Yakobo 5
1 Mwiinchage leno, mwevakavi, lilaga khusauti iya khwanya olwakhuva isida inchikhwiincha khulwume.
Og nu, I rige! græder og jamrer over de Ulykker, som komme over eder.
2 Uvukavi wenyo vumangikhe ne mienda gwenyo gelesilwena mang'onyo amavivi.
Eders Rigdom er rådnet, og eders Klæder er mølædte;
3 Ulutarama lwenyo ni ndala ma inchenyo inchilebila nu vunangi wainchene vulavoneha khulumwe nukhunanga emivele nu mwoto. Muvekhile ekhebana khenyo musikhu incha mwisho.
eders Guld og Sølv er rustet op, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kød som en Ild; I have samlet Skatte i de sidste Dage.
4 Lolesyena, amahombo agavafomba mbombo-ava samuvahombile mbubeni wenyo- vilela! Ne khelelo ekhyavala avavabenile khefikhe mumbulokhuto incha mbakha va khepuga.
Se, den Løn skriger, som I have forholdt Arbejderne, der høstede eders Marker, og Høstfolkenes Råb ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.
5 Mutamile inchavunogwe ikherunga nukhwekhovosa mwevene mweyigotile inumbula inchenyo khusikhu inchaa khugeda.
I levede i Vellevned på Jorden og efter eders Lyster; I gjorde eders Hjerter til gode som på en Slagtedag.
6 Mung'egile mubudile unyayelweli uyusibencha.
I domfældte, I dræbte den retfærdige; han står eder ikke imod.
7 Leno mugegelanile, lokolo, alava ikhwiincha nkurudeva, inave ondemi igulela ovubeni wa lutalama ukhukhuma nkerunga, vuigulela ukhwumilela kwa mwene, uvutengulelo nu vumalelo wafula vuyitima.
Derfor, værer tålmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. Se, Bonden venter på Jordens dyrebare Frugt og bier tålmodigt efter den, indtil den får tidlig Regn og sildig Regn.
8 Umwe muviinchage vumeleli, mukasye inumbula incenyo, ulwa khuva ukhweincha khwa nkuludeva khufikhe.
Værer også I tålmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.
9 Valokolo mung'ung'uta yumwe khwayumwe, mulolage mulekhe ukhukhegiwa. Lola, ung'egi ikhwema pandwango.
Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren står for Døren.
10 Ikhekhwani, lolaga etabu nu wumeleli mwa nyamalago uvovakha inchovile nditawa lwankurudeva.
Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede på at lide ondt og være tålmodige.
11 Lola, tukhuvelanga vala avavikhwumlela, “huba.” Mupulikhe ukwiyumili ncha ulwa Ayubu, na mulumanyile ilisage elwa mbaha kwa Ayubu, khunjila yelekhu umbaha ade inchiwe ikisa nulusayo.
Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hørt om Jobs Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er såre medlidende og barmhjertig.
12 Khulikho fyoni, valokololwango, msite ukhwedyega, ama khukwanya au enkilunga, ama ukhwedyega khyokhyoni. Tena incha “Wejo” iyenyo yedekhane “Wejo” ne “mwikho” iyenyona yedekhane “Mwikho” mulolage mulagwela pasi pa vukhegi.
Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.
13 Khule yuyoni igati indyumwe ipata etabu? Yinogiwa adove. Je, umunu yoyoni ikhovokha? na ikhwemba ulwedayo.
Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode, han synge Lovsang!
14 Mwe, khule munu igati indyumwe itamu? na avalenge avandwakho nivapelela vadove nu mwene, vape amafuta nditawa lwa mbaha,
Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens Ældste til sig, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.
15 Nu ludovo ulwarwedekho luyavila utamu, nu mbaha ikhotanga inave iva avombile imbivi, uNguluve ikho syekhela.
Og Troens Bøn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham, og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.
16 Lwa khuva imbivi inchenyo yumwe hwa yumwe, nukhudovelanila vemwene nu nino, mpate ukhupona, olwesayo.
Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre, for at I må blive helbredte; en retfærdigs Bøn formår meget, når den er alvorlig.
17 UEliya ale munu nda masage ndufwe, adovile nu lwumelelo uhuta efula yesite okhutima na sayikhatime nkerunga osekhe ugwa mikha gedatu ne mienchi sita.
Elias var et Menneske, lige Vilkår undergivet med os, og han bad en Bøn, at det ikke måtte regne; og det regnede ikke på Jorden i tre År og seks Måneder.
18 Nu Eliya adovile tena, ne kherunga khwadulile ifula pakwanya pakherunga ne kherunga khekhava nuvubeni.
Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.
19 Valokololwango, inave yoyoni igati indyufwe iyaga ukhukhuina khuyelweli, inave umunu uyunge khumbuincha,
Mine Brødre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden, og nogen omvender ham,
20 ulumanye yeyoni uvevukho ndongoja uvale ni mbivi ihegando gendo lwa mwene nu mbombo mbivi ikhutanga nafsi ya mwene ukhukhuma khwa vufwe nukhudendela imbivi ine honi.
han vide, at den, som omvender en Synder fra hans Vejs Vildfarelse, han Frelser en Sjæl fra Døden og skjuler en Mangfoldighed af Synder.
