< Giobbe 38 >

1 ALLORA il Signore rispose a Giobbe da un turbo, e disse:
Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2 Chi [è] costui, che oscura il consiglio Con ragionamenti senza scienza?
"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
3 Deh! cigniti i lombi come un valente uomo, Ed io ti farò delle domande, e tu insegnami.
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
4 Ove eri, quando io fondava la terra? Dichiaralo, se hai conoscimento ed intelletto.
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
5 Chi ha disposte le misure di essa, se tu [il] sai? Ovvero chi ha steso il regolo sopra essa?
Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
6 Sopra che sono state fondate le sue basi? Ovvero, chi pose la sua pietra angolare?
Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
7 Quando le stelle della mattina cantavano tutte insieme, E tutti i figliuoli di Dio giubilavano?
mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
8 E [chi] rinchiuse il mare con porte Quando fu tratto fuori, [ed] uscì della matrice?
Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
9 Quando io posi le nuvole per suo vestimento, E la caligine per sue fasce,
dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
10 E determinai sopra esso il mio statuto, E [gli] posi [attorno] sbarre e porte,
dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
11 E dissi: Tu verrai fin qua, e non passerai più innanzi; E qui si fermerà l'alterezza delle tue onde?
og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
12 Hai tu, da che tu sei in vita, comandato alla mattina? Ed hai tu mostrato all'alba il suo luogo?
Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
13 Per occupar l'estremità della terra, E [far che] gli empi se ne dileguino?
så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
14 [E far che la terra] si muti [in diverse forme], come argilla stampata; E che quelle si appresentino [alla vista] come un vestimento?
så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
15 E che la luce di queste cose sia divietata agli empi, E che il braccio altiero sia rotto?
De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
16 Sei tu entrato infino a' gorghi del mare, E sei tu passeggiato nel fondo dell'abisso?
Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
17 Le porte della morte ti son esse scoperte, Ed hai tu vedute le porte dell'ombra della morte?
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18 Hai tu compresa la larghezza della terra? Dichiaralo, se tu la conosci tutta.
Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
19 Quale [è] la via [del luogo ove] dimora la luce? E dov'[è] il luogo delle tenebre?
Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
20 Perchè tu vada a prendere essa [luce, e la meni] al termine [del] suo [corso], E conosca i sentieri della sua casa?
så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
21 Sì, tu il sai; perciocchè allora nascesti, E il numero de' tuoi giorni [è] grande.
Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22 Sei tu entrato dentro a' tesori della neve, Ed hai tu vedute le conserve della gragnuola,
Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23 La quale io riserbo per lo tempo del nemico, Per lo giorno dell'incontro, e della battaglia?
den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24 Per qual via scoppia la fiamma, E il vento orientale si spande egli in su la terra?
Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
25 Chi ha fatti de' condotti alla piena delle acque, E delle vie a' lampi de' tuoni?
Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26 Per far piovere in su la terra, [ove] non [è] niuno; [E in sul] deserto, nel quale non [abita] uomo alcuno?
for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
27 Per satollare il luogo desolato e deserto; E per farvi germogliar l'erba pullulante?
for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
28 La pioggia ha ella un padre? Ovvero, chi ha generate le stille della rugiada?
Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
29 Del cui ventre è uscito il ghiaccio, E chi ha generata la brina del cielo?
Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
30 Chi fa che le acque si nascondano, e divengano come una pietra; E che la superficie dell'abisso si rapprenda?
Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
31 Puoi tu legare le delizie delle Gallinelle, Ovvero sciogliere le attrazioni dell'Orione?
Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
32 Puoi tu fare uscire i segni settentrionali al tempo loro, E condur fuori Arturo co' suoi figli?
Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
33 Conosci tu gli ordini costituiti de' cieli? Hai tu stabilito il lor reggimento sopra la terra?
Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
34 Puoi tu, alzando la tua voce alla nuvola, Far che una piena d'acqua ti copra?
Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
35 Puoi tu mandare i folgori, Sì che vadano e ti dicano: Eccoci?
Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
36 Chi ha messa la sapienza nell'interior dell'uomo? Ovvero chi ha dato il senno alla mente di esso?
Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
37 Chi annovera le nuvole con sapienza? E chi posa i barili del cielo;
Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
38 Dopo che la polvere è stata stemperata, come un metallo fonduto; E le zolle si son rigiunte?
når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
39 Andrai tu a cacciar preda per il leone? E satollerai tu la brama de' leoncelli?
Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
40 Quando si appiattano ne' [lor] ricetti, E giaccion nelle [lor] caverne, stando in guato.
når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
41 Chi apparecchia al corvo il suo pasto, Quando i suoi figli gridano a Dio, [E] vagano per mancamento di cibo?
Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?

< Giobbe 38 >