Salomos Ordsprog 30

1 Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:

Rijeèi Agura sina Jakejeva; sabrane rijeèi toga èovjeka Itilu, Itilu i Ukalu.

2 Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.

Ja sam luði od svakoga, i razuma èovjeèijega nema u mene.

3 Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.

Niti sam uèio mudrosti niti znam svetijeh stvari.

4 Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.

Ko je izašao na nebo i opet sišao? ko je skupio vjetar u pregršti svoje? ko je svezao vode u plašt svoj? ko je utvrdio sve krajeve zemlji? kako mu je ime? i kako je ime sinu njegovu? znaš li?

5 Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.

Sve su rijeèi Božije èiste; on je štit onima koji se uzdaju u nj.

6 Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!

Ništa ne dodaji k rijeèima njegovijem, da te ne ukori i ne naðeš se laža.

7 To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:

Za dvoje molim te; nemoj me se oglušiti dok sam živ:

8 La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,

Taštinu i rijeè lažnu udalji od mene; siromaštva ni bogatstva ne daj mi, hrani me hljebom po obroku mom,

9 forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!

Da ne bih najedavši se odrekao se tebe i rekao: ko je Gospod? ili osiromašivši da ne bih krao i uzalud uzimao ime Boga svojega.

10 Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!

Ne opadaj sluge gospodaru njegovu, da te ne bi kleo i ti bio kriv.

11 Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,

Ima rod koji psuje oca svojega i ne blagosilja matere svoje.

12 en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,

Ima rod koji misli da je èist, a od svoga kala nije opran.

13 en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -

Ima rod koji drži visoko oèi svoje, i vjeðe mu se dižu uvis.

14 en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.

Ima rod kojemu su zubi maèevi i kutnjaci noževi, da proždire siromahe sa zemlje i uboge izmeðu ljudi.

15 Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!

Pijavica ima dvije kæeri, koje govore: daj, daj. Ima troje nesito, i èetvrto nikad ne kaže: dosta:

16 Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok! (Sheol h7585)

Grob, materica jalova, zemlja, koja ne biva sita vode, i oganj, koji ne govori: dosta. (Sheol h7585)

17 Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.

Oko koje se ruga ocu i neæe da sluša matere, kljuvaæe ga gavrani s potoka i jesti orliæi.

18 Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:

Troje mi je èudesno, i èetvrtoga ne razumijem:

19 Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.

Put orlov u nebo, put zmijin po stijeni, put laðin posred mora, i put èovjeèiji k djevojci.

20 Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.

Taki je put kurvin: jede, i ubriše usta, pa veli: nijesam uèinila zla.

21 Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:

Od troga se potresa zemlja, i èetvrtoga ne može podnijeti:

22 under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,

Od sluge, kad postane car, od bezumnika, kad se najede hljeba,

23 under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.

Od puštenice, kad se uda, od sluškinje kad naslijedi gospoðu svoju.

24 Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:

Èetvoro ima maleno na zemlji, ali mudrije od mudaraca:

25 Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;

Mravi, koji su slab narod, ali opet pripravljaju u ljeto sebi hranu;

26 fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;

Pitomi zeèevi, koji su nejak narod, ali opet u kamenu grade sebi kuæu;

27 gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;

Skakavci, koji nemaju cara, ali opet idu svi jatom;

28 firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.

Pauk, koji rukama radi i u carskim je dvorima.

29 Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:

Troje lijepo koraèa, i èetvrto lijepo hodi:

30 Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,

Lav, najjaèi izmeðu zvjerova, koji ne uzmièe ni pred kim,

31 hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.

Konj opasan po bedrima ili jarac, i car na koga niko ne ustaje.

32 Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!

Ako si ludovao ponesavši se ili si zlo mislio, metni ruku na usta.

33 For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.

Kad se razbija mlijeko, izlazi maslo; i ko jako nos utire, izgoni krv; tako ko draži na gnjev, zameæe svaðu.