Ordsprogene 7
1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
Vinye, lé nye nyawo me ɖe asi eye nàdzra nye sededewo ɖo ɖe mewò.
2 vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Lé nye sededewo me ɖe asi ekema ànɔ agbe eye dzɔ nye nufiamewo ŋuti abe wò gadaglamakui ene.
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
Bla wo ɖe wò asibidɛwo ŋu eye nàŋlɔ wo ɖe wò dzi ƒe nuŋlɔkpe dzi.
4 sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
Gblɔ na nunya be, “Nɔvinye nyɔnu nènye.” Eye nàyɔ ƒometɔ na gɔmesese,
5 at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
woana nyɔnu ahasitɔ la nanɔ adzɔge na wò, eye woaɖe wò le srɔ̃nyɔnu dzego la ƒe amenublenyawo ƒe asi me.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
Mele nye xɔ ƒe fesrẽ nu, hekpɔ nu to fesrẽnuvɔ la me.
7 og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
Mekpɔ ame aɖe le bebewuwo dome, mekpɔ ɖekakpui si tsi bome la le sɔhɛwo dome.
8 han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
Ele zɔzɔm le kpɔdome, ɖo ta dzogoe si me nyɔnu la le la me; ezɔ ɖo ta afi si nyɔnu la ƒe aƒe le,
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
le fiẽ me, esime anyigba nɔ tsyɔtsyɔm, eye zã do blukɔ.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
Tete nyɔnu aɖe do go va kpee, edo awu abe gbolo ene eye ayedzedze le mo nɛ.
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
Eƒe gbe le dzi dem, metsɔ ɖeke le eme na ame aɖeke o eye eƒe afɔwo gbe tɔtɔ ɖe aƒe me,
12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
ele kpɔdome fifia, kasia egado ɖe ablɔme xoxo eye wòdea xa ɖe dzogoe ɖe sia ɖe dzi.
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
Elé ɖekakpui la hegbugbɔ nu nɛ ŋɔnɔe eye wòɖo mo kplalaa gblɔ nɛ be,
14 "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
“Ŋutifafavɔsa le aƒenye me, egbe mexe nye adzɔgbeɖefewo o,
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
eya ta medo be mava do go wò, medi wò eye meke ɖe ŋuwò!
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
Meɖo aklala biɖibiɖi ƒe abadzivɔ si wode amadede vovovowoe, esi wowɔ le Egipte la ɖe nye aba dzi.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
Mewu lifi, anowɔtre kple ami ʋeʋĩ vovovowo ɖe nye aba dzi,
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
eya ta va, míano lɔlɔ̃ wòasu mí va se ɖe ŋdi, na míatsɔ lɔlɔ̃ ado vivi ɖe mía ɖokuiwo ŋu!
19 Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
Nye aƒetɔ mele aƒe o, ezɔ mɔ didi aɖe.
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
Etsɔ eƒe gakotoku si ga yɔ fũu la dzoe eye ne dzinu sɔ tegblẽ hafi wòagbɔ.”
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Etsɔ amenublenya siawo blee eye wòtsɔ eƒe aɖe ŋanɛ la kplɔe trae.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Etso zia enumake hekplɔe ɖo abe nyitsu wokplɔ yina wuwu ge alo abe zi si ɖo afɔ mɔ me ene.
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
Va se ɖe esime aŋutrɔ naƒo ɖe eƒe aklã, abe xevie dzo ɖe kamɔ dzi eye menyae be yeƒe ku le afi ma o la ene
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
eya ta azɔ la, vinyewo, miɖo tom eye miƒu to anyi ɖe nu si megblɔ la ŋu.
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
Migana miaƒe dzi natrɔ ɖe eƒe mɔwo ŋu loo, alo miatra age ɖe eƒe toƒewo o.
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
Elabena ame siwo tsi esi me la sɔ gbɔ, eye ame siwo wòwu la de ha.
