< Salme 36 >

1 (Til sangmesteren. Af HERRENs tjener David.) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;
Načelniku godbe; pesem hlapca Gospodovega, Davida. Beseda pregrehe krivičnega je v srca mojega globočini: Pred očmi njegovimi ni strahu Božjega.
2 thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.
Slepí se v svojih očéh, ko doseže krivico svojo, katero naj bi sovražil.
3 Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
Besede ust njegovih so prazne in zvijačne; rabiti jenja razum, da bi delal dobro.
4 på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
Ničemurnost misli v postelji svoji, stopa na pot, ki ni dobra: hudega ne zameta.
5 HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,
Gospod, v nebesih je milost tvoja, zvestoba tvoja noter do gornjih oblakov.
6 din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
Pravica tvoja kakor največje gore, sodbe tvoje valovi veliki; ljudî in živali ohranjaš, Gospod.
7 hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
Kako dražestna je milost tvoja, Bog, ko sinovi človeški pribegajo v senco peróti tvojih.
8 de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
Preobilno se napolnjujejo z obilostjo hiše tvoje, in iz potoka svojih slasti jih napajaš.
9 thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
Ker pri tebi je življenja vir, v svetlobi tvoji uživamo svetlobo.
10 Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
Pomóli milost svojo njim, ki te spoznavajo, in pravico svojo pravičnim v srci.
11 Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.
Ne zadeni me prevzetnega noga, in roka krivičnih naj me ne zapelje, da zaidem.
12 Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.
Ko padejo hudodelniki, zaženó se tako, da ne morejo vstati.

< Salme 36 >