Prædikeren 4

1 Fremdeles så jeg al den Undertrykkelse, som sker under Solen; jeg så de undertryktes tårer og ingen trøstede dem; de led Vold af deres Undertrykkeres Hånd, og ingen trøstede dem.

Opet vidjeh sve nepravde koje se èine pod suncem, i gle, suze onijeh kojima se èini nepravda, i nemaju ko bi ih potješio ni snage da se izbave iz ruku onijeh koji im èine nepravdu; nemaju nikoga da ih potješi.

2 Da priste jeg de døde, som allerede er døde, lykkeligere end de levende, som endnu er i Live;

Zato hvalih mrtve koji veæ pomriješe više nego žive koji još žive.

3 men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under Solen.

Ali je bolji i od jednijeh i od drugih onaj koji još nije postao, koji nije vidio zla što biva pod suncem.

4 Og jeg så, at al Flid og alt dygtigt Arbejde udspringer af den enes Misundelse mod den anden. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.

Jer vidjeh svaki trud i svako dobro djelo da od njega biva zavist èovjeku od bližnjega njegova. I to je taština i muka duhu.

5 Dåren lægger Hænderne i Skødet og æder sig selv op

Bezumnik sklapa ruke svoje, i jede svoje tijelo.

6 Bedre en Håndfuld Hvile end Hænderne fulde af Flid og Jag efter Vind.

Bolja je jedna grst u miru nego obje grsti s trudom i mukom u duhu.

7 Og mere Tomhed så jeg under Solen.

Opet vidjeh taštinu pod suncem:

8 Mangen står alene og har ikke nogen ved sin Side, hverken Søn eller Broder, og dog er der ingen Ende på al hans Flid og hans Øje bliver ikke mæt af Rigdom. Men, for hvis Skyld gør jeg mig Flid og nægter mig enhver Nydelse? Også det, er Tomhed og ondt Slid.

Ima ko je sam, inokosan, nema ni sina ni brata, i opet nema kraja trudu njegovu, i oèi njegove ne mogu da se nasite bogatstva; a ne misli: za koga se muèim i oduzimam svojoj duši dobra? I to je taština i zao posao.

9 To er bedre faren end een, thi de får god Løn for deres Flid;

Bolje je dvojici nego jednomu, jer imaju dobru dobit od svoga truda.

10 hvis den ene falder, kan den anden rejse sin Fælle op. Men ve den ensomme! Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op.

Jer ako jedan padne, drugi æe podignuti druga svojega; a teško jednomu! ako padne, nema drugoga da ga podigne.

11 Og når to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes kan den ensomme blive varm?

Jošte ako dvojica spavaju zajedno, grije jedan drugoga; a jedan kako æe se zgrijati?

12 Og når nogen kan overvælde den ensomme, så kan to stå sig imod ham; tretvundet Snor brister ikke i Hast.

I ako bi ko nadjaèao jednoga, dvojica æe mu odoljeti; i trostruka vrvca ne kida se lako.

13 Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel Konge, som er en Tåbe og ikke mere har Forstand til at lade sig råde.

Bolje je dijete ubogo a mudro nego car star a bezuman, koji se veæ ne zna pouèiti.

14 Thi hin gik ud af Fængselet for at blive Konge, skønt han var født i Fattigdom under den andens Regering.

Jer jedan izlazi iz tamnice da caruje, a drugi koji se rodi da caruje osiromaši.

15 Jeg så alle, som levede og færdedes under Solen, stille sig ved den Ynglings Side, som skulde træde i Kongens Sted;

Vidjeh sve žive koji hode pod suncem gdje pristaju za djetetom drugim, koje æe stupiti na njegovo mjesto.

16 der var ikke Tal på alle de Mennesker, han stod i Spidsen for; men heller ikke over ham glæder de senere Slægter sig; nej, også det er Tomhed og Jag efter Vind.

Nema kraja narodu koji bijaše pred njim, a koji poslije nastanu neæe se radovati njemu. I to je taština i muka duhu.