< John 8 >

1 but, Jesus, went unto the Mount of Olives.
Men Jesus gik til Oliebjerget.
2 And, early in the morning, again, came he into the temple, and all the people were coming unto him; and, sitting down, he began to teach them.
og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
3 And the Scribes and the Pharisees bring a woman, caught, in adultery; and, setting her in the midst,
Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.
4 they say unto him—Teacher! this woman, hath been caught in the very act of committing adultery!
Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor på fersk Gerning.
5 Now, in the law, Moses, [unto us] gave command to stone, such as these. What, then, dost, thou, say?
Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger nu du?"
6 [This, however, they were saying, by way of testing him, —that they might have whereof to accuse him.] But, Jesus, stooping down, with his finger, wrote in the ground.
Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren på Jorden.
7 When, however, they still continued questioning him, he lifted himself up and said [unto them]—He of you, that is without sin, let him first cast at her a stone;
Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen på hende!"
8 and, again stooping down, he wrote in the ground.
Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.
9 And, they who heard, began to go out, one by one, beginning from the elders, —and he was left, alone; the woman also, being, in the midst.
Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.
10 And lifting himself up, Jesus said unto her—Woman, where are they? Hath, no one, condemned thee?
Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?,"
11 And, she, said—No one, Sir! And Jesus said—Neither do, I, condemn thee, —be going thy way: Henceforth, be sinning, no more.
Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"
12 Again, therefore, unto them, spake Jesus, saying—I, am the light of the world: He that followeth me, shall in nowise walk in darkness, but shall have the light of life.
Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys."
13 The Pharisees, therefore, said unto him—Thou, concerning thyself, bearest witness: thy witness, is not true.
Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt."
14 Jesus answered, and said unto them—Even though, I, bear witness concerning myself, true, is my witness, because I know whence I came, and whither I go; but, ye, know not whence I come, and whither I go.
Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg går hen.
15 Ye, according to the flesh, do judge: I, am judging no one.
I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.
16 And, even if, I, am judging, my judging, is, genuine, —because, alone, am I not, but, I, and the Father who sent me;
Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
17 And, in your own law, it is written, that, two men’s witness, is, true:
Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.
18 I, am the one bearing witness of myself, and the Father who sent me is bearing witness concerning me.
Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig."
19 They were saying unto him, therefore—Where, is thy father? Jesus answered—Neither, me, do ye know, nor yet my Father: If, me, ye had known, my Father also, had ye known.
Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I også min Fader."
20 These sayings, spake he in the treasury, teaching in the temple, and yet, no one, seized him, because, not yet, had come his hour.
Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.
21 He said unto them again, therefore—I, go, and ye shall seek me, —and yet, in your sin, shall ye die: Whither, I, go, ye, cannot come.
Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne I ikke komme."
22 The Jews, therefore, were saying—Can it be that he will kill himself, that he saith, Whither, I, go, ye, cannot come?
Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?"
23 And he was saying unto them—Ye, are, of the realms below, I, am, of the realms above: Ye, are, of this world, I, am not of this world.
Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
24 Therefore said I unto you, Ye shall die in your sins: For, if ye believe not that, I, am he, ye shall die in your sins.
Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder."
25 They were saying unto him, therefore—Who art, thou? Jesus said unto them—First and foremost, even what I speak unto you.
De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just det, som jeg siger eder.
26 Many things, have I, concerning you, to speak, and to judge; but, he who sent me, is, true, and, I, what things I heard from him, the same, speak I unto the world.
Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden."
27 They noted not that, as touching the Father, unto them, he was speaking.
De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
28 Jesus, therefore, said—Whensoever ye shall lift up the Son of Man, then, shall ye know, that, I, am he, and, of myself, am doing, nothing; but, just as the Father taught me, the same things, am I speaking.
Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg.
29 And, he that sent me, is, with me: He hath not left me, alone. Because, I, the things that please him, ever do.
Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."
30 As he was speaking these things, many, believed on him.
Da han talte dette, troede mange på ham.
31 Jesus was saying, therefore, unto the Jews who had believed on him—If, ye, abide in my word, of a truth, my disciples, ye are;
Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham: "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
32 And ye shall know the truth, and, the truth, shall make you free.
og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder."
33 They made answer unto him—Seed of Abraham, are we, and, unto no one, have been brought into bondage, at any time: How sayest, thou, Free, shall ye be made?
De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"
34 Jesus answered them, Verily, verily, I say unto you: Every one who committeth sin, is, a slave, [of sin: ]
Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.
35 Now, the slave, doth not abide in the house, evermore. The Son, abideth, evermore. (aiōn g165)
Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid. (aiōn g165)
36 If then, the Son, shall make you free, really free, shall ye be.
Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
37 I know that ye are, seed of Abraham; but ye are seeking to kill me, because, my word, findeth no place in you.
Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
38 What things, I, have seen with the Father, I am speaking; Ye, also, then, what things ye have heard from your father, are doing.—
Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I det, som I have hørt af eders Fader."
39 They answered and said unto him—Our father, is, Abraham. Jesus saith unto them—If, children of Abraham, ye are, the works of Abraham, are ye doing.
De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde til dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.
40 But, now, ye are seeking, to kill me, —A man who, the truth, unto you, hath spoken, which I have heard from God: this, Abraham, did not.
Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
41 Ye, are doing the works of your father. They said unto him—We, of fornication, were not born: One father, have we—God.
I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud."
42 Jesus said unto them—If, God, had been your father, ye had been loving me, for, I, from God, came forth, and am here; for, not even of myself, have I come, but, he, sent me forth.
Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
43 Wherefore, is it, that, my speech, ye do not understand? because ye cannot hear my word.
Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
44 Ye, are, of your father—the adversary, and, the covetings of your father, ye choose to be doing. He, was, a murderer, from the beginning, and, in the truth, he stood not; because truth is not in him: Whensoever he speaketh falsehood, of his own, he speaketh; because, false, he is, and, the father of it.
I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
45 But, as for me, because, the truth, I speak, ye do not believe me.
Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
46 Which of you convicteth me of sin? If, truth, I speak, wherefore, do, ye, not believe me?
Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
47 He that is of God, heareth, the sayings of God; therefore, do, ye, not hear, because, of God, ye are not.
Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud."
48 The Jews answered, and said unto him—Do, we, not, well, say: Thou, art, a Samaritan, and hast a demon?
Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?"
49 Jesus answered—I, have not, a demon, but honour my Father: and, ye, dishonour me.
Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.
50 But, I, seek not my glory: There is one who seeketh and judgeth.
Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
51 Verily, verily, I say unto you: If anyone shall keep, my word, death, shall he not see, unto times age-abiding. (aiōn g165)
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden." (aiōn g165)
52 The Jews said unto him—Now, we know that, a demon, thou hast: —Abraham, died, and, the prophets, and yet, thou, sayest: If anyone shall keep, my word, in nowise shall he taste of death, unto times age-abiding. (aiōn g165)
Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. (aiōn g165)
53 Surely, thou, art not, greater, than our father Abraham, —who, indeed, died? and, the prophets, died: —Whom, makest thou thyself?
Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?"
54 Jesus answered—If, I, glorify myself, my glory, is nothing: It is, my Father, that glorifieth me, —of whom, ye, say—He is, your God!
Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.
55 And yet ye have not come to know him; but, I, do know him: If I say, I know him not, I shall be like you—false; but I know him, and, his word, am I keeping.
Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.
56 Abraham, your father, exulted that he should see my day; and he saw, and rejoiced.
Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så den og glædede sig."
57 The Jews, therefore, said unto him—Fifty years old, not yet art thou, and, Abraham, hast thou seen?
Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve År gammel, og du har set Abraham?"
58 Jesus said unto them—Verily, verily, I say unto you: Before, Abraham, came into existence, I, am.
Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været."
59 They took up stones, therefore, that they might cast at him; but, Jesus, was hidden, and went forth out of the temple.
Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.

< John 8 >