< Ordsprogene 1 >

1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Israel fia Solomo, David ƒe vi ƒe lododowo nye esiawo:
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
na nunya kple amehehe, na nya goglowo gɔmesese,
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
hena agbe dzɔdzɔe kple agbe ɖevi nɔnɔ, be woawɔ nu si dzɔ, nu si le eteƒe kple nu si nyo,
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
be ame gblɔewo nadze aɖaŋu eye woana nunya kple sidzedze sɔhɛwo,
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
nunyalawo neɖo to, ne woasrɔ̃ nu akpe ɖe esi wonya xoxo la ŋu eye ame siwo si sidzedze le xoxo la naxɔ aɖaŋu,
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
be woase nunyalawo ƒe lododowo abebubuwo kple adzowo gɔme.
7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
Yehowa vɔvɔ̃e nye nunya ƒe gɔmedzedze, ke bometsilawo doa vlo nunya kple amehehe.
8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Vinye, ɖo to fofowò ƒe nuxɔxlɔ̃ eye mègagbe nu le dawò ƒe nufiame gbɔ o.
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Anye seƒoƒokuku aɖo atsyɔ̃ na wò ta kple kɔga anɔ kɔwò.
10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
Vinye, ne nu vɔ̃ wɔlawo le nuwò blem la, mègalɔ̃ na wo o.
11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Ne wogblɔ na wò be, “Va kplɔ mí ɖo, na míade xa ɖe ame aɖe ƒe ʋu ŋuti, na míanɔ xame na luʋɔ maɖifɔ aɖe,
12 Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol h7585)
ne míamii agbagbee abe tsiẽƒe ene, eye míamii blibo abe ame siwo ge dze ʋe globo me ene (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
ekema nu xɔasi vovovowo asu mía si eye míatsɔ afunyinuwo ayɔ míaƒe xɔwo mee
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
eya ta de mía dzi ale be míana gakotoku ɖeka wò” la,
15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
vinye, mègakplɔ wo ɖo o, mègaka afɔ woƒe toƒewo o
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
elabena woƒe afɔ ɖea abla ɖe nu vɔ̃ ŋu eye wogona ɖe ʋukɔkɔɖi ŋu.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Enye movidzɔdzɔ be woaɖo ɖɔ ɖi na xeviwo le wo katã ƒe ŋkume!
18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
Ame siawo de xa ɖi na woawo ŋutɔ ƒe ʋu eye wole adeklo dzi ɖe woawo ŋutɔ ɖokuiwo ŋu!
19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
Aleae ame siwo tia viɖe ƒoɖi yome la ƒe nuwuwu anɔ, elabena eɖea ame siwo ƒe asi su edzi la ƒe agbe ɖa.
20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
Nunya le ɣli dom le mɔtata dzi eye wòkɔ gbe dzi le ƒuƒoƒewo.
21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
Ele ɣli dom le mɔtata siwo dzi zinyenye le la ƒe dzogoewo dzi eye wòle eƒe nyawo gblɔm le dua ƒe agbowo me be,
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
“Va se ɖe ɣe ka ɣi mi gegemewo mialɔ̃ bometsinuwɔwɔ? Va se ɖe ɣe ka yi fewuɖulawo akpɔ dzidzɔ le fewuɖuɖu ŋu, bometsilawo alé fu sidzedze?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Ne ɖe mietrɔ ɖe nye mokaname ŋu la, anye ne metrɔ nye dzi kɔ ɖe anyi na mi eye mena mienya nye susuwo.
24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Ke esi miegbe tɔtɔ nam esi meyɔ mi, esi meke nye abɔwo me, mietsɔ ɖeke le eme o
25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
eye miedo toku nye aɖaŋuɖoɖowo, hegbe nye mokaname ta la,
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
nye hã mako mi le miaƒe gbegblẽ ta eye maɖe alɔme le mia ŋu ne dzɔgbevɔ̃e ƒo ɖe mia dzi,
27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
ɛ̃, ne eƒo ɖe mia dzi abe ahom sesẽ ene, gbegblẽ hã zɔ to mia dzi abe yali ene, eye xaxa kple hiã va mia dzi kpoyi!
28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
“Ekema woayɔm gake nyematɔ o, woadim gake womakpɔm o.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
Le esi wolé fu sidzedze eye wometia Yehowavɔvɔ̃ o,
30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
le esi wogbe nye aɖaŋuɖoɖo hedo vlo nye mokaname ta.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
Azɔ la woaɖu woƒe mɔwo ƒe kutsetse eye woƒe ɖoɖowo ƒe kutsetse aɖi ƒo na wo
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
elabena gegemewo ƒe afɔɖeɖe baɖawo awu wo eye bometsilawo ƒe ɖekematsɔleme atsrɔ̃ wo.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Ke ame sia ame si ɖoa tom la, anɔ agbe le dedinɔnɔ me eye aɖe dzi ɖi bɔkɔɔ, mavɔ̃ na dzɔgbevɔ̃e o.”

< Ordsprogene 1 >