Ordsprogene 8

1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

Ɖe nunya mele ɣli dom le ame yɔm oa? Ɖe gɔmesese mekɔ eƒe gbe dzi oa?

2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

Etsi tsitre ɖe kɔkɔƒe siwo le mɔto la tame, afi si afɔmɔwo do go le.

3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

Ele tsitre ɖe dua ƒe agbowo ƒe mɔ xa kple agbo la me le ɣli dom sesĩe be,

4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

“O ŋutsuwo, miawoe mele ɣli dom na eye mekɔ nye gbe dzi na amegbetɔƒomea katã.

5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

Mi bebewuwo, midze nunya; mi bometsilawo gɔmesese nesu mia si.

6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

Miɖo to elabena nya xɔasiwo le asinye be magblɔ; meke nye nu be magblɔ nu si le dzɔdzɔe.

7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

Nye nu gblɔa nu si le eteƒe, elabena nye nuyi tsri vɔ̃ɖivɔ̃ɖi.

8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

Nye numenyawo katã le dzɔdzɔe; ɖeke meglɔ̃ alo nye ayemenya o.

9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

Wo katã le dzɔdzɔe na ame si si sidzedze le; fɔɖiɖi mele wo ŋu na ame siwo si gɔmesese le o.

10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

Tia nye amehehe ɖe klosalo teƒe kple nye gɔmesese ɖe sika nyuitɔ teƒe

11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

elabena nunya xɔ asi wu adzagba eye nu siwo dim wò dzi le la ƒe ɖeke mesɔ kplii o.

12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

“Nye, nunya kple ŋuɖɔɖoe nɔa teƒe ɖeka; gɔmesese kple sidzedze le asinye.

13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Yehowa vɔvɔ̃e nye be nàlé fu vɔ̃, eya ta metsri dada kple ɖokuidodoɖedzi, agbe baɖa nɔnɔ kple nya dzodzrowo gbɔgblɔ.

14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Tɔnyee nye aɖaŋudede kple afia nyui tsotso, gɔmesese kple ŋusẽ le asinye.

15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Dzinyee fiawo tona ɖua fia eye dziɖulawo dea se siwo le dzɔdzɔe.

16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

Dzinyee dumegãwo tona kplɔa du eye nenema kee nye bubume siwo le dzi ɖum le anyigba dzi.

17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Melɔ̃a ame siwo lɔ̃am eye ame siwo diam la kpɔam.

18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

Hotsui kple bubu bɔ ɖe asinye, nenema kee nye kesinɔnu siwo megblẽna o kple dzidzedze.

19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

Nye kutsetse nyo wu sika nyuitɔ, eye nu si dona tso menye la ƒo klosalo nyuitɔ ta sãa.

20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

Mezɔna le dzɔdzɔenyenye ƒe mɔ dzi kple nuteƒewɔwɔ ƒe toƒewo,

21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

eye mekɔa kesinɔnu ɖe ame siwo lɔ̃am la dzi, henana woƒe nudzraɖoƒewo gbagbana.

22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

“Yehowa dzim abe eƒe nuwɔwɔwo ƒe ŋgɔgbetɔ ene, hafi wòava wɔ nuwo le blema.

23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

Etɔ asi dzinye tso mavɔ me ke, tso gɔmedzedzea me, hafi xexea me nava dzɔ.

24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

Wodzim esime atsiaƒuwo menɔ anyi o, eye vudo siwo dzia tsi fũu la hã menɔ anyi o.

25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

Hafi woatsɔ towo ada ɖe woƒe nɔƒewo, eye togbɛwo nadzɔ la, nye la, wodzim xoxo.

26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

Hafi wòava wɔ anyigba alo gbegbe alo anyigbadziʋuʋudediwo gɔ̃ hã la, wodzim xoxo.

27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

Menɔ afi ma hafi wòtsɔ dziƒowo ɖo wo nɔƒe eye wòdzidze dzite da ɖe gogloƒewo tame.

28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

Esi wòɖo lilikpowo ɖe dziƒo, eye wòli ke tɔ goglowo ƒe dzɔtsoƒe,

29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

esi wòɖo liƒo na atsiaƒu be eƒe tsiwo magbɔ teƒe si wòde se be woase la dzi o eye wòɖo anyigba gɔme la, medzɔ xoxo.

30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

Ale menye aɖaŋudɔwɔla nɔ eƒe axadzi, dzidzɔ yɔ menye gbe sia gbe eye metsoa aseye le eŋkume ɣe sia ɣi.

31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

Medzɔ dzi le eƒe xexe blibo la me eye amegbetɔwo ƒe nu do dzidzɔ nam.

32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

“Eya ta, azɔ la, mi vinyewo, miɖo tom; woayra ame siwo lé nye mɔwo me ɖe asi.

33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

Ɖo to nye sededewo eye nàdze nunya, mègado tokue o.

34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

Woayra ame si ɖoa tom, nɔa ŋudzɔ le nye ʋɔtru nu gbe sia gbe eye wòlalana le nye kpui nu

35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

elabena ame si ke ɖe ŋutinye la, ke ɖe agbe ŋu eye wòxɔa amenuveve tso Yehowa gbɔ.

36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

Ke ame si mete ŋu ke ɖe ŋutinye o la, wɔa nu vevi eɖokui eye ame siwo katã léa fum la lɔ̃a ku.”