Salme 94

1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

O mogočni Bog maščevanj, Gospod, o mogočni Bog maščevanj, prisvéti!

2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Dvigni se, o zemlje sodnik; daj povračilo prevzetnim.

3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

Doklej prevzetni, Gospod, doklej se bodejo radovali prevzetni?

4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

Ustili se in govorili prevzetno, ponašali se vsi, ki delajo krivico?

5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Zatirali ljudstvo tvoje, Gospod, in ponižávali tvoje posestvo?

6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

Morili vdovo in tujca, in ubijali sirote?

7 de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"

Govoreč: Ne vidi Gospod, in ne zapazi Bog Jakobov.

8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

Čujte, o najneumnejši v ljudstvu, in najnespametnejši, kdaj bodete razumni?

9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Ali on, ki je vsadil uho, ali bi on ne slišal? ali on, ki je naredil oko, ali bi ne videl?

10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Ali on, ki pokori narode, ali bi ne grajal; ki uči ljudî modrosti, ali bi ne spoznal?

11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

Gospod pozna misli človeške, da so zgolj ničemurnost.

12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

Blagor možu, katerega pokoriš, Gospod; in katerega učiš po zakonu svojem.

13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

Da mu pripraviš pokoj od dnî nadloge, ko se koplje krivičnemu jama.

14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Ker Gospod ne zavrže ljudstva svojega, in posestva svojega ne zapusti.

15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Temuč noter do pravice se povrne sodba, in za njo vsi, ki so pravega srca.

16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

Kdo bi bil vstal záme zoper hudodelnike? kdo bi se bil postavil zame zoper one, ki delajo krivico?

17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

Ko bi mi ne bil Gospod, polna pomoč, malo da bi ne bilo življenje moje prebivalo v kraji molčanja.

18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

Ko pravim: Omahuje noga moja, milost tvoja, o Gospod, me podpira.

19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Ko so mnoge misli moje pri meni, tolažbe tvoje razveseljujejo dušo mojo.

20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

Ali bi se družil s teboj prestol nadlog, njega, ki me nadleguje zoper postavo?

21 Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

Njih, ki se četoma zbirajo proti pravičnega duši, in obsojajo kri nedolžnih?

22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

Dà, Gospod mi je za grad, in Bog moj za skalo mojega pribežališča,

23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

On obrača proti njim njih krivico, in njih hudobnost jih pokončuje, pokončuje jih Gospod, naš Bog.