Ordsprogene 18

1 Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.

Hoehhamnah aka tlap loh hlang a paekboe sak tih, lungming cueihnah khaw boeih a thaih thil.

2 Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.

Lungcuei taengah hlang ang naep pawh, tedae amah kah lungbuei hliphen ham ni lat a om.

3 Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.

Halang ha pawk vaengah nueihbu neh, yah neh kokhahnah la pai bal.

4 Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.

Hlang ka lamkah olka tah tui dung bangla, soklong ah aka phuet cueihnah thunsih la om.

5 Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.

Halang kah a hmai khueh khaw then pawh, laitloeknah aka dueng te aka phaelh ham rhung ni.

6 Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,

Hlang ang kah hmuilai tah tuituknah ham ha pawk uh tih, a bohnah te a ka loh a khue.

7 Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.

Hlang ang kah a ka tah amah kah porhaknah neh a hmuilai te a hinglu ham hlaeh la om.

8 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.

Thet ol he didii bangla om tih, a bung khui la tluektluek kun.

9 Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.

A bibi dongah aka uelh khaw kutpo boei kah a manuca la om.

10 HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.

BOEIPA ming tah sarhi ham rhaltoengim ni, hlang dueng tah a taengla yong tih a hoep a tlang.

11 Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.

Hlanglen kah a boeirhaeng tah amah ham sarhi aka tak khorha la om tih, a ngaihlih vaengah vongtung tluk a sang sak.

12 Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.

Hlang he lungbuei aka sang taengah pocinah a lamhma pah tih, kodonah taengah thangpomnah a lamhma pah.

13 Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.

A hnatun hlan ah ol aka thuung tah anglat ni. Amah khaw te nen te mingthae a phueih.

14 Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?

Hlang he a tlohtat vaengah a mueihla loh a cangbam dae, mueihla a rhawp te u long a khoeng eh?

15 Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.

Aka yakming kah lungbuei loh mingnah a lai tih aka cueih kah a hna loh mingnah a tlap.

16 Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.

Hlang kah kutdoe he amah ham long a khui sak pah tih, amah te tanglue kah mikhmuh ah a mawt.

17 Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.

A hui te ha pawk la ha pawk hlan tih amah a khe hlan atah, amah kah tuituknah dongah lamhma la aka dueng khaw om.

18 Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.

Hohmuhnah te hmolunh loh a paa sak tih, aka tlung rhoi khaw rhak a phih.

19 Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.

Boekoek boeina tah sarhi aka tak khorha lakah olpungkacan la om tih, hohmuhnah khaw impuei thohkalh bangla om.

20 Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.

Hlang tah a laithaih lamloh a bung hah tih, a hmuilai kah a vueithaih khaw kum.

21 Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.

Lai kut dongah dueknah neh hingnah om tih, amah aka lungnah long ni a thaih te a caak eh.

22 Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.

Yuu aka lo long tah hnothen a dang tih, BOEIPA taengkah kolonah a dang bal.

23 Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.

Khodaeng loh huithuinah neh a voek dae, hlanglen loh a tlung neh a doo.

24 Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.

Hlang he a hui rhoek loh thaehuet thil cakhaw, a manuca lakah a lungnah tih aka ben khaw om van.