< Proverbios 8 >

1 ¿No clama la sabiduría; y la inteligencia da su voz?
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 En los altos cabezos, junto al camino, a las encrucijadas de las veredas se para:
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 En el lugar de las puertas, a la entrada de la ciudad: a la entrada de las puertas da voces:
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 O! hombres, a vosotros clamo; y mi voz es a los hijos de los hombres.
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Entendéd simples astucia; y vosotros insensatos, tomád entendimiento:
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Oíd, porque hablaré cosas excelentes, y abriré mis labios para cosas rectas.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 Porque mi paladar hablará verdad; y mis labios abominan la impiedad.
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 En justicia son todas las razones de mi boca: no hay en ellas cosa perversa, ni torcida.
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 Todas ellas son rectas al que entiende; y rectas a los que han hallado sabiduría.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Recibíd mi castigo, y no la plata; y ciencia, mas que el oro escogido.
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 Porque mejor es la sabiduría que las piedras preciosas; y todas las cosas que se pueden desear, no se pueden comparar a ella.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Yo, la sabiduría, moré con la astucia; y yo invento la ciencia de los consejos.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 El temor de Jehová es aborrecer el mal; la soberbia, y la arrogancia, y el mal camino, y la boca perversa aborrezco.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 Conmigo está el consejo, y el ser: yo soy la inteligencia; mía es la fortaleza.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Por mí reinan los reyes, y los príncipes determinan justicia.
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 Por mí dominan los príncipes, y todos los gobernadores juzgan la tierra.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 Yo amo a los que me aman; y los que me buscan, me hallan.
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 Las riquezas y la honra están conmigo, riqueza firme y justa.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Mejor es mi fruto que el oro, y que el oro refinado; y mi renta, que la plata escogida.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 Por vereda de justicia guiaré, por medio de veredas de juicio.
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 Para hacer heredar a mis amigos el ser, y que yo hincha sus tesoros.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 Jehová me poseyó en el principio de su camino, desde entonces, antes de sus obras.
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 Eternalmente tuve el principado, desde el principio, antes de la tierra.
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 Antes de los abismos fui engendrada; antes que fuesen las fuentes de las muchas aguas:
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 Antes que los montes fuesen fundados: antes de los collados, yo era engendrada.
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 No había aun hecho la tierra, ni las plazas, ni la cabeza de los polvos del mundo.
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 Cuando componía los cielos, allí estaba yo; cuando señalaba por compás la sobrehaz del abismo:
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 Cuando afirmaba los cielos arriba: cuando afirmaba las fuentes del abismo:
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 Cuando ponía a la mar su estatuto; y a las aguas, que no pasasen su mandamiento: cuando señalaba los fundamentos de la tierra:
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 Con él estaba yo por ama, y fui en delicias todos los días, teniendo solaz delante de él en todo tiempo.
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 Tengo solaz en la redondez de su tierra; y mis solaces son con los hijos de los hombres.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 Ahora pues, hijos, oídme; y bienaventurados los que guardaren mis caminos.
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Obedecéd la instrucción, y sed sabios; y no la menospreciéis.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Bienaventurado el hombre que me oye, trasnochando a mis puertas cada día: guardando los umbrales de mis entradas.
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 Porque el que me hallare, hallará la vida; y alcanzará la voluntad de Jehová.
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 Mas el que peca contra mí, defrauda a su alma: todos los que me aborrecen, aman la muerte.
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.

< Proverbios 8 >