Ordsprogene 28

1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.

Bježe bezbožnici kad ih niko ne goni, a pravednici su kao laviæi bez straha.

2 Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.

Kad se u zemlji zla èine, nastaju joj mnogi knezovi; ali kad se naðe èovjek razuman i vješt, ostaje dugo.

3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.

Èovjek siromah koji èini krivo ubogima jest kao silan dažd iza kojega nestaje hljeba.

4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.

Koji ostavljaju zakon, hvale bezbožnike; a koji drže zakon, protive im se.

5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.

Zli ljudi ne razumiju što je pravo; a koji traže Gospoda, razumiju sve.

6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

Bolji je siromah koji hodi u bezazlenosti svojoj nego ko ide krivijem putovima ako je i bogat.

7 Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.

Ko èuva zakon, sin je razuman; a ko se druži s izjelicama, sramoti oca svojega.

8 Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.

Ko umnožava dobro svoje ujmom i pridavkom, sabira onome koji æe razdavati siromasima.

9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.

Ko odvraæa uho svoje da ne èuje zakona, i molitva je njegova mrska.

10 Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.

Ko zavodi prave na zao put, pašæe u jamu svoju, a bezazleni naslijediæe dobro.

11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.

Bogat èovjek misli da je mudar, ali razuman siromah ispituje ga.

12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

Kad se raduju pravedni, velika je slava; a kad se podižu bezbožnici, traži se èovjek.

13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.

Ko krije prijestupe svoje, neæe biti sreæan; a ko priznaje i ostavlja, dobiæe milost.

14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.

Blago èovjeku koji se svagda boji; a ko je tvrdoglav, upada u zlo.

15 En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.

Bezbožnik koji vlada narodom siromašnijem, lav je koji rièe i medvjed gladan.

16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.

Knez bez razuma èini mnogo nepravde, a koji mrzi na lakomstvo, živjeæe dugo.

17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.

Èovjek koji èini nasilje krvi ljudskoj, bježaæe do groba, a niko ga neæe zadržati.

18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.

Ko hodi u bezazlenosti, spašæe se; a ko je opak na putovima, pašæe u jedan mah.

19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.

Ko radi svoju zemlju, biæe sit hljeba; a ko ide za besposlicama, nasitiæe se sirotinje.

20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.

Èovjek vjeran obiluje blagoslovima; a ko nagli da se obogati, neæe biti bez krivice.

21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

Nije dobro gledati ko je ko, jer za zalogaj hljeba èovjek æe uèiniti zlo.

22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.

Nagli da se obogati èovjek zavidljiv, a ne zna da æe mu doæi siromaštvo.

23 Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.

Ko ukorava èovjeka naæi æe poslije veæu milost nego koji laska jezikom.

24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.

Ko krade oca svojega i mater svoju, i govori: nije grijeh, on je drug krvniku.

25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.

Oholi zameæe svaðu; a ko se uzda u Gospoda, izobilovaæe.

26 Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

Ko se uzda u svoje srce, bezuman je; a ko hodi mudro, izbaviæe se.

27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.

Ko daje siromahu, neæe mu nedostajati; a ko odvraæa oèi svoje, biæe mu mnogo kletava.

28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.

Kad se podižu bezbožnici, sakriva se èovjek; a kad ginu, umnožavaju se pravedni.