< Romans 6 >

1 What then shall we say? are we still to continue in sin that favour may abound?
Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?
2 Far be it! we who have died unto sin, how, any longer, shall we live therein?
Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
3 Or know ye not that, we, as many as were immersed into Christ [Jesus], into his death were immersed?
Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
4 We were, therefore, buried together with him through our immersion into his death, in order that—just as Christ was raised from among the dead through the glory of the Father, so, we also, in newness of life should walk.
Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.
5 For, if we have come to be grown together in the likeness of his death, certainly, in that of his resurrection also, shall we be.
Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,
6 Of this taking note—that, our old man, was crucified together with him in order that the sinful body might be made powerless, that we should, no longer, be in servitude to sin;
idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
7 For, he that hath died, hath become righteously acquitted from his sin.
Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
8 Now, if we have died together with Christ, we believe that we shall also live together with him;
Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,
9 Knowing that, Christ having been raised from among the dead, no more dieth, —death, over him, no more, hath lordship, —
efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
10 For, in that he died, unto sin, died he once for all, but, in that he liveth, he liveth unto God.
Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
11 So, ye also, be reckoning yourselves to be—dead indeed unto sin, but, alive unto God in Christ Jesus.
Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
12 Let not sin, therefore, reign in your death-doomed body, that ye should be obedient to its covetings;
Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lyde dets Begæringer;
13 Neither be presenting your members as weapons of unrighteousness unto sin, but present yourselves unto God as though alive from among the dead, and your members as weapons of righteousness unto God;
fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Våben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Våben for Gud.
14 For, sin, over you, shall not have lordship, for ye are not under law, but under favour.
Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nåde.
15 What then? Shall we sin, because we are not under law but under favour? Far be it!
Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Nåde? Det være langt fra!
16 Know ye not that, unto whom ye are presenting yourselves as servants for obedience, servants ye are unto [him unto] whom ye are obedient, whether of sin unto death or of obedience unto righteousness?
Vide I ikke, at når I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, så ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
17 But thanks be unto God, that—whereas ye were servants of sin, ye became obedient out of the heart unto the mould of teaching into which ye were delivered;
Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.
18 And, being freed from sin, ye were made servants unto righteousness; —
Og frigjorde fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.
19 In human fashion am I speaking, because of the weakness of your flesh; —for, just as ye presented your members as servants unto impurity and unto lawlessness [for lawlessness], so now, present ye your members as servants unto righteousness for sanctification.
Jeg taler på menneskelig Vis på Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, således fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, til Helliggørelse!
20 For, when ye were servants of sin, ye were free as to righteousness; —
Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.
21 What fruit, therefore, had ye then—in things for which ye now are taking shame to yourselves? For, the end of those things, is death.
Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpå er jo Død.
22 Whereas, now, having been freed from sin, and made servants unto God, ye have your fruit for sanctification and, the end, life age-abiding. (aiōnios g166)
Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpå et evigt Liv; (aiōnios g166)
23 For, the wages of sin, is death; but, God’s gift of favour, is life age-abiding, in Christ Jesus our Lord. (aiōnios g166)
thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. (aiōnios g166)

< Romans 6 >