Aabenbaringen 4

1 Derefter så jeg, og se, der var en Dør åbnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.

To pacoengah ka khet naah, khenah, van thok to amongh: hmaloe koekah ka thaih ih mongkah lok baktih kaom lok mah, Haeah angzo tahang ah, vaihi pacoengah kaom hankoi hmuennawk to kang patuek han, tiah ang naa.

2 Straks henryktes jeg i Ånden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad på Tronen,

To naah kai loe Muithla ah ka oh roep: khenah, van ah angraeng tangkhang to pahungh o, Anih loe to angraeng tangkhang nuiah anghnut.

3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.

To angraeng tangkhang nuiah anghnu kami ih krang loe jasper hoi sardius thlung hoiah anghmong: emerald thlung rong hoi kanghmong khungzae mah angraeng tangkhang to takui.

4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og på Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse på deres Hoveder.

To angraeng tangkhang taengah kalah angraeng tangkhang pumphae palito oh: to angraeng tangkhang nuiah saning coeh kami pumphae palito anghnut o, nihcae loe kahni kanglung to angkhuk o moe, sui lumuek to lu ah angmuek o.

5 Og fra Tronen udgår der Lyn og Røster og Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Ånder.

Angraeng tangkhang thung hoiah tangphra puekhaih, khopazihhaih hoi loknawk to tacawt: angraeng tangkhang hmaa ah hmaiim sarihto paaang o; to hmaiim sarihto loe Sithaw ih Muithla sarihto ah oh.

6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil.

Angraeng tangkhang hmaa ah loe kamdueng thlung hoi kanghmong hmaidan tuipui to oh: angraeng tangkhang um li hoi a taengah loe ahnuk ahmaa mik kaom kahing sak ih hmuen palito oh.

7 Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.

Hmaloe koek ih kahing sak ih hmuen loe kaipui hoiah anghmong, hnetto haih kahing sak ih hmuen loe maitaw hoiah anghmong, thumto haih kahing sak ih hmuen loe kami mikhmai baktiah oh, palito haih kahing sak ih hmuen loe kazawk li tahmu baktiah oh.

8 Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!

To kahing moi palitonawk loe pakhraeh tarukto tawnh o boih; aqai hoi a thung bang loe mik cing ah oh: nihcae loe anghak ai aqum athun, Kacai, kacai, kacai, Thacak Angraeng Sithaw, Anih loe kaom tangcae, kaom li hoi kaom han koiah oh, tiah hangh o.

9 Og når Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder på Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, (aiōn g165)

Kahing sak ih hmuennawk mah, angraeng tangkhang nuiah anghnu, dungzan hoi dungzan ah kahing Anih khaeah, lensawkhaih, pakoehhaih hoi kawnhaih lok thuih o naah, (aiōn g165)

10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder på Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lægge deres Kranse ned for Tronen og sige: (aiōn g165)

Angraeng tangkhang nuiah anghnu saning kacoeh pumphae palitonawk Anih hmaa ah cangkrawn o moe, dungzan hoi dungzan ah kahing Anih to bok o, angmacae ih angraeng lumuek to angraeng tangkhang hmaa ah vah o moe, (aiōn g165)

11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og på Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.

aw Angraeng, nang loe lensawkhaih, pakoehhaih hoi thacakhaih, hnuk han krak tangak: hmuennawk boih na sak, na koeh ih baktiah na sak pongah ni, hmuennawk to oh o, tiah thuih o.