Proverbiorum 1
1 Parabolæ Salomonis, filii David, regis Israel.
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 Ad sciendam sapientiam, et disciplinam:
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 ad intelligenda verba prudentiæ: et suscipiendam eruditionem doctrinæ, iustitiam, et iudicium, et æquitatem:
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 ut detur parvulis astutia, adolescenti scientia, et intellectus.
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 Audiens, sapiens sapientior erit: et intelligens gubernacula possidebit.
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 Animadvertet parabolam, et interpretationem, verba sapientum, et ænigmata eorum.
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 Timor Domini principium sapientiæ. Sapientiam, atque doctrinam stulti despiciunt.
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 Audi, fili mi, disciplinam patris tui, et ne dimittas legem matris tuæ:
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 ut addatur gratia capiti tuo, et torques collo tuo.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Fili mi, si te lactaverint peccatores, ne acquiescas eis.
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 Si dixerint: Veni nobiscum, insidiemur sanguini, abscondamus tendiculas contra insontem frustra:
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 Omnem pretiosam substantiam reperiemus, implebimus domos nostras spoliis.
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 Sortem mitte nobiscum, marsupium unum sit omnium nostrum.
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 Fili mi, ne ambules cum eis, prohibe pedem tuum a semitis eorum.
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 Pedes enim illorum ad malum currunt, et festinant ut effundant sanguinem.
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 Frustra autem iacitur rete ante oculos pennatorum.
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 Ipsi quoque contra sanguinem suum insidiantur, et moliuntur fraudes contra animas suas.
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 Sic semitæ omnis avari, animas possidentium rapiunt.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Sapientia foris prædicat, in plateis dat vocem suam:
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 in capite turbarum clamitat, in foribus portarum urbis profert verba sua, dicens:
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 Usquequo parvuli diligitis infantiam, et stulti ea, quæ sibi sunt noxia, cupient, et imprudentes odibunt scientiam?
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 Convertimini ad correptionem meam: en proferam vobis spiritum meum, et ostendam vobis verba mea.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Quia vocavi, et renuistis: extendi manum meam, et non fuit qui aspiceret.
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 Despexistis omne consilium meum, et increpationes meas neglexistis.
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 Ego quoque in interitu vestro ridebo, et subsannabo, cum vobis id, quod timebatis, advenerit.
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 Cum irruerit repentina calamitas, et interitus quasi tempestas ingruerit: quando venerit super vos tribulatio, et angustia:
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Tunc invocabunt me, et non exaudiam: mane consurgent, et non invenient me:
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 eo quod exosam habuerint disciplinam, et timorem Domini non susceperint,
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 nec acquieverint consilio meo, et detraxerint universæ correptioni meæ.
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 Comedent igitur fructus viæ suæ, suisque consiliis saturabuntur.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 Aversio parvulorum interficiet eos, et prosperitas stultorum perdet illos.
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 Qui autem me audierit, absque terrore requiescet, et abundantia perfruetur, timore malorum sublato.
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
