2 Krønikebok 28

1 Akas var tyve år gammel da han blev konge, og regjerte seksten år i Jerusalem. Han gjorde ikke hvad rett var i Herrens øine, som hans far David,

Aház je bil star dvajset let, ko je začel kraljevati in v Jeruzalemu je kraljeval šestnajst let, toda ni delal tega, kar je bilo pravilno v Gospodovih očeh, kakor njegov oče David.

2 men vandret på Israels kongers veier og gjorde endog støpte billeder for Ba'alene.

Kajti hodil je po poteh Izraelovih kraljev in prav tako je naredil ulite podobe za Báale.

3 Han brente røkelse i Hinnoms sønns dal og lot sine sønner gå igjennem ilden efter de vederstyggelige skikker hos de folk som Herren hadde drevet bort for Israels barn,

Poleg tega je zažigal kadilo v dolini Hinómovega sina in svoje otroke sežigal v ognju, po ogabnostih poganov, ki jih je Gospod pregnal pred Izraelovimi otroki.

4 og han ofret og brente røkelse på haugene og bakkene og under hvert grønt tre.

Tudi daroval je in zažigal kadilo na visokih krajih, na hribih in pod vsakim zelenim drevesom.

5 Så gav Herren hans Gud ham i syrerkongens hånd, og de slo ham og førte mange av hans folk bort som fanger til Damaskus. Han blev også gitt i Israels konges hånd, som vant en stor seier over ham.

Zato ga je Gospod, njegov Bog, izročil v roko sirskega kralja in udarili so ga in izmed njih odvedli veliko množico ujetnikov in jih privedli v Damask. Izročen je bil tudi v roko Izraelovega kralja, ki ga je udaril z velikim pokolom.

6 Pekah, Remaljas sønn, drepte på en dag hundre og tyve tusen mann i Juda, alle sammen djerve menn, fordi de hadde forlatt Herren, sine fedres Gud.

Kajti Remaljájev sin Pékah jih je v Judu v enem dnevu ubil sto dvajset tisoč, ki so bili vsi hrabri možje, ker so zapustili Gospoda, Boga svojih očetov.

7 Og Sikri, en stor stridsmann fra Efra'im, drepte kongesønnen Ma'aseja og slottshøvdingen Asrikam og Elkana, som var den næste efter kongen.

Zihrí, mogočen mož iz Efrájima, je usmrtil kraljevega sina Maasejája, voditelja hiše Azrikáma in Elkanája, ki je bil poleg kralja.

8 Israels barn førte bort med sig to hundre tusen fanger fra sine brødre - deres hustruer, sønner og døtre; de tok også meget hærfang blandt dem og førte det til Samaria.

Izraelovi otroci so odvedli ujetnike izmed njihovih bratov, dvesto tisoč žensk, sinov in hčera ter od njih odvzeli tudi mnogo plena in plen prinesli v Samarijo.

9 Der var det en Herrens profet som hette Oded; han gikk ut imot hæren da den kom til Samaria, og sa til dem: Hør, Herren, eders fedres Gud, har i sin harme over Juda gitt dem i eders hånd, men I har hugget ned iblandt dem med slik vrede at det er nådd like til himmelen.

Toda tam je bil Gospodov prerok, katerega ime je bilo Odéd in ta je šel ven pred vojsko, ki je prišla do Samarije ter jim rekel: »Glejte, ker je bil Gospod, Bog vaših očetov, besen na Juda, jih je izročil v vašo roko in vi ste jih umorili v besnenju, ki sega do nebes.

10 Og nu tenker I på å tvinge Judas og Jerusalems barn til å være træler og trælkvinner for eder; har I ikke selv skyld nok på eder for Herren eders Gud?

In sedaj ste se namenili, da obdržite Judove in jeruzalemske otroke, podrejene sebi za sužnje in sužnjice. Toda ali niso z vami, celo z vami, grehi zoper Gospoda, vašega Boga?

11 Så hør nu på mig og send fangene tilbake som I har bortført fra eders brødre! For Herrens brennende vrede er over eder.

Sedaj me torej poslušajte in ponovno osvobodite ujetnike, ki ste jih zajeli izmed svojih bratov, kajti nad vami je ogorčen Gospodov bes.

12 Da var det nogen menn blandt overhodene for Efra'ims barn som trådte frem for dem som kom fra krigen - det var Asarja, Johanans sønn, Berekja, Mesillemots sønn, og Hiskias, Sallums sønn, og Amasa, Hadlais sønn -

Potem so nekateri izmed poglavarjev Efrájimovih otrok, Johanánov sin Azarjá, Mešilemótov sin Berehjá, Šalúmov sin Hizkijá in Hadlájev sin Amasá vstali zoper tiste, ki so prišli iz vojne

13 og de sa til dem: I skal ikke føre fangene her inn; I tenker vel på å øke våre synder og vår brøde og således riktig føre skyld over oss for Herren; men vår skyld er alt stor nok, og der er brennende vrede over Israel.

ter jim rekli: »Ujetnikov ne boste privedli sèm, kajti kakor smo že grešili zoper Gospoda, ste se vi namenili, da dodate še več k našim grehom in k našemu prestopku, kajti naš prestopek je velik in zoper Izraela je ogorčen bes.

14 Da gav krigsfolket fra sig fangene og hærfanget for høvdingenes og hele folkemengdens øine.

Tako so oboroženi možje pustili ujetnike in plen pred princi in pred vso skupnostjo.

15 Og de menn som nettop er nevnt, kom og tok fangene og klædde alle som var nakne iblandt dem, med klær som de tok av hærfanget; de gav dem både klær og sko, både mat og drikke, og salvet dem, og alle de skrøpelige iblandt dem satte de op på asener og førte dem til Jeriko, Palmestaden, til deres brødre; så vendte de selv hjem igjen til Samaria.

Možje, ki so bili določeni po imenu, so vstali, vzeli ujetnike in s plenom oblekli vse, ki so bili med njimi nagi, jih odeli, obuli, jim dali jesti in piti ter jih mazilili in vse slabotne med njimi odvedli na oslih ter jih privedli do Jerihe, mesta palmovih dreves, do njihovih bratov. Potem so se vrnili v Samarijo.

16 På denne tid sendte kong Akas bud til kongene i Assyria og bad dem om hjelp.

Ob tistem času je kralj Aház poslal k asirskim kraljem, da mu pomagajo.

17 For også edomittene kom og slo Juda og førte bort fanger,

Kajti Edómci so ponovno prišli in udarili Juda in odvedli ujetnike.

18 og filistrene falt inn i byene i Juda, både i lavlandet og i sydlandet, og inntok Bet-Semes og Ajalon og Gederot, likeledes Soko med tilhørende småbyer og Timna med tilhørende småbyer og Gimso med tilhørende småbyer og bosatte sig der.

Filistejci so vdrli tudi v mesta spodnje dežele in jug Juda in zavzeli Bet Šemeš, Ajalón, Gederót, Sohó in njegove vasi, Timno z njenimi vasmi, tudi Gimzó in njegove vasi in tam prebivali.

19 For Herren vilde ydmyke Juda for Israels konge Akas' skyld, fordi han hadde forført Juda til tuktløshet og båret sig så troløst at mot Herren.

Kajti Gospod je ponižal Juda zaradi Izraelovega kralja Aháza, kajti ta je slekel Juda in se hudo pregrešil zoper Gospoda.

20 Så kom kongen i Assyria Tilgat-Pilneser mot ham og fór fiendtlig frem mot ham istedenfor å støtte ham.

K njemu je prišel asirski kralj Tiglát Pilnéser in ga stiskal, toda ni ga okrepil.

21 For enda Akas plyndret Herrens hus og kongens hus og høvdingene og gav det til Assyrias konge, så hjalp det ham ikke.

Kajti Aház je odvzel delež iz Gospodove hiše in iz kraljeve hiše in od princev in to dal asirskemu kralju, toda ta mu ni pomagal.

22 Og på den tid han var stedt i nød, bar han sig ennu mere troløst at mot Herren - han, kong Akas;

V času svoje stiske je še bolj grešil zoper Gospoda. To je ta kralj Aház.

23 han ofret til gudene i Damaskus, som hadde slått ham, og sa: Siden syrerkongenes guder har hjulpet dem, så vil jeg ofre til dem, forat de skal hjelpe mig. Men de blev til fall for ham og for hele Israel.

Kajti žrtvoval je bogovom Damaska, ki so ga udarili in rekel: »Ker so jim pomagali bogovi sirskih kraljev, zato bom žrtvoval njim, da bi mi lahko pomagali.« Toda oni so bili propad njemu in vsemu Izraelu.

24 Akas samlet også karene i Guds hus og brøt gullet av dem og stengte dørene til Herrens hus og gjorde sig alter ved hvert hjørne i Jerusalem.

Aház je zbral skupaj posode iz Božje hiše, razbil na koščke posode iz Božje hiše in zaprl vrata Gospodove hiše ter si naredil oltarje na vsakem jeruzalemskem vogalu.

25 Og i hver eneste by i Juda gjorde han hauger til å brenne røkelse på for fremmede guder og vakte således harme hos Herren, sine fedres Gud.

V vsakem posameznem Judovem mestu je postavil visoke kraje, da zažigajo kadilo drugim bogovom in do jeze dražijo Gospoda, Boga svojih očetov.

26 Hvad som ellers er å fortelle om ham og om alt det han tok sig fore, både i sine første og i sine senere dager, det er opskrevet i boken om Judas og Israels konger.

Torej ostala njegova dela in vse njegove poti, prve in zadnje, glej, zapisane so v knjigi Judovih in Izraelovih kraljev.

27 Og Akas la sig til hvile hos sine fedre, og de begravde ham i staden - i Jerusalem, men de vilde ikke legge ham i Israels kongers graver. Og hans sønn Esekias blev konge i hans sted.

Aház je zaspal s svojimi očeti in pokopali so ga v mestu, torej v Jeruzalemu. Toda niso ga prinesli v mavzoleje Izraelovih kraljev. Namesto njega je zakraljeval njegov sin Ezekíja.