1 Коринћанима 15
1 Али вам напомињем, браћо, јеванђеље, које вам објавих, које и примисте, у коме и стојите.
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
2 Којим се и спасавате, ако држите како вам објавих; већ ако да узалуд веровасте.
ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
3 Јер вам најпре предадох шта и примих да Христос умре за грехе наше, по писму,
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 И да би укопан, и да уста трећи дан, по писму,
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 И да се јави Кифи, потом једанаесторици апостола;
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 А потом Га видеше једном више од пет стотина браће, од којих многи живе и сад, а неки и помреше;
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 А потом се јави Јакову, па онда свима апостолима;
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 А после свих јави се и мени као каквом недоношчету.
men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
9 Јер ја сам најмлађи међу апостолима, који нисам достојан назвати се апостол, јер гоних цркву Божију.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 Али по благодати Божијој јесам шта јесам, и благодат Његова што је у мени не оста празна, него се потрудих више од свих њих, али не ја него благодат Божија која је са мном.
Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
11 Био дакле ја или они, тако проповедамо, и тако веровасте.
Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
12 А ако се Христос проповеда да устаде из мртвих, како говоре неки међу вама да нема васкрсења мртвих?
Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 И ако нема васкрсења мртвих, то ни Христос не уста.
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 А ако Христос не уста, узалуд дакле проповедање наше, а узалуд и вера ваша.
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
15 А налазимо се и лажни сведоци Божији што сведочимо на Бога да васкрсе Христа, ког не васкрсе кад мртви не устају.
Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
16 Јер ако мртви не устају, ни Христос не уста.
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 А ако Христос не уста, узалуд вера ваша; још сте у гресима својим.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
18 Дакле, и они који помреше у Христу, изгибоше.
da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 И ако се само у овом животу уздамо у Христа, најнесрећнији смо од свих људи.
Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 Али Христос уста из мртвих, и би новина онима који умреше.
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 Јер будући да кроз човека би смрт, кроз човека и васкрсење мртвих.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 Јер како по Адаму сви умиру, тако ће и по Христу сви оживети.
Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
23 Али сваки у свом реду: новина Христос; а потом они који вероваше Христу о Његовом доласку;
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 Онда крај, кад преда царство Богу и Оцу, и кад укине свако поглаварство и сваку власт и силу.
Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 Јер Њему ваља царовати докле не положи све непријатеље своје под ноге своје.
Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 А последњи ће се непријатељ укинути, смрт.
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 Јер све покори под ноге Његове. Али кад вели да је све Њему покорено, показује се да је осим Оног који Му покори све.
Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
28 А кад Му све покори, онда ће се и сам Син покорити Оном који Му све покори, да буде Бог све у свему.
når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Шта, дакле, чине они који се крсте мртвих ради? Кад мртви јамачно не устају, што се и крштавају мртвих ради?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 И ми, зашто подносимо муке и невоље сваки час?
Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
31 Сваки дан умирем, тако ми, браћо, ваше славе, коју имам у Христу Исусу Господу нашем.
Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 Јер ако сам се по човеку борио са зверовима у Ефесу, каква ми је корист ако мртви не устају? Да једемо и пијемо, јер ћемо сутра умрети.
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
33 Не варајте се: зли разговори кваре добре обичаје.
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 Отрезните се једанпут као што треба, и не грешите; јер неки не знају за Бога, на срамоту вама кажем.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 Али ће вам рећи ко: Како ће устати мртви? И у каквом ће телу доћи?
Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
36 Безумниче! То што сејеш неће оживети ако не умре.
Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 И што сејеш не сејеш тело које ће бити, него голо зрно, било пшенично или друго како.
Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 А Бог му даје тело како хоће, и сваком семену своје тело.
Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 Није свако тело једно тело, него је друго тело човечије, а друго скотско, а друго рибље, а друго птичије.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
40 И имају телеса небеска и телеса земаљска: али је друга слава небеским, а друга земаљским.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 Друга је слава сунцу, а друга слава месецу, и друга слава звездама; јер се звезда од звезде разликује у слави.
Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 Тако и васкрсење мртвих: сеје се за распадљивост, а устаје за нераспадљивост;
Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 Сеје се у срамоти, а устаје у слави; сеје се у слабости, а устаје у сили;
det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 Сеје се тело телесно, а устаје тело духовно. Има тело телесно, и има тело духовно.
der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
45 Тако је и писано: Први човек Адам постаде у телесном животу, а последњи Адам у духу који оживљује.
Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
46 Али духовно тело није прво, него телесно, па онда духовно.
Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
47 Први је човек од земље, земљан; други је човек Господ с неба.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Какав је земљани такви су и земљани; и какав је небески такви су и небески.
Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
49 И како носимо обличје земљаног тако ћемо носити и обличје небеског.
Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
50 А ово говорим, браћо, да тело и крв не могу наследити царство Божије, нити распадљивост нераспадљивости наслеђује.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Ево вам казујем тајну: јер сви нећемо помрети, а сви ћемо се претворити.
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
52 Уједанпут, у тренућу ока у последњој труби; јер ће затрубити и мртви ће устати нераспадљиви, и ми ћемо се претворити.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Јер ово распадљиво треба да се обуче у нераспадљивост, и ово смртно да се обуче у бесмртност.
Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 А кад се ово распадљиво обуче у нераспадљивост и ово се смртно обуче у бесмртност, онда ће се збити она реч што је написана: Победа прождре смрт.
Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
"Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?" (Hadēs g86)
56 А жалац је смрти грех, а сила је греха закон.
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 А Богу хвала који нам даде победу кроз Господа нашег Исуса Христа.
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Зато, браћо моја љубазна, будите тврди, не дајте се помакнути, и напредујте једнако у делу Господњем знајући да труд ваш није узалуд пред Господом.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
