< Giobbe 19 >

1 E GIOBBE rispose, e disse:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Infino a quando addoglierete voi l'anima mia, E mi triterete con parole?
"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
3 Già dieci volte voi mi avete fatta onta; Non vi vergognate voi di procedere [così] stranamente meco?
I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4 Ma pure, [sia così] certamente che io abbia fallito, Il mio fallo dimorerà meco.
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
5 Se pur volete innalzarvi sopra a me, [E volete] rimproverarmi il mio vituperio,
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6 Sappiate ora che Iddio mi ha sovvertito, E ch'egli mi ha intorniato della sua rete.
Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
7 Ecco, io grido violenza, e non sono esaudito; Io sclamo, e non [mi si fa] ragione.
Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
8 Egli ha abbarrata la mia via sì che io non posso passare; Ed ha poste le tenebre sopra i miei sentieri.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
9 Egli mi ha spogliato della mia gloria, E [mi] ha tolta la corona del mio capo.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
10 Egli mi ha disfatto d'ogn'intorno, sì che io me ne vo via; Ed ha fatta dileguar la mia speranza, come quella di un albero;
brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
11 Ed ha accesa la sua ira contro a me, E mi ha reputato per [uno de]' suoi nemici.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12 Le sue schiere son venute tutte insieme, E si hanno spianata la via contro a me, E si sono accampate intorno al mio tabernacolo.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
13 Egli ha allontanati d'appresso a me i miei fratelli; I miei conoscenti si son del tutto alienati da me.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14 I miei prossimi se ne son rimasti, Ed i miei conoscenti mi hanno dimenticato.
mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
15 I miei famigliari, e le mie serventi, mi tengono per istraniero; Io paio loro un forestiere.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
16 Io chiamo il mio servitore, ed egli non risponde, [Quantunque] io lo preghi di mia bocca.
ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
17 Il mio fiato è divenuto stranio alla mia moglie, Benchè io [la] supplichi per li figliuoli del mio ventre.
ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
18 Fino a' piccoli fanciulli mi disdegnano; [Se] io mi levo, sparlano di me.
selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
19 Tutti i miei consiglieri segreti mi abbominano; E quelli che io amava si son rivolti contro a me.
Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
20 Le mie ossa sono attaccate alla mia pelle ed alla mia carne; E non mi è rimasto altro di salvo che la pelle d'intorno a' miei denti.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
21 Abbiate pietà di me, abbiate pietà di me, o voi amici miei; Perciocchè la mano del Signore mi ha toccato.
Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
22 Perchè mi perseguitate voi come Iddio, E non vi saziate della mia carne?
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23 Oh! fosser pur ora scritti i miei ragionamenti! Oh! fosser pure stampati in un libro!
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24 Oh! fossero in sempiterno intagliati con uno scarpello di ferro E con del piombo, sopra un sasso!
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
25 Ora, quant'è a me, io so che il mio Redentore vive, E che nell'ultimo [giorno] egli si leverà sopra la polvere;
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
26 [E quantunque], dopo la mia pelle, questo [corpo] sia roso, Pur vedrò con la carne mia Iddio;
Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
27 Il quale io vedrò, gli occhi miei [lo] vedranno, e non un altro; Le mie reni si consumano in me.
hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
28 Anzi dovreste dire: Perchè lo perseguitiamo noi? Poichè la radice della parola si ritrova in me.
Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
29 Temiate della spada; Perciocchè il supplicio dell'iniquità [è] la spada; Acciocchè sappiate che [vi è] un giudicio.
så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!

< Giobbe 19 >