Salmenes 130

1 En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!

Iz dubine vièem k tebi, Gospode!

2 Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!

Gospode! èuj glas moj. Neka paze uši tvoje na glas moljenja mojega.

3 Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?

Ako æeš na bezakonje gledati, Gospode: Gospode, ko æe ostati?

4 For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.

Ali je u tebe praštanje, da bi te se bojali.

5 Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.

Èekam Gospoda; èeka duša moja; uzdam se u rijeè njegovu.

6 Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.

Duša moja èeka Gospoda veæma nego straže jutrnje, koje straže jutrom.

7 Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,

Neka èeka Izrailj Gospoda; jer je u Gospoda milost, i velik je u njega otkup.

8 og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.

I on æe otkupiti Izrailja od svijeh bezakonja njegovijeh.