< Ordsprogene 27 >

1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Ne hvali se sjutrašnjim danom, jer ne znaš šta æe dan donijeti.
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Neka te hvali drugi, a ne tvoja usta, tuðin, a ne tvoje usne.
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
Težak je kamen, i pijesak je težak; ali je gnjev bezumnikov teži od obojega.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
Jarost je nemilostiva, i gnjev je plah; ali ko æe odoljeti zavisti?
5 Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Bolji je javni ukor nego tajna ljubav.
6 Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
Udarci od prijatelja istiniti su, a cjelivi nenavidnikovi lažni.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
Duša sita gazi sat, a gladnoj duši slatko je sve što je gorko.
8 Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
Kaka je ptica koja odleti iz svojega gnijezda, taki je èovjek koji otide iz svojega mjesta.
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
Ulje i kad veseli srce, tako je prijatelj sladak svjetom srdaènijem.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
Ne ostavljaj prijatelja svojega ni prijatelja oca svojega, i u kuæu brata svojega ne ulazi u nesreæi svojoj: bolji je susjed blizu nego brat daleko.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
Sine moj, budi mudar i obraduj srce moje, da imam šta odgovoriti onome ko me ruži.
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
Pametan èovjek vidi zlo i skloni se, a ludi idu dalje i plaæaju.
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Uzmi haljinu onomu koji se podjamèi za tuðina, i uzmi zalog od njega za tuðinku.
14 Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
Ko blagosilja prijatelja svojega na glas rano ustajuæi, primiæe mu se za kletvu.
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
Neprestano kapanje kad je velik dažd, i žena svadljiva, jedno su;
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
Ko je ustavlja, ustavlja vjetar, i ona se odaje kao mirisavo ulje u desnici.
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Gvožðe se gvožðem oštri, tako èovjek oštri lice prijatelja svojega.
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
Ko èuva smokvu, ješæe roda njezina; tako ko èuva gospodara svojega, biæe poštovan.
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
Kako je u vodi lice prema licu, tako je srce èovjeèije prema èovjeku.
20 Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
Grob i propast nigda se ne mogu zasititi, tako oèi èovjeèije nigda nijesu site. (Sheol h7585)
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
Srebro u topionici i zlato u peæi a èovjek u ustima onoga koji ga hvali poznaje se.
22 Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
Da bezumnoga tucaš u stupi tuèkom s prekrupom, ne bi otišlo od njega bezumlje njegovo.
23 Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
Dobro gledaj stoku svoju i staraj se za stada svoja.
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
Jer bogatstvo ne traje dovijeka niti kruna od koljena do koljena.
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
Kad trava naraste i pokaže se zelen, kupi se trava po planinama.
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
Jaganjci su ti za odijelo, i jariæi cijena za njivu.
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
I dosta ima mlijeka kozjega tebi za jelo, i za jelo tvojemu domu i za hranu tvojim djevojkama.

< Ordsprogene 27 >