Ordsprogene 17

1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

Tuituknah hmueih im dongkah a bae lakah a ommongnah buhkak kamat te then.

2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

Hlang aka cangbam sal loh hlang yah aka bai capa te a taemrhai vetih, pacaboeina taengah rho a tael ni.

3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

Cak hamla cak am, sui hamla hmai-ulh om, tedae BOEIPA long tah lungbuei ni a noem.

4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

Thae aka huet loh boethae hmuilai kah a honghi te a hnatung tih, talnah ol te hna a kaeng thil.

5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

Khodaeng aka tamdaeng tah amah aka saii kung ni a veet, rhainah soah ko aka hoe khaw hmil mahpawh.

6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.

Ca rhoek kah a ca rhoek tah patong rhoek kah rhuisam la om tih a napa rhoek te khaw ca rhoek kah a boei a mang la om.

7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

Hlangrhuel hmuilai he a ang ham a rhoeprhui moenih. A honghi kah hmuilai khaw hlangcong hamla koih loeng loeng van pawh.

8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

Kapbaih he a kungmah kah mik ah lungto mikdaithen bangla boeih a hoilae tih a cangbam.

9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

Hlang kah dumlai aka dah loh lungnah a toem dae, olka dongah aka thovael loh a boeihlum khaw a paekboe sak.

10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.

Aka ang voei yakhat n'ngawn lakah aka yakming ham tah tluungnah mah a tlaeh pah coeng.

11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

Boekoek loh boethae bueng a tlap dae, anih taengah puencawn muenying muenyang ni a tueih pa eh.

12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

Hlang kah a dueidah a laemhong sak vom neh ka hum uh palueng eh, aka ang kah a anglat nen tah ka hum uh boel eh.

13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

A then te thae la aka thuung tah a im lamkah a thae te nong rhoe nong mahpawh.

14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

Olpungkacan a tongnah tah tui a cae sak. Te dongah tuituknah a puek hlanah huu laeh.

15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

Halang aka tang sak neh hlang dueng aka boe sak, amih rhoi bang te BOEIPA kah a tueilaehkoi ni.

16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

Cueihnah lai ham hlang ang kut dongkah a phu te ba ham lae, a lungbuei neh a om hae moenih.

17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.

A tue boeih dongah a hui aka lungnah loh, citcai vaengkah ham manuca a cun.

18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

Lungbuei aka talh hlang loh kut a yuh tih, a hui mikhmuh ah mingphanah rhi a khang.

19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.

Boekoek aka lungnah loh olpungnah te a lungnah, a thohka te a sang sak tih pocinah a tlap.

20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.

Lungbuei aka voeldak loh hnothen hmu pawt tih, a ol neh hlang aka maelh khaw yoethae ah cungku.

21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

Amah kah a pha-ueknah ham hlang ang te a cun, te dongah hlang ang kah a napa tah a ko a hoe moenih.

22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

Lungbuei kohoe he si la a hoeih sak tih, mueihla a rhawp vaengah songrhuh khaw a koh sak.

23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

Laitloeknah a caehlong te phaelh sak ham, halang loh a huep ah kapbaih a loh.

24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.

Cueihnah he aka yakming ham tah amah mikhmuh ah a om pah tih, aka ang kah a mik ah tah diklai khobawt la a om pah.

25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

Capa aka ang tah a napa ham konoinah la om tih, anih aka cun khaw hmuetphawtnah ni.

26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

Hlang dueng te lai a sah sak khaw, a dueng dongah hlangcong taam ham then pawh.

27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

A ol aka tuem tah mingnah te aka ming la om tih, mueihla phu tlo aka dingsuek tah hlang lungcuei ni.

28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.

Hlang ang pataeng a hil a phah atah aka cueih la, a ka a buem atah aka yakming la a ngai coeng.