تِیتَح 1

1 اَنَنْتَجِیوَنَسْیاشاتو جاتایا اِیشْوَرَبھَکْتے رْیوگْیَسْیَ سَتْیَمَتَسْیَ یَتْ تَتْوَجْنانَں یَشْچَ وِشْواسَ اِیشْوَرَسْیابھِرُچِتَلوکَے رْلَبھْیَتے تَدَرْتھَں (aiōnios g166)

Paulus, Guds Tjener og Jesu Kristi Apostel til at virke Tro hos Guds udvalgte og Erkendelse at Sandheden angående Gudsfrygt,

2 یِیشُکھْرِیشْٹَسْیَ پْریرِتَ اِیشْوَرَسْیَ داسَح پَولوہَں سادھارَنَوِشْواساتْ مَمَ پْرَکرِتَں دھَرْمَّپُتْرَں تِیتَں پْرَتِ لِکھَمِ۔

i Håb om evigt Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, har forjættet fra evige Tider, (aiōnios g166)

3 نِشْکَپَٹَ اِیشْوَرَ آدِکالاتْ پُورْوَّں تَتْ جِیوَنَں پْرَتِجْناتَوانْ سْوَنِرُوپِتَسَمَیے چَ گھوشَنَیا تَتْ پْرَکاشِتَوانْ۔

men i sin Tid har han åbenbaret sit Ord ved den Prædiken, som er bleven mig betroet efter Guds, vor Frelsers Befaling:

4 مَمَ تْراتُرِیشْوَرَسْیاجْنَیا چَ تَسْیَ گھوشَنَں مَیِ سَمَرْپِتَمْ اَبھُوتْ۔ اَسْماکَں تاتَ اِیشْوَرَح پَرِتْراتا پْرَبھُ رْیِیشُکھْرِیشْٹَشْچَ تُبھْیَمْ اَنُگْرَہَں دَیاں شانْتِنْچَ وِتَرَتُ۔

til Titus, mit ægte Barn i fælles Tro: Nåde og Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus vor Frelser!

5 تْوَں یَدْ اَسَمْپُورْنَکارْیّانِ سَمْپُورَیے رْمَدِییادیشاچَّ پْرَتِنَگَرَں پْراچِینَگَنانْ نِیوجَییسْتَدَرْتھَمَہَں تْواں کْرِیتْیُپَدْوِیپے سْتھاپَیِتْوا گَتَوانْ۔

Derfor efterlod jeg dig på Kreta, for at du skulde bringe i Orden, hvad der stod tilbage, og indsætte Ældste i hver By, som jeg pålagde dig,

6 تَسْمادْ یو نَرو نِنْدِتَ ایکَسْیا یوشِتَح سْوامِی وِشْواسِنامْ اَپَچَیَسْیاوادھْیَتْوَسْیَ وا دوشینالِپْتانانْچَ سَنْتاناناں جَنَکو بھَوَتِ سَ ایوَ یوگْیَح۔

såfremt en er ustraffelig, een Kvindes Mand og har troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere genstridige.

7 یَتو ہیتورَدْیَکْشینیشْوَرَسْیَ گرِہادْیَکْشینیوانِنْدَنِییینَ بھَوِتَوْیَں۔ تینَ سْویچّھاچارِنا کْرودھِنا پاناسَکْتینَ پْرَہارَکینَ لوبھِنا وا نَ بھَوِتَوْیَں

Thi en Tilsynsmand bør være ustraffelig som en Guds Husholder, ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsmål, ikke til slet Vinding,

8 کِنْتْوَتِتھِسیوَکینَ سَلّوکانُراگِنا وِنِیتینَ نْیایّینَ دھارْمِّکینَ جِتینْدْرِیینَ چَ بھَوِتَوْیَں،

men gæstfri, elskende det gode, sindig, retfærdig, from, afholdende;

9 اُپَدیشے چَ وِشْوَسْتَں واکْیَں تینَ دھارِتَوْیَں یَتَح سَ یَدْ یَتھارْتھینوپَدیشینَ لوکانْ وِنیتُں وِگھْنَکارِنَشْچَ نِرُتَّرانْ کَرْتُّں شَکْنُیاتْ تَدْ آوَشْیَکَں۔

en Mand, som holder fast ved det troværdige Ord efter Læren, for at han kan være dygtig til både at formane ved den sunde Lære og at gendrive dem, som sige imod.

10 یَتَسْتے بَہَوو وادھْیا اَنَرْتھَکَواکْیَوادِنَح پْرَوَنْچَکاشْچَ سَنْتِ وِشیشَتَشْچھِنَّتْوَچاں مَدھْیے کیچِتْ تادرِشا لوکاح سَنْتِ۔

Thi mange ere genstridige, føre intetsigende Snak og dåre Sindet, især de af Omskærelsen;

11 تیشانْچَ واگْرودھَ آوَشْیَکو یَتَسْتے کُتْسِتَلابھَسْیاشَیانُچِتانِ واکْیانِ شِکْشَیَنْتو نِکھِلَپَرِواراناں سُمَتِں ناشَیَنْتِ۔

dem bør man stoppe Munden på; thi de forvende hele Huse ved at føre utilbørlig Lære for slet Vindings Skyld.

12 تیشاں سْوَدیشِییَ ایکو بھَوِشْیَدْوادِی وَچَنَمِدَمُکْتَوانْ، یَتھا، کْرِیتِییَمانَواح سَرْوّے سَدا کاپَٹْیَوادِنَح۔ ہِںسْرَجَنْتُسَماناسْتے لَساشْچودَرَبھارَتَح۔۔

En af dem, en af deres egne Profeter, har sagt: "Kretere ere altid Løgnere, onde Dyr, lade Buge."

13 ساکْشْیَمیتَتْ تَتھْیَں، اَتو ہیتوسْتْوَں تانْ گاڈھَں بھَرْتْسَیَ تے چَ یَتھا وِشْواسے سْوَسْتھا بھَوییُ

Dette Vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du sætte dem strengelig i Rette, for at de må blive sunde i Troen

14 رْیِہُودِییوپاکھْیانیشُ سَتْیَمَتَبھْرَشْٹاناں مانَوانامْ آجْناسُ چَ مَناںسِ نَ نِویشَیییُسْتَتھادِشَ۔

og ikke agte på jødiske Fabler og Bud af Mennesker, som vende sig bort fra Sandheden.

15 شُچِیناں کرِتے سَرْوّانْییوَ شُچِینِ بھَوَنْتِ کِنْتُ کَلَنْکِتانامْ اَوِشْواسِنانْچَ کرِتے شُچِ کِمَپِ نَ بھَوَتِ یَتَسْتیشاں بُدّھَیَح سَںویداشْچَ کَلَنْکِتاح سَنْتِ۔

Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro er intet rent, men både deres Sind og Samvittighed er besmittet.

16 اِیشْوَرَسْیَ جْنانَں تے پْرَتِجانَنْتِ کِنْتُ کَرْمَّبھِسْتَدْ اَنَنْگِیکُرْوَّتے یَتَسْتے گَرْہِتا اَناجْناگْراہِنَح سَرْوَّسَتْکَرْمَّنَشْچایوگْیاح سَنْتِ۔

De sige, at de kende Gud, men med deres Gerninger fornægte de ham, vederstyggelige, som de ere, og ulydige og uduelige til al god Gerning.