Psalmorum 41

1 In finem, Psalmus ipsi David. Beatus qui intelligit super egenum, et pauperem: in die mala liberabit eum Dominus.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 Dominus conservet eum, et vivificet eum, et beatum faciat eum in terra: et non tradat eum in animam inimicorum eius.

Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag.

3 Dominus opem ferat illi super lectum doloris eius: universum stratum eius versasti in infirmitate eius.

Herren skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie.

4 Ego dixi: Domine miserere mei: sana animam meam, quia peccavi tibi.

Herren skal opholde ham paa Sygesengen; du har hjulpet ham op igen fra hvert Sygeleje.

5 Inimici mei dixerunt mala mihi: Quando morietur, et peribit nomen eius?

Jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg har syndet imod dig.

6 Et si ingrediebatur ut videret, vana loquebatur, cor eius congregavit iniquitatem sibi. Egrediebatur foras, et loquebatur

Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?

7 in idipsum. Adversum me susurrabant omnes inimici mei: adversum me cogitabant mala mihi.

Og dersom een kommer at se mig, taler han Falskhed, hans Hjerte samler paa Uret; gaar han ud udenfor, da taler han derom.

8 Verbum iniquum constituerunt adversum me: Numquid qui dormit non adiiciet ut resurgat?

Alle mine Avindsmænd hviske sammen imod mig; de optænke imod mig det, som er mig ondt.

9 Etenim homo pacis meæ, in quo speravi: qui edebat panes meos, magnificavit super me supplantationem.

De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere.

10 Tu autem Domine miserere mei, et resuscita me: et retribuam eis.

Ogsaa den Mand, som havde Fred med mig, hvem jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

11 In hoc cognovi quoniam voluisti me: quoniam non gaudebit inimicus meus super me.

Men du, Herre! vær mig naadig og rejs mig op, saa vil jeg betale dem.

12 Me autem propter innocentiam suscepisti: et confirmasti me in conspectu tuo in æternum.

Derpaa kender jeg, at du har Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal faa Glæde over mig.

13 Benedictus Dominus Deus Israel a sæculo, et usque in sæculum: fiat, fiat.

Men mig opholder du og sætter mig for dit Ansigt evindelig i min Oprigtighed. Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! Amen, ja, Amen.