Ufunuo 17

1 Muvasuhwa saba yuomo uvieale nifidhiendulilo akhiencha alikhumbula, “Wienche, neikhuvonesye uvuhieghi uwa ndieghu umbaha uveitama pakyanya pamaghasi aminghi,

Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,

2 yuywa avavaha avakhuludheva ava khielungha vavombiele ienongwa iencha vuolieghu numwene avaghanchienche nuvughiembie uwavulieghu uwa mwene avietama mukhielungha vaghanchiwe.”

med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo på Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.

3 Unsuhwa akhanola mu Numbula akhanchikhumbekha khuludhasi, pwu niekhambona undhala atamile pakyanya pakhiekhanu eikhiedhuhu unkhulutilila, uviadhieghile amataw agha madhusi. Eikhiekhanu kyale niemientwe saba nie nsugha khienchigho.

Og han førte mig i Ånden ud i en Ørken; og jeg så en Kvinde siddende på et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m.

4 Undhala afyaliele iemyendha eigya sambalau nie amawe aghaghalama, nie lulu, mumavokho akholiele ifinu ifyaluovipho ifya vuovivi uwa vuolieghu uwa mwene.

Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Hånd, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.

5 Pakyeni kya mwene liesiembiwe eilitawa eilya khuvutitu: “BABELI VEI MBAVA, VEINDALA VA VAVALIGHI NIE FINU IFYA KUVIPHIENCHA IFYA KHILUNGA.”

Og på hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.

6 Pwu niekhavona undhala uoywa aviele aghaliele khuo nkhisa ughwa viedhiekhi vavo vafwiele khuo nonghwa ieya Yesu. Unsiekhie vuniembwene, pwu nieliekhudhegha ukhulutieliela.

Og jeg så Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg så hende.

7 Hanghe unsuhwa akhata, “Khikhi ekhe wiedhegha? Neikhukhuva viikhulumanya eikyagheghile (eikhie khanu eikyo khielieniemintwe saba nie nsugha khienchiegho).

Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.

8 Eikhiekhano eikyukhakhiewene khikhale phuokhiele, khiesiphali apha lieno, hanghe khiesawile ukhutogha ukhuhuoma mundhighuli eilitalieilyusalie siela. Pwu khielutielielagha ukhunangha. Vala avientama pakyanya phakhielungha, vavo amantawa ghaveene saghasimbiwe mukheitabhu eiky wumi ukhuhoma ukhuviekhiewa ulwuoto ulwa khilungha - uyuvidheghagha vuviekhu khievona eikhiekhanu khiekyo phukhiele, ulwakhuva lieno khiesiphali hangha khielephakwincha. (Abyssos g12)

Dyret, som du så, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gå bort til Fortabelse; og de, som bo på Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, når de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)

9 Ulwielangho uolu lwa luhala nue nukwisaghila. Eimintwe saba fyuo fyamba saba fifwo undhala atamile phakyanya pha fyamba.

Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, på hvilke Kvinden sidder,

10 Eifyo vuva Nkhuludheva saba. Avakhuludheva vahano vaghwiele, yuomo pwale, uyounghe badho; sinchiele anghienche ayietama unsienkhi indhebhe vuvule.

og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han blive en liden Tid.

11 Eikhiekhanu khiekyo khiekhale pwukhieli, lieno pwu khisiephali, umwene vienkhuludheva uvane; vieniene navankhuludheva vala saba, hanghe eiluta khuvunanghi.

Og Dyret, som var og er ikke, er både selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.

12 Insuogha khienchigho unchuokhanchiewene vuva nkhuludeva, khienchingho vavo savuophielile uludheva ulwakhuva valuophieliela uvuvaha ndha avankhuludheva khunsiekhi ghuomo pwu phanie nieniekiekhanu.

Og de ti Horn, som du så, ere ti Konger, som endnu ikke have fået Rige, men få Magt som Konger een Time sammen med Dyret.

13 Ava vuvalienienonghwa yiemo, vuo valampha amankha ghavene nuvutwa uwakhiekhanu khiela.

Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.

14 Pwu valalanwa nie lieghoha avene nu khakholo. Ulwakhuva ukhakholo valavantoleva ulwakhuva umwene vie Nkhuludheva va vakhuludheva hanghe Vitwa va vatwa - hanghe khumwene twaielanghiwe, tukhahaliwa, twieviedhiekhi.”

Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem - fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.

15 Unsuhwa akhambula, “Amaghasi ghala ughukhaghawene, pwu akhatamiele ula undhieghu vuo vanu, aviengie, avatenghe nie njovele.

Og han sagde til mig: De Vande, som du så, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemål.

16 Insuogha nchiela khienchigho ienchukha - nchiwene iekyo kyu khiekhanu viekhukhievie philagha nula undhighu. Pwu viekhumbiekhagha mwene vikhunyalulagha nukhulekha ukhufyala, hanghe pwu viekhunyanya mumwoto.

Og de ti Horn, som du så, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.

17 Ulwakhuva Unghuluve aviekhiele munumbula inchavene ukhuphiemba uvuonoghwe uwa mwene khuo ulwiudhihano ghavene ukhulolela ukhudhugha amamenyu agha Nghuluve upwuakhieva ghievonekhagha.

Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.

18 Undhala uola uvyuokhambwene vuvunchenghe vula uvuvaha uvuloleliwa na avankhuludheva avankhielungha.”

Og Kvinden, som du så, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.