< תהילים 66 >
למנצח שיר מזמור הריעו לאלהים כל-הארץ | 1 |
(Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
זמרו כבוד-שמו שימו כבוד תהלתו | 2 |
lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
אמרו לאלהים מה-נורא מעשיך ברב עזך יכחשו לך איביך | 3 |
sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
כל-הארץ ישתחוו לך--ויזמרו-לך יזמרו שמך סלה | 4 |
al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
לכו וראו מפעלות אלהים נורא עלילה על-בני אדם | 5 |
Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
הפך ים ליבשה--בנהר יעברו ברגל שם נשמחה-בו | 6 |
Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
משל בגבורתו עולם-- עיניו בגוים תצפינה הסוררים אל-ירימו (ירומו) למו סלה | 7 |
Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
ברכו עמים אלהינו והשמיעו קול תהלתו | 8 |
I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
השם נפשנו בחיים ולא-נתן למוט רגלנו | 9 |
han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
כי-בחנתנו אלהים צרפתנו כצרף-כסף | 10 |
Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
הבאתנו במצודה שמת מועקה במתנינו | 11 |
i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
הרכבת אנוש לראשנו באנו-באש ובמים ותוציאנו לרויה | 12 |
lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
אבוא ביתך בעולות אשלם לך נדרי | 13 |
Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
אשר-פצו שפתי ודבר-פי בצר-לי | 14 |
dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
עלות מיחים אעלה-לך עם-קטרת אילים אעשה בקר עם-עתודים סלה | 15 |
Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
לכו-שמעו ואספרה כל-יראי אלהים אשר עשה לנפשי | 16 |
Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
אליו פי-קראתי ורומם תחת לשוני | 17 |
Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
און אם-ראיתי בלבי-- לא ישמע אדני | 18 |
Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
אכן שמע אלהים הקשיב בקול תפלתי | 19 |
visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
ברוך אלהים-- אשר לא-הסיר תפלתי וחסדו מאתי | 20 |
Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!