< Romans 7 >

1 Or don’t you know, brothers (for I speak to men who know the law), that the law has dominion over a man for as long as he lives?
Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til saadanne, som kende Loven) at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever?
2 For the woman that has a husband is bound by law to the husband while he lives, but if the husband dies, she is discharged from the law of the husband.
Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men naar Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
3 So then if, while the husband lives, she is joined to another man, she would be called an adulteress. But if the husband dies, she is free from the law, so that she is no adulteress, though she is joined to another man.
Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever; men naar Manden dør, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
4 Therefore, my brothers, you also were made dead to the law through the body of Christ, that you would be joined to another, to him who was raised from the dead, that we might produce fruit to God.
Altsaa ere ogsaa I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
5 For when we were in the flesh, the sinful passions which were through the law worked in our members to bring out fruit to death.
Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden.
6 But now we have been discharged from the law, having died to that in which we were held; so that we serve in newness of the spirit, and not in oldness of the letter.
Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, saa at vi tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
7 What shall we say then? Is the law sin? May it never be! However, I wouldn’t have known sin except through the law. For I wouldn’t have known coveting unless the law had said, “You shall not covet.”
Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.‟
8 But sin, finding occasion through the commandment, produced in me all kinds of coveting. For apart from the law, sin is dead.
Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
9 I was alive apart from the law once, but when the commandment came, sin revived and I died.
Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
10 The commandment which was for life, this I found to be for death;
men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
11 for sin, finding occasion through the commandment, deceived me, and through it killed me.
thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
12 Therefore the law indeed is holy, and the commandment holy, righteous, and good.
Altsaa er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
13 Did then that which is good become death to me? May it never be! But sin, that it might be shown to be sin, was producing death in me through that which is good; that through the commandment sin might become exceedingly sinful.
Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
14 For we know that the law is spiritual, but I am fleshly, sold under sin.
Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
15 For I don’t understand what I am doing. For I don’t practice what I desire to do; but what I hate, that I do.
Thi jeg forstaar ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
16 But if what I don’t desire, that I do, I consent to the law that it is good.
Men naar jeg gør det, jeg ikke vil, saa samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
17 So now it is no more I that do it, but sin which dwells in me.
Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
18 For I know that in me, that is, in my flesh, dwells no good thing. For desire is present with me, but I don’t find it doing that which is good.
Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formaar jeg ikke;
19 For the good which I desire, I don’t do; but the evil which I don’t desire, that I practice.
thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
20 But if what I don’t desire, that I do, it is no more I that do it, but sin which dwells in me.
Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
21 I find then the law that, while I desire to do good, evil is present.
Saa finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Haanden.
22 For I delight in God’s law after the inward person,
Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
23 but I see a different law in my members, warring against the law of my mind, and bringing me into captivity under the law of sin which is in my members.
men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
24 What a wretched man I am! Who will deliver me out of the body of this death?
Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
25 I thank God through Jesus Christ, our Lord! So then with the mind, I myself serve God’s law, but with the flesh, sin’s law.
Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altsaa: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.

< Romans 7 >