Yakobo 1
1 U Yakobo ukungwa va Nguluve nu gwa Ntwa Yesu Klisite, ku makabila ekinchigo na kuvili avayaganighe nikuponja.
Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
2 Mvalage uluhekelo fincho, valukolo lwangu, wumgenda mbukuvilwa wingi,
Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,
3 Mgalumanye uhugeliwa kulwedeko lwenyo khukhupata ukwiyumilincha.
vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
4 Muleghe ukwiyumilincha, mmale imbombo ya mwene, ukhuta mudulughe vunono, pasita khupungukiwa khulilyoni.
men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.
5 Igava umunu pagati paliyumu ilonda ulugano, adovage ukhuma kwa Nguluve, uvihumya khukisa ulwa uhuva ihumya ghinchila khuhovela kuvidova, euhuvapa ulugano.
Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.
6 Mdovaghe kulwidiko, pasita uvudwanchi, ulwa kuva uvudwanchi vuhwanine nde mepo eyelimunyanja, yitoliwa ne mepu nu khutagiwa khona nukhwo.
Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
7 Ulwakhuva umunu uyo alekhe ukusaga ukhuta akwambililiwa inogwa ncha mwene nu Nguluve;
Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Herren,
8 Umunu uyo alinamasage gavili, inchila lwidiko mnchila ncha mwene nchoni.
en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.
9 Ulukolo uganchu inogiwa ukhiwnye ukhwima khukyanya,
Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
10 usikhi gugugwa utayari mumbudwanchi wa mwene, ulwakhuva iyaga ndili vuva elyakukihulu mkhiyalo ekheegenda.
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.
11 Elinchuva likhuma amafughe ghinyanya emibeki, amavuva khikwuma khiyancha uvunonu waghene, wifwa. vule vule avanu avatajiri viva vaghanchu kumbombo nchavene.
Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.
12 Isayiwa umunu uvikwumilila mugelo, ulwakhuva aghalesye engelo incho, inkwambilila etaji ya wumi, yevikhiwe kuvala avagholofu wa Nguluve.
Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
13 Umunu uviavencha siwesya ukhunchova upwu egeliwa, “Egelo encho nchihuma khwa Nguluve,” ulwakuva uNguluve sigeliwa ni mbivi, nu Nguluve yuywa sikhugela umunu.
Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
14 Khila munu egeliwa nu vunogwe wa mwene uvuvivi inchikusonga ukhukwega khuvutali.
men enhver fristes, når han drages og lokkes af sin egen Begæring;
15 Ulwakhuva uvunogwe wa mbivi wigega unchigo, uvutulanongwa vuholiwa, imbimbi yegadulughe vunonu sisilila khuvufwe.
derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.
16 Vagane valukolo lwango msite ukhusyovegha.
Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
17 Unkwohela khunonu, nukhwohela khwihuma khukyanya, khukwigha pasi, ukhuma khwa Dada va lumuri. Lusiku sikhwanduka ndu mwinchinchi umwukhukwadukhila.
Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
18 UNguluve atukhali ufwe ukhutupa uwumi wa limyu lya lweli, tuve ukhuhwanana ndavaholiwa avakhanda avavikhwani fya mwene.
Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.
19 Mlemanyile eli, vagane valukololwagwa, kila munu yinogiwa avinchaghe epepe va khupulika, asitaghe ukhuva epepe vakhunchova nukhukalala,
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20 Ulwa kuva iliyoyo lya munu salilivomba uluhungu lwa Nguluve.
thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21 Lino muvinchage kuvuvtali uvulami wa mbivi ni nogwa nchoni, nulwinyisyo mwupelilaghe ilimenyu elivyaliwe ngati yeno, iliwisya ukupoka inumbula nchiyo.
Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.
22 Litiini neno, msilisikie tu, mkijidanganya nafsi zenu wenyewe.
Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
23 Uviavenchaga uviepulika elimenyu sikulivombela imbombo avile nde munu uviekilola kumiho nkyovo.
Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
24 Ukwilola kumincho, usenki usupi isamwa ikihwani kya mwene umwavelile.
thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.
25 Umunu uvielola vunonu endangilo nchoni, endagilo eya vudekedeke mbologolo ukwidika endagilo ulwakhuva umwene epulihencha sisamwa, umunu uyu esayiwa wivomba.
Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
26 Engave umunu uviavinchaga esaga yuywa ukhuta munu va lwidiko, elemwa ukwulemilila ululimi lwa mwene ekuyesyova enumbula ya mwene na Lwediko lwa mwene.
Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
27 Ulwidiko ulunonu salunaghike mbologolo mwa Nguluve vitu, ukuvatanga avapina, na vafwele mbugatale wa vene, ukwilolela vavo uvuliasi wa nkilunga.
En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
