2 Коринћанима 4
1 Зато имајући ову службу као што бисмо помиловани, не досађује нам се;
Derfor, da vi have denne Tjeneste efter den Barmhjertighed, som er bleven os til Del, så tabe vi ikke Modet;
2 Него се одрекосмо тајног срама да не живимо у лукавству, нити да изврћемо реч Божију, него јављањем истине да се покажемо свакој савести човечијој пред Богом.
men vi have frasagt os de skammelige Smugveje, så vi ikke vandre i Træskhed, ej heller forfalske Guds Ord, men ved Sandhedens Åbenbarelse anbefale os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Åsyn.
3 Ако ли је пак покривено јеванђеље наше у онима је покривено који гину,
Men om også vort Evangelium er tildækket, da er det tildækket iblandt dem, som fortabes,
4 У којима бог света овог ослепи разуме неверника, да им не засветли видело јеванђеља славе Христове, који је обличје Бога, који се не види. (aiōn g165)
dem, i hvem denne Verdens Gud har forblindet de vantros Tanker, for at Lyset ikke skulde skinne fra Evangeliet om Kristi Herlighed, han, som er Guds Billede. (aiōn g165)
5 Јер себе не проповедамо него Христа Исуса Господа, а себе саме ваше слуге Исуса Господа ради.
Thi ikke os selv prædike vi, men Kristus Jesus som Herre, os derimod som eders Tjenere for Jesu Skyld.
6 Јер Бог који рече да из таме засветли видело, засветли у срцима нашим на светлост познања славе Божије у лицу Исуса Христа.
Thi Gud, som sagde: "Af Mørke skal Lys skinne frem", han har ladet det skinne i vore Hjerter for, at bringe Kundskaben om Guds Herlighed på Kristi Åsyn for Lyset.
7 Али ово благо имамо у земљаним судовима, да премноштво силе буде од Бога, а не од нас.
Men denne Skat have vi i Lerkar, for at den overvættes Kraft må være Guds, og ikke fra os,
8 У свему имамо невоље, али нам се не досађује; збуњени смо, али не губимо наду;
vi, som trænges på alle Måder, men ikke stænges inde, ere tvivlrådige, men ikke fortvivlede,
9 Прогоне нас, али нисмо остављени; обаљују нас, али не гинемо.
forfulgte, men ikke forladte, nedslagne, men ikke ihjelslagne,
10 И једнако носимо на телу смрт Господа Исуса, да се и живот Исусов на телу нашем покаже.
altid bærende Jesu Dødelse om i Legemet, for at også Jesu Liv må åbenbares i vort Legeme.
11 Јер ми живи једнако се предајемо на смрт за Исуса, да се и живот Исусов јави на смртном телу нашем.
Thi altid overgives vi, som leve, til Død for Jesu Skyld, for at også Jesu Liv må åbenbares i vort dødelige Kød.
12 Зато дакле смрт влада у нама, а живот у вама.
Således er Døden virksom i os, men Livet i eder!
13 Имајући пак онај исти дух вере као што је написано: веровах, зато говорих; ми верујемо, зато и говоримо.
Men efterdi vi have den samme Troens Ånd, som der er skrevet: "Jeg troede, derfor talte jeg," så tro også vi, og derfor tale vi også,
14 Знајући да ће Онај који подиже Исуса, и нас подигнути с Исусом, и поставити с вама.
idet vi vide, at han, som oprejste den Herre Jesus, skal også oprejse os med Jesus og fremstille os tillige med eder.
15 Јер је све вас ради, да благодат умножена изобилује хвалама на славу Божију.
Thi det sker alt sammen for eders Skyld, for at Nåden må vokse ved at nå til flere, og til Guds Ære forøge Taksigelsen.
16 Зато нам се не досађује; но ако се наш спољашњи човек и распада, али се унутрашњи обнавља сваки дан.
Derfor tabe vi ikke Modet; men om også vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.
Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Måde og Mål en evig Vægt af Herlighed, (aiōnios g166)
