Salmenes 21

1 Til sangmesteren; en salme av David. Herre! Kongen gleder sig over din makt, og hvor høit han fryder sig ved din frelse!

Načelniku godbe; psalm Davidov. Gospod, moči tvoje veseli se kralj, in blaginje tvoje kako se silno raduje!

2 Hvad hans hjerte ønsket, har du gitt ham, og hvad hans leber bad om, har du ikke nektet ham. (Sela)

Željo srca njegovega mu daješ, in kar so ustne njegove govorile, ne odrékaš.

3 For du kom ham i møte med velsignelse og lykke, du satte en krone av gull på hans hode.

Dà, prehitevaš ga z blagodari, na glavo njegovo pokladaš venec iz zlata prečistega.

4 Han bad dig om liv; du gav ham det, et langt liv evindelig og alltid.

Življenja te je prosil, dal si mu; tudi dnî dolgost na vedno večne čase.

5 Stor er hans ære ved din frelse; høihet og herlighet legger du på ham.

Velika je slava njegova po blaginji tvoji; díko in veličastvo si položil nanj.

6 For du setter ham til velsignelse evindelig, du fryder ham med glede for ditt åsyn.

Ker pripravil si mu blagoslove na vekomaj; razjasnil ga z radostjo od svojega obličja.

7 For kongen setter sin lit til Herren, og ved den Høiestes miskunnhet skal han ikke rokkes.

Ker kralj sam upa v Gospoda; zato v zaupanji na milost Najvišjega ne omahne.

8 Din hånd skal finne alle dine fiender, din høire hånd skal finne dine avindsmenn.

Z roko svojo dosežeš vse neprijatelje svoje; z desnico svojo dosežeš vse svoje sovražnike.

9 Du skal gjøre dem som en ildovn når du viser ditt åsyn; Herren skal opsluke dem i sin vrede, og ild skal fortære dem.

Narediš, da so kakor peč ognjena ob času srditega obličja tvojega; Gospod jih pogoltne v jezi svoji, kakor da jih ogenj uniči.

10 Deres frukt skal du utslette av jorden, og deres avkom blandt menneskenes barn.

Sad njih pokončaš sè zemlje, in njih seme izmed sinov človeških.

11 For de har grundet på ondt mot dig, de har uttenkt onde råd; de skal ikke makte noget.

Ker nameravali so ti hudo; izmišljali so naklep: ne morejo!

12 For du skal få dem til å vende ryggen; med dine buestrenger sikter du mot deres åsyn.

Ker staviš jih kakor gomilo; na strune svoje pokladaš pušice ter jih streljaš proti njih obličjem.

13 Reis dig, Herre, i din kraft! Vi vil lovsynge og prise ditt storverk.

Dvigni se, Gospod, v moči svoji; pojmo in prepevajmo o hrabrosti tvoji.