Judas 1
1 Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede, som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus:
Ampa Sithaw mah ciimcaisak ih, Jesu Kri mah pakuem moe, kawk ih kaminawk khaeah, Jesu Kri tamna ah kaom, Jakob ih amnawk, Juda mah tarik:
2 Barmhjertighed og Fred og Kærlighed vorde eder mangfoldig til Del!
palungnathaih, monghaih hoi amlunghaih nangcae khaeah pung nasoe.
3 I elskede! da det lå mig alvorligt på Sinde at skrive til eder om vor fælles Frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er bleven overgiven de hellige.
Palung ih kaminawk, kami boih han kaom pahlonghaih kawng nangcae khaeah tarik moe, paek hanah tha ka pathok, toe kaciim kaminawk khaeah vaito kakhawt ah paek ih tanghaih to na pakaa o hanah ca tarik han angaih, tiah ka poek.
4 Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for længe siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom: Ugudelige, som misbruge vor, Guds Nåde til Uterlighed og fornægte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.
Lokcaek hanah canghni hoi pahoe coek ih Sithaw panoek ai thoemto kaminawk loe, tamquta hoi akun o moe, aicae Sithaw tahmenhaih to nongpata nongpa zaehaih bangah paqoi o ving, maeto khue kaom Angraeng Sithaw hoi aicae Angraeng Jesu Kri to tapom han koeh o ai.
5 Men skønt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af Ægyptens Land, ødelagde han næste Gang dem, som ikke troede,
Angraeng mah angmah ih kaminawk to Izip prae thung hoiah pahlong, toe anih mah hnukkhuem ah tang ai kaminawk to hum, tiah kaom hmuen kawng hae na panoek o boih boeh e, panoeksak let han ka koeh.
6 og de Engle, som ikke bevarede deres Højhed, men forlode deres egen Bolig, bar han holdt forvarede i evige Lænker under Mørke til den store Dags Dom; (aïdios g126)
Hmaloe koekah angmacae angdoethaih ahmuen ah kaom poe ai, angmacae ohhaih ahmuen caehtaak vankaminawk to, kalen parai niah lokcaek hanah Anih mah sumqui hoi dungzan ah pathlet moe, khoving thungah suek boeh. (aïdios g126)
7 ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der på samme Måde som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed Kød), ere satte til et Eksempel, idet de bære en evig Ilds Straf. (aiōnios g166)
To baktih toengah, Sodom hoi Gomorrah taeng ih vangpuinawk doeh, nongpa nongpata zae sakhaih bangah ang paek o moe, angmacae zu sava na ai kalah kaminawk hoiah zaehaih a sak o pongah, khet koi kaom ah dungzan hmai hoiah lokcaekhaih to a tongh o. (aiōnios g166)
8 Alligevel gå også disse ligedan i Drømme og besmitte Kød, foragte Herskab og bespotte Herligheder.
To baktih toengah hae tiah amaang sah kaminawk mah doeh angmacae ih takpum to panuet kaom ah a sak o, ukhaih to pahnawt o ai, ukhaih kaa tawn kaminawk to kasae a thuih o.
9 Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djævelen og talte om Mose Legeme, ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: "Herren straffe dig!"
Toe kalen koek van kami Mikal mah mataeng doeh, Setan hoiah Mosi ih takpum anglomh hoi naah, anih to kasae thuih han zit pongah, Angraeng mah na thuitaek nasoe, tiah a naa.
10 Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed ødelægge de sig selv.
Toe hae kaminawk mah loe nihcae mah panoek ai ih hmuennawk to kasae thuih o: moi kasan baktiah angmacae mah panoek o ih hmuennawk hoiah angmacae to amrosak.
11 Ve dem! thi de ere gåede på Kains Vej og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gåede til Grunde i Horas Genstridighed.
Khosak na bing o! Nihcae loe Kain ih loklam ni pazui o boeh, amekhaih hnuk han koeh o pongah Balaam sakpazaehaih thungah akun o moe, Kore lokaekhaih thungah amro o boih boeh.
12 Disse ere Skærene ved eders Kærlighedsmåltider, fordi de uden Undseelse frådse med og pleje sig selv; de ere vandløse Skyer, som drives forbi af Vinden; bladløse Træer uden Frugt, to Gange døde, oprykkede med Rode;
To kaminawk loe na koeh o ih poihkung ah, nangcae hoi nawnto buhcaak naah, azathaih tawn ai ah angmacae koeh karoek to buh to a caak o: nihcae loe takhi mah koeh baktiah hmuh ih, khotui kaom ai tamainawk baktiah ni oh o; athaih athai ai, akung kazaem, vai hnetto kadueh, tangzun hoi aphong ih thingkung baktih;
13 vilde Bølger på Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farende Stjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid. (aiōn g165)
kangphui tuipui tuiphunawk baktiah angmacae azathaih to amtueng o sak, dungzan ah khoving tahmuep loe kazawk cakaeh ah kaom nihcae hanah pahoe pae boeh. (aiōn g165)
14 Men om disse har også Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da han sagde: "Se, Herren kom med sine hellige Titusinder
Adam hoi sarihto haih ah kaom Enok mah, Khenah, Angraeng loe angmah ih kaciim kami sang hato hoi nawnto angzo ueloe,
15 for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige Syndere!"
kaminawk boih lokcaek tih, Sithaw panoek ai kaminawk boih mah a sak o ih zaehaih baktih, sethaih kawng kathui kazae kaminawk mah Anih kasae thuih o ih zaehaih baktih toengah lokcaek boih tih.
16 Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skæbne, medens de vandre efter deres Begæringer, og deres Mund taler overmodige Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.
To kaminawk loe laisaep thaih kami, kasae thui thaih kami, angmacae taksa koehhaih baktiah caeh kami ah oh o; nihcae loe amoekhaih lokthui kami, angmacae amekhaih hnuk hanah minawk pahlaw thaih kami ah oh o.
17 I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af vor Herres Jesu Kristi Apostle;
Toe palung ih kaminawk, Aicae Angraeng Jesu Kri mah patoeh ih kami ah kaom kaminawk mah ang thuih o ih lok to panoek oh;
18 thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer.
nihcae mah nangcae khaeah, Hnukkhuem niah loe, Sithaw koehhaih na ai ah, angmacae taksa koehhaih bangah caeh kaminawk hoi minawk kasae thuih koeh kaminawk to angzo o tih, tiah ang thuih o boeh.
19 Disse ere de, som volde Splittelser, sjælelige, som ikke have Ånd.
Nihcae loe nangcae tapraek kami, long taksa koehhaih patom kami, Muithla tawn ai kami ah oh o.
20 I derimod, I elskede! opbygger eder selv på eders helligste Tro; beder i den Helligånd;
Toe palung ih kaminawk, Nangcae loe paroeai ciimcai tanghaih ah qoeng o tahang ah loe, Ciimcai Muithla ah lawkthui oh.
21 bevarer således eder selv i Guds Kærlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv. (aiōnios g166)
Nangcae loe Sithaw amlunghaih ah om oh loe, dungzan hing hanah aicae Angraeng Jesu Kri palungnathaih to khen oh. (aiōnios g166)
22 Og revser nogle, når de tvivle,
Pathlaeng thaihaih tawn oh loe, thoemto kaminawk tahmenhaih palungthin to tawn oh:
23 frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, så I hade endog den af Kødet besmittede Kjortel.
taksa zaehaih kakap khukbuen to hnuma oh, zithaih palungthin hoiah thoemto kaminawk to hmai thung hoiah pahlong oh.
24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstille eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd,
Nangcae amthaek naah pathawkkung, lensawk angmah hmaa ah thuilaek ai anghoehaih hoiah zaehoikung,
25 den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus, tilkommer Ære og Majestæt, Vælde og Magt, forud for al Tid og nu og i alle Evigheder! Amen. (aiōn g165)
lensawkhaih hoi saiqathaih, ukhaih hoi thacakhaih loe palungha aicae pahlongkung Sithaw khae khue ah, vaihi hoi dungzan khoek to om poe nasoe. Amen. (aiōn g165)
