Job 33

1 Čuj dakle, Jobe, što ću ti kazati, prikloni uho mojim besjedama.

Men høyr no, Job, på talen min, lyd vel på alle mine ord!

2 Evo, usta sam svoja otvorio, a jezik riječi pod nepcem mi stvara.

Sjå eg hev opna mine lippor, og tunga talar i min munn.

3 Iskreno će ti zborit' srce moje, usne će čistu izreći istinu.

Frå ærlegt hjarta kjem min tale, rein kunnskap lipporne ber fram.

4 TÓa i mene je duh Božji stvorio, dah Svesilnoga oživio mene.

Guds ånd er det som meg hev skapt, og Allvalds ande gjev meg liv.

5 Ako uzmogneš, ti me opovrgni; spremi se da se suprotstaviš meni!

Um du det kann, so gjev meg svar! Væpna deg mot meg, og stig fram!

6 Gle, kao i ti, i ja sam pred Bogom, kao i ti, od gline bjeh načinjen;

Eg er din likemann for Gud, eg og av leiret forma er.

7 zato ja strahom tebe motrit' neću, ruka te moja neće pritisnuti.

Du tarv’kje vera rædd for meg, min trykk skal ikkje tyngja deg.

8 Dakle, na moje uši rekao si - posve sam jasno tvoje čuo riječi:

Men du hev sagt for øyro mine - eg høyrde ljoden av ditt ord -:

9 'Nedužan sam i bez ikakva grijeha; prav sam i nema krivice na meni.

«Eg skuldfri er og utan synd, eg flekkfri er og utan skuld;

10 Al' On izlike protiv mene traži i za svojeg me drži dušmanina.

men han fører uvensgrunnar mot meg og held meg for sin fiendsmann;

11 Noge je moje u klade metnuo, nad svakim mojim on pazi korakom.'

han legg i stokken mine føter og vaktar alle mine vegar.»

12 Ovdje, kažem ti, u pravu ti nisi, jer s Bogom čovjek mjerit' se ne može.

Men du hev urett, svarar eg; Gud større er enn menneskja.

13 Pa zašto s njime zamećeš prepirku što ti na svaku riječ ne odgovara?

Men kvifor vil du klaga på han: Han aldri svarar i sin sak?

14 Bog zbori nama jednom i dva puta, al' čovjek na to pažnju ne obraća.

På eit vis talar Gud, ja tvo, um enn dei ikkje agtar på det.

15 U snovima, u viđenjima noćnim, kada san dubok ovlada ljudima i na ležaju dok tvrdo snivaju,

I draumar og i syn ved natt, når tunge svevnen fell på folk, når dei på lægjet ligg og blundar,

16 tad on govori na uho čovjeku i utvarama plaši ga jezivim

då let han øyro upp på folk, og innsiglar åtvaring til deim,

17 da ga od djela njegovih odvrati, da u čovjeku obori oholost,

for burt frå synd å driva mannen, og rydja ovmod ut or honom

18 da dušu njegovu spasi od jame i život mu od puta u Podzemlje.

og berga sjæli hans frå gravi og livet hans frå spjotodd-daude.

19 Bolešću on ga kara na ležaju kad mu se kosti tresu bez prestanka,

Han tuktast og med sjukelægje, med stendig uro inn til beini,

20 kad se kruh gadi njegovu životu i ponajbolje jelo duši njegovoj;

hans liv fær mothug imot brød, og sjæli hans mot lostemat.

21 kada mu tijelo gine naočigled i vide mu se kosti ogoljele,

Hans misser holdet, vert usjåleg, og beini morknar, syner ikkje,

22 kad mu se duša približava jami a život njegov boravištu mrtvih.

og sjæli ned mot gravi lutar, hans liv mot daude-englarne.

23 Ako se uza nj nađe tad anđeo, posrednik jedan između tisuću, da čovjeka na dužnost opomene,

Er det då yver han ein engel, ein millommann, ein utav tusund, som lærer mannen um hans plikt,

24 pa se sažali nad njim i pomoli: 'Izbavi ga da u jamu ne ide; za život njegov nađoh otkupninu!

Han ynkast yver han og segjer: «Frels honom frå i grav å ganga! Eg hev ei løysepening funne.»

25 Neka mu tijelo procvate mladošću, nek' se vrati u dane mladenačke!'

Hans likam skal av helsa bløma, sin ungdom skal han atter få.

26 Vapije k Bogu i Bog ga usliša: radosno On ga pogleda u lice; vrati čovjeku pravednost njegovu.

Han bed til Gud og nåde fær, so han hans åsyn ser med jubel. Og so fær mannen att si rettferd.

27 Tada čovjek pred ljudima zapjeva: 'Griješio sam i pravo izvrtao, ali mi Bog zlom nije uzvratio.

Han syng for folk og segjer so: «Eg synda hev og krenkt det rette, men hev’kje fenge lika for det;

28 On mi je dušu spasio od jame i život mi se veseli svjetlosti.'

mi sjæl frå gravi berga han, med gleda fær eg ljoset sjå.»

29 Gle, sve to Bog je spreman učiniti do dva i do tri puta za čovjeka:

Og sjå: alt dette gjerer Gud tvo gonger, ja tri gong’ mot mannen,

30 da dušu njegovu spasi od jame i da mu život svjetlošću obasja.

og ber hans sjæl frå gravi burt, so livsens ljos kann lysa for han.

31 Pazi dÓe, Jobe, dobro me poslušaj; šuti, jer nisam sve još izrekao.

So gjev no gaum og høyr meg, Job, ver tagall du, so eg kann tala!

32 Ako riječi još imaš, odvrati mi, zbori - rado bih opravdao tebe.

Um du hev ord, so gjev meg svar! Tala, eg gjev deg gjerne rett.

33 Ako li nemaš, poslušaj me samo: pazi, rad bih te poučit' mudrosti.”

I anna fall so høyr på meg, teg medan eg deg visdom lærer!»