< Matteus 18 >

1 I samme stund kom disiplene til Jesus og sa: Hvem er den største i himlenes rike?
At that time the disciples approached Jesus saying, “Who then is greater in the kingdom of the heavens?”
2 Og han kalte et lite barn til sig og stilte det midt iblandt dem
So Jesus called a little child to Him, set him in the midst of them,
3 og sa: Sannelig sier jeg eder: Uten at I omvender eder og blir som barn, kommer I ingenlunde inn i himlenes rike.
and said: “Assuredly I say to you, unless you change and become like little children, you will not enter the kingdom of the heavens.
4 Derfor, den som gjør sig liten som dette barn, han er den største i himlenes rike;
Therefore whoever will humble himself like this little child, he is the greater in the kingdom of the heavens.
5 og den som tar imot ett sådant barn for mitt navns skyld, tar imot mig;
“Whoever receives one little child like this in my name, receives me;
6 men den som forfører en av disse små som tror på mig, for ham var det bedre at det var hengt en kvernsten om hans hals og han var nedsenket i havets dyp.
but whoever should cause one of these little ones who believe into me to fall, it would be better for him if a large millstone were hung on his neck and he were drowned in the depth of the sea!
7 Ve verden for forførelser! for forførelser må komme; men ve det menneske som forførelsen kommer fra!
Woe to the world because of offenses! Now it is necessary that offenses come, but woe to that person by whom the offense comes!
8 Men om din hånd eller din fot frister dig, da hugg den av og kast den fra dig! det er bedre for dig å gå halt eller vanfør inn til livet enn å ha to hender eller to føtter og bli kastet i den evige ild. (aiōnios g166)
“If your hand or your foot is causing you to fall, cut them off and throw them away! It is better for you to enter into the life lame or maimed than to be thrown into the everlasting fire, having two hands or two feet. (aiōnios g166)
9 Og om ditt øie frister dig, da riv det ut og kast det fra dig! det er bedre for dig å gå enøiet inn til livet enn å ha to øine og bli kastet i helvedes ild. (Geenna g1067)
And if your eye is causing you to fall, tear it out and throw it away! It is better for you to enter into the life one eyed than to be thrown into the fiery Hell, having two eyes. (Geenna g1067)
10 Se til at I ikke forakter en av disse små! for jeg sier eder at deres engler i himmelen ser alltid min himmelske Faders åsyn.
“See to it that you do not despise one of these little ones, for I say to you that in heaven their angels always see the face of my Father, who is in the heavens.
11 For Menneskesønnen er kommet for å frelse det som var fortapt.
For the Son of the Man came to save the lost.
12 Hvad tykkes eder? om et menneske har hundre får, og ett av dem forviller sig, forlater han da ikke de ni og nitti i fjellet og går bort og leter efter det som har forvillet sig?
What do you think? If some man has a hundred sheep and one of them goes astray, does he not leave the ninety-nine in the mountains to go and search for the stray?
13 Og hender det at han finner det, sannelig sier jeg eder: Han gleder sig mere over det enn over de ni og nitti som ikke har forvillet sig.
And if he happens to find it, assuredly I say to you, he rejoices more over it than over the ninety-nine that did not go astray.
14 Således er det ikke eders himmelske Faders vilje at en eneste av disse små skal fortapes.
Likewise it is not a desire, in the view of your Father in heaven, that one of these little ones should be wasted.
15 Men om din bror synder mot dig, da gå bort og irettesett ham i enrum! hører han på dig, da har du vunnet din bror;
“Now if your brother sins against you, go, confront him between you and him alone. If he hears you, you have won your brother.
16 men vil han ikke høre, da ta ennu en eller to med dig, forat enhver sak skal stå fast ved to eller tre vidners ord.
But should he not hear, take along with you one or two more, so that every word may be established by the mouth of two or three witnesses.
17 Men hører han ikke på dem, da si det til menigheten! men hører han heller ikke på menigheten, da skal han være for dig som en hedning og en tolder.
And should he refuse to hear them, tell it to the congregation. But should he refuse to hear even the congregation, let him be to you just like the heathen and the tax collector.
18 Sannelig sier jeg eder: Alt det I binder på jorden, skal være bundet i himmelen, og alt det I løser på jorden, skal være løst i himmelen.
“Assuredly I say to you, whatever (pl.) you (pl.) may bind on earth will have been bound in heaven, and whatever you may loose on earth will have been loosed in heaven.
19 Atter sier jeg eder: Alt det to av eder på jorden blir enige om å bede om, det skal gis dem av min Fader i himmelen.
Assuredly again, I say to you that if two of you should agree on earth about any subject whatever that they may ask, it will be done for them by my Father who is in heaven.
20 For hvor to eller tre er samlet i mitt navn, der er jeg midt iblandt dem.
Because where there are two or three gathered together into my name, there I am in their midst!”
21 Da gikk Peter til ham og sa: Herre! hvor ofte skal min bror synde mot mig og jeg tilgi ham det? så meget som syv ganger?
Then Peter approached Him and said, “Lord, how often shall my brother sin against me and I forgive him; up to seven times?”
22 Jesus sa til ham: Jeg sier dig: Ikke syv ganger, men sytti ganger syv ganger.
Jesus says to him: “Not, I tell you, up to seven, but up to seventy-seven times!
23 Derfor er himlenes rike å ligne med en konge som vilde holde regnskap med sine tjenere.
“Therefore the kingdom of the heavens is like a certain king who wanted to settle accounts with his servants.
24 Men da han begynte på opgjøret, blev en ført frem for ham, som skyldte ti tusen talenter.
And as he began to settle up, one debtor of ten thousand talents was brought to him.
25 Men da han ikke hadde noget å betale med, bød hans herre at han skulde selges, han og hans hustru og barn og alt det han hadde, og at der skulde betales.
But since he had nothing with which to repay, his lord commanded that he be sold, with his wife and children and everything he had, so as to be repaid.
26 Da falt denne tjener ned for ham og sa: Vær langmodig med mig, så skal jeg betale dig alt sammen!
So then the servant fell down and did obeisance to him saying, ‘Lord, be patient with me and I will repay you all.’
27 Da ynkedes denne tjeners herre inderlig over ham, og lot ham løs og eftergav ham gjelden.
So the lord of that servant, having compassion, released him and forgave him the loan.
28 Men da denne tjener gikk ut, traff han en av sine medtjenere som skyldte ham hundre penninger, og han tok fatt på ham og holdt på å kvele ham og sa: Betal det du skylder!
“But when that servant went out he found one of his fellow servants who owed him a hundred denarii; and grabbing him he started choking him saying, ‘Pay me back what you owe!’
29 Da falt hans medtjener ned og bad ham og sa: Vær langmodig med mig, så skal jeg betale dig!
So his fellow servant fell down at his feet and kept begging him saying, ‘Be patient with me and I will pay you back.’
30 Men han vilde ikke; han gikk bort og kastet ham i fengsel, til han betalte det han var skyldig.
But he would not; instead he went and threw him into prison until he should pay back what was owed.
31 Men da hans medtjenere så hvad som skjedde, blev de meget bedrøvet, og de kom og fortalte sin herre alt det som var skjedd.
But when his fellow servants saw what had happened they were really grieved, and they went and reported to their lord everything that had happened.
32 Da kalte hans herre ham for sig og sa til ham: Du onde tjener! all din gjeld eftergav jeg dig, fordi du bad mig;
Then summoning him the lord says to him: ‘Malignant servant! I forgave you all that debt because you begged me.
33 burde ikke også du forbarme dig over din medtjener, likesom jeg forbarmet mig over dig?
Were you also not obligated to have mercy on your fellow servant, just as I had mercy on you?’
34 Og hans herre blev vred, og overgav ham til dem som piner, inntil han betalte alt det han var ham skyldig.
So in anger the lord handed him over to the torturers until he should repay all that was owed to him.
35 Således skal også min himmelske Fader gjøre med eder om ikke enhver av eder av hjertet tilgir sin bror.
“My heavenly Father will handle you just like that, if each of you does not forgive his brother his trespasses, from the heart.”

< Matteus 18 >