Salme 91

1 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

Zaupajoč v zavetji Najvišjega, v senci Vsemogočnega neprestano prenočujoč

2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

Pravim: V Gospodu je pribežališče moje in grad moj; Bog moj je, kateremu zaupam.

3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

Ker on te bode rešil iz zanke tičarjeve, iz kuge pogubne.

4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

S perotjo svojo te bode branil, ko bodeš pribežal pod peroti njegove; ščit in bran je zvestoba njegova.

5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

Ne boj se nočnega strahú, pušice, ki leta podnevi;

6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

Pogube, ki lazi v temi, ne kuge, ki razsaja o poludné.

7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

Pade jih na eni strani tvoji tisoč, in desetkrat tisoč na desni tvoji, k tebi ne pride.

8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

Samo z očmi Svojimi bodeš pogledal in videl bodeš grešnikov povračilo.

9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

Ko bodeš ti Gospoda, Boga pribežališča mojega, Najvišjega postavil za prebivališče svoje,

10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

Ne bode priložnosti, da te zadene húdo, in šiba se ne približa tvojemu šatoru.

11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

Ker angelom svojim bode zapovedal zate, da te hranijo po vseh potih tvojih;

12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

Držé te z obema rokama, da ne zadeneš z nogo svojo ob kamen.

13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

Po divjem levu bodeš hodil in po kači, teptal bodeš leva mladiča in zmaja.

14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

"Ker je proti meni nagnen v ljubezni (pravi Bog), zato ga bodem otél; na višavo ga bodem postavil, ker pozna, ime moje.

15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

Kakor hitro me zakliče, uslišim ga; na strani mu bodem v stiski; otel ga bodem in počastil.

16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"

Nasitil ga bodem z dolgostjo lét, storil bodem, da uživa blaginjo mojo."