Jobs 5

1 Rop du bare! Er det vel nogen som svarer dig? Og til hvem av de hellige vil du vende dig?

“Wobɛfrɛ a frɛ, na hena na obegye wo so? Akronkronfo no mu hena nkyɛn na wobɛkɔ?

2 For harme slår dåren ihjel, og vrede dreper den tåpelige.

Ahisɛm kum ɔkwasea, na anibere kum atetekwaa.

3 Jeg så en dåre skyte røtter; men med ett måtte jeg rope ve over hans bolig.

Mʼankasa mahu ɔkwasea a ɔrefefɛw, nanso mpofirim, wɔdomee ne fi.

4 Hans barn var uten hjelp; de blev trådt ned i porten, og det var ingen som frelste dem.

Ne mma ne bammɔ ntam kwan ware, wɔdwerɛw wɔn wɔ asennii a wonni ɔkamafo.

5 De hungrige åt op hans avling, ja, midt ut av torner hentet de den, og snaren lurte på hans gods.

Nea ɔkɔm de no no di ne nnɔbae, na ɔfa fi nsɔe mu mpo, na nea osukɔm de no no pere di nʼahode akyi.

6 For ikke skyter ulykke op av støvet, og møie spirer ikke frem av jorden;

Ahokyere mpue mmfi dɔte mu na ɔhaw nso mfifi mmfi fam.

7 men mennesket fødes til møie, likesom ildens gnister flyver høit i været.

Nanso wɔwo nnipa to ɔhaw mu mpɛn dodow a gyaframa turuw kɔ soro no.

8 Men jeg vilde vende mig til Gud og overlate min sak til ham,

“Nanso sɛ ɛyɛ me a, anka meguan atoa Onyankopɔn; na mede mʼasɛm ato nʼanim.

9 han som gjør store, uransakelige ting, under uten tall,

Ɔyɛ anwonwade a wontumi nhwehwɛ mu, ne nsɛnkyerɛnne a wontumi nkan ne dodow.

10 som sender regn utover jorden og lar vann strømme utover markene,

Ɔtɔ osu gu asase so; na ɔde kɔ wuram.

11 som ophøier de ringe og lar de sørgende nå frem til frelse,

Ɔde ahobrɛasefo si nea ɛkorɔn, na ɔma wɔn a wodi awerɛhow nya asomdwoe.

12 som gjør de kløktiges råd til intet, så deres hender ikke får utrettet noget som varer,

Ɔsɛe aniferefo nhyehyɛe, ma wɔn nsa si fam.

13 han som fanger de vise i deres kløkt og lar de listiges råd bli forhastet;

Ɔkyere anyansafo wɔ wɔn anifere mu, na ɔbɔ anitewfo nhyehyɛe gu.

14 om dagen støter de på mørke, og om middagen famler de som om natten.

Sum duru wɔn awia ketee; na wɔkeka wɔ owigyinae mu te sɛ anadwo.

15 Og således frelser han den fattige fra sverdet, fra deres munn og fra den sterkes hånd,

Ogye ahiafo fi afoa a ɛhyɛ wɔn anom; ogye wɔn fi ahoɔdenfo nkyehama mu.

16 og det blir håp for den ringe, og ondskapen må lukke sin munn.

Enti ahiafo wɔ anidaso, na ntɛnkyew ka nʼano to mu.

17 Ja, salig er det menneske Gud refser, og den Allmektiges tukt må du ikke akte ringe!

“Nhyira ne onipa a Onyankopɔn teɛ no, enti mmu Otumfo nteɛteɛ no animtiaa.

18 For han sårer, og han forbinder; han slår, og hans hender læger.

Efisɛ ɔno na opira na ɔno ara akyekyere; opira nanso ne nsa sa yare.

19 I seks trengsler skal han berge dig, og i den syvende skal intet ondt røre dig.

Obegye wo afi ɔhaw ahorow asia mu; ason so no, bɔne biara renka wo.

20 I hungersnød frir han dig fra døden og i krig fra sverdets vold.

Ɔkɔm ba a, obegye wo afi owu mu, na ɔko mu nso, obegye wo afi afoa ano.

21 For tungens svepe skal du være skjult, og du skal ikke frykte når ødeleggelsen kommer.

Wɔbɛbɔ wo ho ban afi ntwirii ho na sɛ ɔsɛe ba a ɛnsɛ sɛ wusuro.

22 Ødeleggelse og hunger skal du le av, og for jordens ville dyr skal du ikke frykte;

Wobɛserew ɔsɛe ne ɔkɔm; na ɛnsɛ sɛ wusuro asase so mmoa.

23 for med markens stener står du i pakt, og markens ville dyr holder fred med dig.

Wo ne afuw so abo bɛyɛ apam, na emu nkekaboa nso ne wo bɛtena asomdwoe mu.

24 Og du skal få se at ditt telt er trygt, og ser du over din eiendom, skal du intet savne.

Wubehu sɛ wo ntamadan wɔ bammɔ; na sɛ wosese wʼahode a wubehu sɛ hwee nyeraa ɛ.

25 Og du skal få se at din ætt blir tallrik, og dine efterkommere som jordens urter.

Wubehu sɛ wo mma bɛyɛ bebree; na wʼase bɛfɛe sɛ asase so sare.

26 Du skal i fullmoden alder gå i graven, likesom kornbånd føres inn sin tid.

Wode ahoɔden bɛkɔ ɔda mu, te sɛ afiafi a wɔaboa ano wɔ otwabere mu.

27 Se, dette er det vi har utgransket, og således er det. Hør det og merk dig det!

“Yɛahwehwɛ eyi mu, na ɛyɛ nokware ɛno nti tie na fa toto wʼabrabɔ ho.”