde, hvori vi stå, og vi rose os af Håb om Guds Herlighed;
3 And, not only so, but let us boast also in our tribulations; knowing that, our tribulation, worketh out endurance.
ja, ikke det alene, men vi rose os også af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,
4 And, our endurance, a testing, and, our testing, hope,
men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Håb,
5 And, our hope, putteth not to shame. Because, the love of God, hath been poured out in our hearts, through the Holy Spirit that hath been given unto us:
men Håbet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligånd, som blev given os.
6 Seeing that, Christ, we being weak as yet, seasonably, in behalf of such as were ungodly, died.
Thi medens vi endnu vare kraftesløse, døde Kristus til den bestemte Tid for ugudelige.
7 For, scarcely in behalf of a righteous man, will one die, —in behalf of the good man indeed, peradventure one even dareth to die;
Næppe vil nemlig nogen dø for en retfærdig - for den gode var der jo måske nogen, som tog sig på at dø -,
8 But God commendeth his own love unto us in that—we as yet being sinners, Christ in our behalf died.
men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu vare Syndere.
9 Much more, then, having now been declared righteous by his blood, shall we be saved through him from the anger.
Så meget mere skulle vi altså, da vi nu ere blevne retfærdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.
10 For, if being enemies we were reconciled unto God through the death of his Son, much more, having been reconciled, shall we be saved by his life.
Thi når vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans Søns Død, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ved hans Liv,
11 And, not only, so, but are even boasting in God, through our Lord Jesus [Christ], —through whom, now, the reconciliation we have received.
ja, ikke det alene, men også således, at vi rose os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have fået Forligelsen.
12 For this cause, —just as, through one man, sin into the world entered, and through sin, death, —and, so, unto all men death passed through, for that all had sinned; —
Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og Døden således trængte igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle
13 For, until law, sin was in the world, although sin is not reckoned when there is no law, —
thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke. hvor der ikke er Lov;
14 Yet still, death reigned from Adam until Moses, even over them who had not sinned after the likeness of the transgression of Adam, —who is a type of the Coming One; —
dog herskede Døden fra Adam til Moses også over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, han, som er et Forbillede på den, der skulde komme.
15 But, not as the fault, so, [also] the decree of favour, for, if, by the fault of the one, the many died, much more, the favour of God and the free-gift in favour, by the one man Jesus Christ, unto the many superabounded;
Men det er ikke således med Nådegaven som med Faldet; thi døde de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Nåde og Gaven i det ene Menneskes Jesu Kristi Nåde udbredt sig overflødig, til de mange.
16 And, not as through one that sinned, is that which is freely given, for, the sentence of judgment, indeed, was—out of one [fault] into condemnation, whereas, the decree of favour, is—out of many faults, into a recovery of righteousness.
Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen blev ud fra en enkelt til Fordømmelse, men Nådegaven blev ud fra mange Fald til Retfærdiggørelse.
17 For, if, by the fault of the one, death reigned through the one, much more, they who the superabundance of the favour and of [the free-gift of] the righteousness do receive, in life, shall reign through the one, Jesus Christ.
Thi når på Grund af dennes Fald Døden herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overvættes Nåde og Retfærdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.
18 Hence then, as through one fault, [the sentence was] unto all men unto condemnation, so, also, through one recovery of righteousness, [the decree of favour] is unto all men for righteous acquittal unto life;
Altså, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Fordømmelse, således også ved eens Retfærdighed for alle Mennesker til Retfærdiggørelse til Liv.
19 For, just as, through the disobedience of the one man, sinners, the many were constituted, so, also, through the obedience of the one, righteous, the many shall be constituted—
Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, så skulle også ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige.
20 Law, however, gained admission, in order that the fault might abound, but, where the sin abounded, the favour greatly superabounded:
Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive større; men hvor Synden blev større, der blev Nåden end mere overvættes,
21 In order that—just as sin reigned in death, so, also, favour, might reign through righteousness unto life age-abiding, through Jesus Christ our Lord. (aiōnios g166)
for at, ligesom Synden herskede ved Døden, således også Nåden skulde herske ved Retfærdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre. (aiōnios g166)

< Romans 5 >