Salme 37

1 (Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

Pesem Davidova. Ne razsrdi se zaradi hudobnih, ne zavidaj njih, ki delajo krivico.

2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

Ker hitro se pokosé kakor seno, in kakor nežne trave zelenje odpadejo.

3 Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,

Zaupaj v Gospoda in delaj dobro; prebivaj v deželi in v poštenosti se pasi.

4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

In razveseljuj se v Gospodu, ki ti bode dal srca tvojega prošnje.

5 Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

Izróči Gospodu svojo pot in zaupaj vanj; on bode že storil.

6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

Kakor luč bode pokazal pravičnost tvojo, in pravico tvojo kakor poldan.

7 Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

Zanašaj se na Gospoda in čakaj ga neprestano: ne razsrdi se zaradi njega, ki ima srečo na poti svoji; zaradi moža, ki doprinaša, kar misli.

8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

Odjenjaj od jeze, in pústí togoto, ne razsrdi se, da bi le hudo storil.

9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

Ker hudobniki se bodejo iztrebili: čakajoči pa Gospoda dedovali bodejo sami deželo.

10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

In še malo, in celo ne bode krivičnega: ko bodeš ogledoval mesto njegovo, ne bode ga.

11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

Krotki pa bodejo dedovali deželo, in radovali se bodejo v obilosti mirú.

12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

Ko misli krivični zoper pravičnega, in škriplje sè zobmí svojimi proti njemu,

13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

Smeje se mu Gospod, ker vidi, da prihaja dan njegov.

14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

Meč naj so potegnili krivični in lok svoj napéli, da poderó ubozega in siromaka, da pobijejo poštene na potu:

15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

Meč njihov predere njih srce, in zdrobé se njihovi loki.

16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

Dobro je vsakemu pravičnemu malo, bolje nego obilost mnogim krivičnim.

17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

Ker roke krivičnih se zdrobé, pravične pa podpira Gospod.

18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

Gospod pozna čase poštenih, tako da bode posest njihova vekomaj.

19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

Osramoté se ne o hudem času; temuč nasitijo se o lakoti času,

20 Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

Ko krivični poginejo in sovražniki Gospoda kakor kar je drazega v jagnjetih, kakor to mine v dim, minejo oni.

21 Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

Na pósodo jemlje krivični, a vrniti ne more; pravični pa je milosten in daruje:

22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

Ker blagoslovljeni po njem podedovajo deželo, prokleti pa po njem pogubé se.

23 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

Gospod stavi stopinje možu, katerega poti se raduje.

24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

Ko pada, ne zvrne se; ker Gospod podpira roko njegovo.

25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

Otrok sem bil, postaral sem se tudi, ali videl nisem pravičnege zapuščenega tako, da bi kruha iskalo seme njegovo.

26 han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

Ves dan deli milost in posoja, in v blagoslovu je seme njegovo.

27 Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

Odstopi od hudega, in delaj dobro; tako prebivaj vekomaj.

28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

Ker Gospod ljubi pravico, in ne zapusti njih, katerim je dobrovoljen; na veke se ohrani, seme pa krivičnih se iztrebi.

29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

Pravični bodo podedovali deželo, in prebivali bodo večno v njej.

30 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

Pravičnega usta premišljajo modrost, in jezik njegov govori pravico.

31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

V srci njegovem je postava njegovega Boga, noga njegova ne omahuje na hojah svojih.

32 Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

Krivični pa zalezuje pravičnega in želi ga umoriti.

33 men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.

Gospod ga ne zapusti v roki njegovi, ne dovoli, da se obsodi, ko se sodi.

34 Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

Pazi na Gospoda in drži se poti njegove: tedaj te povzdigne, da bodeš podedoval deželo, videl krivičnih pogubo.

35 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

Videl sem krivičnega, ko je pognal z veliko močjo, in se razvijal kakor domače drevo zeleneče.

36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

Potem je minil, in glej, ni ga bilo več: ker iskal sem ga, a našel se ni.

37 Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

Opazuj poštenega, in glej pravičnega, konec tega moža je mir.

38 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

Grešniki pa se pogubljajo vsi vkup; konec krivičnih se iztrebi.

39 De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

Ker blaginja njih je od Gospoda, moč njih o času stiske.

40 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.

In pomaga jim Gospod ter otima jih; otima jih krivičnih ter jih ohranja, ker pribegajo k njemu.