< Luke 22 >

1 And the feast of the unleavened bread, which is called a Passover, was drawing near.
Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
2 And the High-priests and the Scribes were seeking, how they might get rid of him; for they feared the people.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
3 But Satan entered into Judas, him called Iscariot, being of the number of the twelve;
Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
4 and, departing, he conversed with the High-priests and Captains, as to how, unto them, he might deliver him up.
Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
5 And they rejoiced, and bargained with him to give him, silver;
Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
6 and he freely consented, and began seeking a good opportunity for delivering him up, in the absence of a multitude, unto them.
Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
7 Now the day of the unleavened bread a came, —on which it was needful to be sacrificing the passover.
Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
8 And he sent forth Peter and John, saying—Go, and make ready, for us, the passover, that we may eat.
Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
9 And, they, said unto him—Where wiliest thou, we should make ready?
Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
10 And, he, said unto them—Lo! when ye have entered into the city, there will meet you a man, bearing, an earthen-jar of water: follow him into the house into which he is entering.
Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
11 And ye shall say unto the master of the house—The teacher saith unto thee, where is the lodging, where, the passover, with my disciples, I may eat?
og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
12 And, he, unto you, will shew, a large upper room, spread: there, make ready.
Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
13 And, departing, they found according as he had said unto them, and made ready the passover.
Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
14 And, when the hour arrived, he reclined, and the apostles with him.
Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
15 And he said unto them—I have greatly desired, to eat, this passover, with you before I suffer;
Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
16 For, I say unto you—In nowise shall I eat it, until it have been fulfilled in the kingdom of God.
Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
17 And, accepting a cup, giving thanks, he said—Take this, and divide among yourselves;
Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
18 For, I say unto you—In nowise shall I drink henceforth of the fruit of the vine, until, the kingdom of God, shall come.
Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
19 And, taking a loaf, he gave thanks, and brake, and gave unto them, saying—This is my body which in your behalf is being given: this, be ye doing, in remembrance, of me.
Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
20 And—the cup, in like manner, after the taking of supper, saying—This cup, is the new covenant in my blood, which, in your behalf, is to be poured out.
Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
21 Nevertheless, lo! the hand of him who is delivering me up, is with me upon the table.
Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
22 Because, the Son of Man, indeed, according to what is marked out, goeth his way; nevertheless, alas! for that man through whom he is being delivered up.
Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
23 And, they, began to be enquiring together, among themselves, as to which, then, it could be, from among them, who, this thing, was about to perpetrate!
Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
24 And it came to pass that there was, a rivalry also, among them, as to which of them seemed to be greater [than the rest].
Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
25 And, he, said unto them—The kings of the nations, lord it over them, and, they who wield authority over them, benefactors, are called.
Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
26 But, ye, not so! On the contrary—the greater among you, Let him become as, the younger, and, he that governeth, as, he that ministereth,
I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
27 For which is greater—he that reclineth? or he that ministereth? Is not he that reclineth? But, I, am, in your midst, as he that ministereth,
Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
28 Ye, however, are they who have remained throughout with me in my temptations;
Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
29 And, I, covenant unto you—as my Father hath covenanted unto me—a kingdom,
Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
30 That ye may eat and drink, at my table, in my kingdom, and sit upon thrones, judging, the twelve tribes of Israel.
at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
31 Simon! Simon! lo! Satan, hath claimed you, to sift as wheat;
Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
32 But, I, have entreated for thee, that thy faith may not fail. And, thou, once thou hast turned, strengthen thy brethren.
Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
33 But, he, said unto him—Lord! with thee, am I, ready, both into prison and unto death, to be going.
Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
34 And, he, said: I tell thee, Peter—A cock will not crow this day, until, thrice, thou deny that thou knowest me.
Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
35 And he said unto them—When I sent you forth, without purse or satchel or sandals, of anything, came ye short? And, they, said—Of nothing!
Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
36 And he said unto them—But, now, he that hath a purse, let him take it, in like manner also, a satchel; and, he that hath nothing, let him sell his mantle, and buy a sword!
Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
37 For I say unto you—This that is written, must needs be completed in me, —And, with lawless ones, was he reckoned; for, even that which concerneth me, hath, completion.
Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
38 And, they, said—Lord, lo! two swords, here! And, he, said unto them—’Tis, enough!
Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
39 And going out, he went, according to his custom, unto the Mount of Olives; and the disciples [also] followed him.
Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
40 And, coming up to the place, he said unto them—Be praying, lest ye enter into temptation.
Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
41 And, he, was torn from them about a stone’s throw; and, bending his knees, he began to pray,
Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
42 saying—Father! if thou please, bear aside this cup from me. Nevertheless, not my will, but thine, be accomplished.
"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
43 And there appeared unto him a messenger from heaven, strengthening him, —
Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
44 and, coming to be in an agony, more intensely, was he praying; and his perspiration became, as if great drops of blood, falling upon the ground.
Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
45 And, arising from prayer, he came unto his disciples, and found them falling asleep by reason of their grief;
Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
46 and he said unto them—Why are ye slumbering? Arise! and be praying, lest ye enter into temptation.
Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
47 While yet he was speaking, lo! a multitude; and, he that was called Judas, one of the twelve, was leading them on, —and he drew near unto Jesus, to kiss him.
Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
48 But, Jesus, said to him—Judas! with a kiss, the Son of Man, dost thou deliver up?
Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
49 And they who were about him, seeing what would be, said—Lord! shall we smite with the sword?
Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
50 And a certain one from among them smote, the High-priest’s, servant, and took off his right ear.
Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
51 But Jesus, answering, said—Let be—as long as this! …And, touching the ear, he healed him.
Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
52 And Jesus said unto the High-priests, and Captains of the temple, and Elders, who had come against him—As against a robber, have ye come out, with swords and clubs?
Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
53 Daily, was I with you, in the temple, and yet ye stretched not forth your hands against me! …But, this, is your hour, and the authority of darkness.
Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
54 And, having arrested him, they led him away, and took him into the house of the High-priest; and, Peter, was following afar.
Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
55 And, they having kindled up a fire in the midst of the court, and taken seats together, Peter was for sitting among them.
Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
56 But, a certain maid-servant, seeing him seating himself towards the light, and looking steadfastly at him, said—This one also, was, with him.
Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
57 But, he, denied, saying—I know him not, woman!
Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
58 And, after a little, another, beholding him, said—Thou also, art, from among them. But, Peter, said—Man! I am not.
Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
59 And, about one hour having passed, a certain other, began stoutly to insist, saying—Of a truth, this one also, was with him; for indeed he is, a Galilaean.
Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
60 But Peter said—Man! I know not what thou art saying! And, instantly while yet he was speaking, a cock crew.
Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
61 And the Lord turned, and looked at Peter; and Peter was put in mind of the declaration of the Lord, how he had said to him—Before, a cock, crow this day, thou wilt deny me thrice!
Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
62 [And, going forth outside, he wept bitterly.]
Og han gik udenfor og græd bitterligt.
63 And, the men who held him bound, kept mocking him, with blows;
Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
64 and, blindfolding him, questioned him, saying—Prophesy! which is he that smote thee?
og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
65 and, many other things, with profane speech, were they saying unto him.
Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
66 And, when it became day, the Eldership of the people was gathered together—both High-priests and Scribes, —and they led him away into their high-council, saying—If, thou, art the Christ, tell us!
Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
67 But he said unto them—If I should tell, you, in nowise would ye believe,
og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
68 And, if I should put questions, in nowise would ye answer;
Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
69 But, henceforth, shall the Son of Man be seated on the right hand of the power of God.
Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
70 And they all said—Thou, then, art the Son of God? And, he, unto them said—Ye, say [it], —because, I, am.
Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
71 And, they, said—What, further, need have we, of witness? We ourselves, have heard it from his mouth.
Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"

< Luke 22 >