Lukas 13
1 På samme tid kom nogen og fortalte ham om de galileere hvis blod Pilatus hadde blandet med deres offer.
Hiche phatlai hin Pilate in Galilee gam mi phabep'in Hou'in a kilhaina gantha abollaiyun athat'e tithu Yeshua seipeh in aumin ahi.
2 Han svarte da og sa til dem: Tenker I at disse galileere var syndere fremfor alle andre galileere, fordi de har lidt dette?
“Hiche Galilee miho chu Galilee gam midang ho jouse sanga chonse joa nangaito uvam?” tin Yeshuan adongin, “Hijeh a chu chutia thoh genthei athoh u ahi natiuvem?
3 Nei, sier jeg eder; men dersom I ikke omvender eder, skal I alle omkomme likedan.
Ahipoi, kaseipeh nahiuve, nalung nahei uva Pathen lam'a nakihei lou uleh nangho jong mangthah ding nahiuve.
4 Eller hine atten som tårnet ved Siloa falt over og slo ihjel, tenker I at de var skyldige fremfor alle mennesker som bor i Jerusalem?
Chuleh Siloam inting achima adellih mi somleget hochu la? Amaho chu Jerusalem a dinga michonse pen ho hitauvam?
5 Nei, sier jeg eder; men dersom I ikke omvender eder, skal I alle omkomme på samme vis.
Ahipoi, chule kaseipeh kit nahiuve, nalung nahei lou uleh namanthah diu ahi” ati.
6 Men han sa denne lignelse: En mann hadde et fikentre som var plantet i hans vingård, og han kom og lette efter frukt på det, og fant ingen.
Chuin Yeshuan hiche thusim hi ahinseiye: “Mikhat in ahonsung ah theichang phungkhat atun chule avel vel in aga umding ham tin ahung ve jin, hinlah amapa alung lhalheh jeng jin ahi.
7 Da sa han til vingårdsmannen: Se, i tre år er jeg nu kommet og har lett efter frukt på dette fikentre og har ikke funnet nogen; hugg det ned! Hvorfor skal det også opta jorden til ingen nytte?
Achainan honlhou pa jah'a, Kumthum hulteh kanga ahitai, ahin tuchan'in theichang khatbeh jong aga poi! Phuhlhu uvin,” ati. Honsungah mun alobep seuvin anohphah e, ati.
8 Men han svarte ham: Herre! la det ennu stå dette år, til jeg får gravd omkring det og lagt gjødning på,
“Hon lhoupan adonbut in, ‘Pakai phat khatvei peh ben, kumkhat umsah ben, chule keiman phatechan vesui ingting leiphat na ding tampi sung inge.
9 om det kanskje kunde bære til næste år! hvis ikke, da kan du hugge det ned.
Khovei leh theichang imu le aphai. Imulou uleh, na phuhlhuh thei ahitai’ ati” tin aseiye.
10 Og han holdt på å lære i en av synagogene på sabbaten;
Cholngah ni khat hi Yeshuan kikhopna in'a thu ahil pet hin,
11 og se, der var en kvinne som hadde hatt en vanmakts-ånd i atten år, og hun var krumbøid og kunde ikke rette sig helt op.
Numei khat lhagaoboh in lam jot moa alha amui. Kum somleget jen tingbong'a dingjang thei louva alha ahi.
12 Da Jesus så henne, kalte han henne til sig og sa til henne: Kvinne! du er løst fra din vanmakt.
Yeshuan amanu amu chun, ahinkouvin aseitai, “Ngailut umtah numeinu, nanat na'a kona kisudam'ah nahitai,” ati.
13 Og han la sine hender på henne, og straks rettet hun sig op og priste Gud.
Chuin amanu chu atham'in ahileh amanu jong chupettah chun adingjang thei tai. Pathen iti avahchoi hitam!
14 Da tok synagoge-forstanderen til orde - han var vred over at Jesus helbredet på sabbaten - og han sa til folket: Det er seks dager til å arbeide i; kom derfor på dem og la eder helbrede, og ikke på sabbatsdagen!
Ahivangin kikhopna in'a lhacha mopopa chun cholngah nia amisuhdam jeh chun nommo asan. “Hapta sunga nigup natoh nading um ahi,” tin mihonpi jah'a chun, “Hiche nikho ho a chun hungun, Cholngahni hilouvin” ati.
15 Men Herren svarte ham og sa: I hyklere! vil ikke enhver av eder på sabbaten løse sin okse eller sitt asen fra krybben og gå bort og vanne dem?
Ahivangin Pakaiyin adonbut in, “Miphalhem ho! Nabon uva Cholngah nia na natoh sohkeiyu chula! Na bongchal ham ahiloule na sangan ham Cholngah nia akihenna a pat a sutlham'a tui donsah dia napui jiu hilou ham?
16 Men denne, en Abrahams datter, som Satan har bundet, tenk, i atten år, skulde ikke hun bli løst av dette bånd på sabbatsdagen?
Hiche lungset umtah numeinu, Abraham chanu hi, Satan in kum somleget jen soh'a ahentang ahi. Cholngahni hijongleh chutobang suhdam chu dihlou ham?” ati.
17 Da han sa dette, blev de til skamme alle som stod ham imot, og alt folket gledet sig over alle de herlige gjerninger han gjorde.
Hichun agalmi ho asujum in, ahin mijousen thilkidang abolho jeh chun akipah tauve.
18 Derfor sa han: Hvad er Guds rike likt, og hvad skal jeg ligne det med?
Chuin Yeshuan aseiyin, “Pathen Lenggam chu itobang ham? Iti katekah ding ham?
19 Det er likt et sennepskorn som en mann tok og la i sin have; og det vokste og blev til et tre, og himmelens fugler bygget rede i dets grener.
Ankam mu neocha tobang mikhat in hon'a atu tobang ahi; ahung khangin chule thingphung ahung kisoh e, chule vachaten abah tin'ah genading bu akisah jiuve,” ati.
20 Og atter sa han: Hvad skal jeg ligne Guds rike med?
Aman adong kit in, “Pathen Lenggam chu ipi toh kitekah ding ham?
21 Det er likt en surdeig som en kvinne tok og skjulte i tre skjepper mel, til det blev syret alt sammen.
Nupi khat in changlhah asemna a amanchah chol tobang ahi. Changbong atena dimthum'a chol neocha akoi ahivangin, apumpin ahin thulha jin ahi,” ati.
22 Og han gikk omkring og lærte rundt om I byer og landsbyer, og tok veien til Jerusalem.
Yeshua khopi hole khoneo tin'ah achen, achena chan'ah thu ahil'in, Jerusalem lam amano jinge.
23 En sa da til ham: Herre! er det få som blir frelst? Da sa han til dem:
Koiham khat in ahin dongin, “Pakai, mi themkhat bou huhhing'a um ding ham?” ati. Aman adonbut in,
24 Strid for å komme inn igjennem den trange dør! for mange, sier jeg eder, skal søke å komme inn, og ikke være i stand til det.
“Pathen Lenggam lutna a kotjim lam'a lutna dingin kihabol un, ajeh chu mi tamtah'in lutding agotding ahivanga losam diu ahi.
25 Fra den stund av da husbonden har reist sig og lukket døren, og I begynner å stå utenfor og banke på døren og si: Herre, lukk op for oss! da skal han svare og si til eder: Jeg vet ikke hvor I er fra.
In neipan kot akam jou teng, geisang val ding ahitai. Nangma pamlam'a nadin'a kot nakiu ding chule natao ding, ‘Pakai, keiho dingin kot neihon peh un!’ nati ding, ahivanga aman nahin donbut diu, ‘Keiman nangho koi nahiu ahiloule hoiya kon nahiu kahekhapoi’ ati ding ahi.
26 Da skal I begynne å si: Vi åt og drakk for dine øine, og du lærte på våre gater!
Chuteng nanghon naseidiu, ‘Ahivanga nangma toh kaneh uva kadon uva, chule kalampiu lah dunga jong neinahil u chula’ natidiu ahi.
27 Og han skal si: Jeg sier eder: Jeg vet ikke hvor I er fra; vik bort fra mig alle I som gjorde urett!
Chule aman hitia hi ahin donbut ding, ‘Kaseipeh nahiuve, keiman nangho kahekhapoi chule hoiya kona hung nahiu kahepoi. Kakoma konin potdoh'un, nangho thilse bolteho.’
28 Der skal være gråt og tenners gnidsel når I får se Abraham og Isak og Jakob og alle profetene i Guds rike, men eder selv kastet utenfor.
Chumun'a chu ka le hagel um ding ahi, ijeh inem itile Pathen lenggam a chu Abraham, Isaac, Jacob, chule themgao jouse namudiu ahi, amavang nangma nakipaidoh ding ahi.
29 Og det skal komme folk fra øst og vest og fra nord og syd, og de skal sitte til bords i Guds rike.
Chule miho vannoi pumpi–solam le lhumlam a pat, sah le lhang a pat–Pathen lenggam'a amun'u kilo dinga hung khom diu ahi.
30 Og se, der er de som er mellem de siste og skal bli de første, og der er de som er mellem de første og skal bli de siste.
Chule hiche hi kichin in: mi phabep tua mi-noinung pen dan'a umhohi khonung leh alenpen hidiu ahi, chule tua alenpen hohi aneopen hidiu ahi,” ati.
31 I samme stund kom nogen fariseere og sa til ham: Gå bort og dra herfra! for Herodes har i sinne å slå dig ihjel.
Hiche pet chun Pharisee ho phabep khat in ajah'a, “Hikoma konin potdoh'in nakihinso nom leh! Herod in nathatdoh nom'e!” atiuve.
32 Og han sa til dem: Gå og si til den rev: Se, jeg driver ut onde ånder og fullfører helbredelser idag og imorgen, og på den tredje dag er jeg ved enden;
Yeshuan adonbut in, “Cheuvin lang chuche si-al chu gaseipeh un, thilha kanodoh jing ding chule ana damlou kasuhdam jing ding, tunia jong jinga jong; chule anithum nile kahung lona kasuh bulhit ding ahi.
33 men jeg må vandre idag og imorgen og dagen derefter; for det går ikke an at en profet mister livet utenfor Jerusalem.
Henge, tuni le jing, chule ajing kit le kalampia chu kachejom ding ahi. Ajeh chu Jerusalem tailouva themgao kithat theilou ding ahi.”
34 Jerusalem! Jerusalem! du som slår ihjel profetene og stener dem som er sendt til dig! hvor ofte jeg vilde samle dine barn, likesom en høne samler sine kyllinger under sine vinger! Og I vilde ikke.
“O Jerusalem, Jerusalem, themgaoho that le Pathen sottolle ho songa seplih khopi! Ijat vei ahpin anoute alhaving noiya a-opkhum banga nachate khoptup ding kagot ham, ahivangin neibolsah poi.
35 Se, eders hus skal overlates eder selv. Jeg sier eder at I ikke skal se mig før den stund kommer da I sier: Velsignet være han som kommer i Herrens navn!
Chuleh tun, ven, na-in hi kidalha ahitai. Chuleh nangman neimu kitlou ding ahitai, ‘Pakai min'a hungpa anunnom'e!’ tia naseikit tokah'a,” ati.
