Psalmi 103

1 Davidova. Blagoslavljaj, duša moja, Gospoda; in vse osrčje moje svetost njegovo.

(Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

2 Blagoslavljaj, duša moja, Gospoda; in ne pozabi nobene dobrote njegove,

Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

3 Kateri ti odpušča vse tvoje krivice, kateri ozdravlja vse bolezni tvoje;

Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

4 Kateri otima iz jame življenje tvoje, kateri te odeva z milostjo in usmiljenjem;

han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

5 Kateri napolnjuje z vsem dobrim usta tvoja, da se hraniš čilega kakor orel, kakor otročja leta tvoja.

han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

6 Kar je pravično, dela Gospod, in sodbe vsem zatiranim.

HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.

7 Razodel je Mojzesu pota svoja, naslednikom Izraelovim svoja dela.

Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

8 Usmiljen je in milosten Gospod; potrpežljiv in obilen v dobrotah.

barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;

9 Ne prepira se vekomaj; in večno ne hrani jeze.

han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;

10 Ne dela nam po grehih naših, in ne povrača nam po naših krivicah;

han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

11 Temuč, kakor visoka so nebesa nad zemljo, močna je milost njegova proti njim, kateri se ga bojé.

Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

12 Kakor daleč je vzhod od zahoda, daleč od nas odvrača pregreške naše.

Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

13 Kakor se usmili oče otrok, usmili se Gospod njih, ki se ga bojé.

Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

14 Ker on pozna podobo našo, spominja se, da smo prah.

Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

15 Da so senu podobni človeka dnevi, kakor poljska cvetica, tako on cveté.

som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;

16 Ko veter potegne čeznjo, skoraj je ni, in je ni več zagledati na mestu njenem.

når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

17 Milost pa Gospodova je od veka do veka proti njim, ki se ga bojé, in pravica proti vnukom.

Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

18 Proti njim, ki hranijo zavezo njegovo, in proti njim, ki se spominjajo njegovih zapovedi, da jih izpolnjujejo.

for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

19 Gospod je v nebesih postavil prestol svoj, in kraljestvo njegovo gospoduje ljudém.

HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

20 Blagoslavljajte Gospoda, angeli njegovi, premogočni v moči, ki izpolnjujete besedo njegovo in poslušate glas njegove besede.

Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.

21 Blagoslavljajte Gospoda, vse vojske njegove, služabniki njegovi izpolnjujoči voljo njegovo.

Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.

22 Blagoslavljajte Gospoda, vsa dela njegova po vseh krajih njegovega gospostva; blagoslavljaj, duša moja Gospoda!

Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!